lørdag

SYLTET INGEFÆR

Syltet ingefær er skønt hvis man er til ingefær. Ikke alle bryder sig om smagen.

Skær et par thai ingefær rene for knaster, skræld dem og skær lange lige, tynde stænger af dem. Kom dem i kasserolle sammen med vand, der lige dækker og saften af 1/2 citron. Koges i ca. 1 time til stængerne er nærmest bløde. Afkøl ingefær i lagen, afdryp dem og vej. Ingefær kommes i kasserolle sammen med sukker af samme vægt som ingefæren og 2 tsk. vand pr. 100 gram stænger. Kog ca. 1/2 time til sukkerlagen er næsten kogt væk. Afdryp stængerne og rul dem i perlesukker.
Spred stængerne ud på en plade, belagt med bagepapir og sæt dem i ovnen ved 100 grader. Efter 5 minutter slukkes ovnen og de står her til tørring natten over.
Syltet ingefær kan opbevares i en dåse.