mandag

DRINKS TIL NYTÅRSAFTEN

Til en god nytårsfest hører nytårsdrinks. Her er et par stykker, der nok kan holde festen igang.

WHISKY-SOURS

3/4 del whisky
1/8 del sukkersaft
1/8 del citronsaft
en anelse rom
lidt æggehvide piskes med sodavand efter behag

RED DEVIL

1/2 dl gin
1/4 dl absinth
1/4 dl grenadine
2-3 stænk citronsaft

Godt Nytår

Spise med Mormor

søndag

Skaldyrsrisotto

Skaldyrsrisotte med fyld af lækre hummerhaler og muslinger er et godt alternativ til den traditionelle nytårsmad. Retten har den fordel, at den ikke ligger så tungt, medens den samtidig er elegant.

Opskriften er fra Irma og rækker til 4 personer.

SKALDYRSRISOTTO

1 løg
2 fed hvidløg
smør
3 dl risottoris
2 dl hvidvin
ca. 7 dl kogende vand
1 terning fiskebouillon
1 fed hvidløg
25 g smør
1 posre optøede hummerhaler
1 pose optøede muslinger
salt
peber

Løg og hvidløg hakkes og svitses i smørret i en gryde uden at tage farve. Risene vendes i. Hæld hvidvinen på og lad den koge ind i risen. Kom vand og bouillonterning ved og lad retten simre, indtil risen har opsuget al væde.
Der røres jævnligt i gryden. Riv hvidløg og vend det med smør på en pande uden at tage farve. Vend med afdryppede skaldyr og vend skaldyr med risen. Der smages til med salt, peber og måske en ekstra smørklat.

Servér retten straks.

Spise med Mormor

lørdag

Østersmarineret Laks

Østersmarineret laks, serveret med æggeblommepuré, agurkegelé og kaviar er en fornem forret til en festlig nytårsaften.
Retten påbegyndes dagen før, hvor fisken lægges i marinade.

Opskriften er til 4 personer og udarbejdet af kokken Thorsten Schmidt.

ØSTERSMARINERET LAKS

300 g laksefilet

marineringslage 1

150 g salt
1/2 liter vand
8 hele peberkorn

marineringslage 2

saft af 1/2 citron
skal af 1 citron
10 g sukker
4 finthakkede østers
1 skalotteløg

Lage 1 koges op i en gryde og stilles koldt 1 time. Skær laksen i 2 lige store stykker og læg dem i den kolde lage 1 i 6 timer. Tag laksen op og skyld den i under koldt vand. Læg fisken køligt til næste dag.

Til lage 2 røres citronsaft, skal og sukker sammen. Tilsæt de finthakkede østers og løg. Lad det stå i 10 minutter. 30 minutter inden servering lægges laksen i lage 2.

agurkegelé

1 stor agurk
1 spsk. hakket dild
1 spsk. hakket purløg
1 spsk. hakket persille
salt
1 knsp. hvidløg
4 g husblas pr. dl

Til agurkegelé køres alt i blender og sigtes fint. Udblød husblassen og varm den med halvdelen af agurkejuicen. Rør den sammen med resten af juicen. Hældes i lille flaf skål med lige sider og sættes koldt til den er stiv.

æggeblommepuré

3 hådkogte æggeblommer
2 spsk. mayonnaise
1 tsk. dijonsennep
lidt salt

Rør alle ingredienserne sammen til en lind masse.

Servér østersmarineret laks, smukt arrangeret på portionstallerkener med små firkanter af agurkegelé, bunker af kaviar og æggeblommepuré.

Spise med Mormor

fredag

Kammuslinger i aromatisk juice

Kammusliger i aromatisk juice er en smuk nytårsret, creeret af kokken Thorsten Schmidt, som i 2006 blev årets kok.

Opskriften er til 4 personer

KAMMUSLINGER I AROMATISK JUICE

8 store kammuslinger
skal og saft af 1 citron
40 g sukker
20 g salt

Læg kammuslingerne på en bakke og fordel en blanding af citronskal, citronsaft, sukker og salt henover muslingerne. Lad arrangementet stå koldt i 24 timer.

juice

4 grofthakkede skalotteløg
3 fed hakkede hvidløg
1/2 bundt citrontimian
1/4 liter grøntsagsjuice
250 g gulerødder
2 laurbærblade
100 g kalvebacon i tern
10 hele peberkorn
10 g salt
50 g smør
1 citron

Mayonnaise, smagt til med hvidløg og lidt nøddeolie

Papirtynde, ristede toaststykker af et frossent fuldkornsbrød

Sautér bacon i 20 g smør til det er gyldent. Tilsæt de hakkede løg og hvidløg og lad simre i 2 minutter. Tilsæt timian, grøntsagsjuice, gulerødder og lad det hele småkoge i 30 minutter. Blend massen og si den. Smag saucen til med resten af smørret, salt og citronsaft.

Servér kammuslinger i aromatisk juice tallerkenserveret med kammuslingerne, delt i to, den varme orangerøde sauce, hjemmelavet mayonnaise, rørt op med hyldemlomsteddike, en knivspids hvidløg og lidt nøddeolie samt det papirstynde, ristede fuldkornsbrød til.

Spise med Mormor

torsdag

Dronningens Nytårsbrød

Dropningens nytårsbrød er et dejligt parcipanbrød,creeret af chefkonditor ved Odense Marcipan,Peter Kofoed.
Det er rart med lidt sødt til en god kop kaffe nytårsaften.

DRONNINGENS NYTÅRSBRØD

400 g ren rå marcipan
50 g rosiner
1 spsk. rom
30 g ristede mandelsplitter
100 g god mørk chokolade til overtrækkelse

Rosiner og rom blandes og står og trækker natten over.Mandelsplitterne ristes på en pande og hakkes fint.Det hele blandes med marcipanen og formes til et marcipanbrød.Overtrækkes med chokolade.

Spise med Mormor

onsdag

Gravlaks

Gravlaks på surbrød og djævlesauce som forret nytårsaften eller som hovedret med flødestuvet spinat, påbegyndes dagen før. Et tykt midterstykke er det bedste.

2 kg laks
4 spsk. salt
4 spsk. sukker
1 tsk. salpeter
1 tsk. peber
rigeligt grøn dild

Fisken skrabes omhyggeligt. Den flækkes, benene tages ud og fileterne tørres godt og gnides grundogt med en blanding ag salt, peber, sukker og salpeter. Laksestykkerne lægges mod hinanden, kødside mod kødside og den tykke del mod den tynde. Rigelig dild og friskmalet hvid peber drysses imellem og fisken stilles koldt i let pres til næste dag.

Servér gravlaks rå, skåret i pæne skiver på surbrød med djævlesauce til eller med flødestuvet spinat, små pillede kartofler og koldt smør eller en veltilsmagt mayonnaise.

Spise med Mormor

tirsdag

Små mandelkager

Små mandelkager, sprøde og lækre og nemme at lave.

Der bliver ca. 65 stk. af portionen

SMÅ MANDELKAGER

125 g blødt smør
75 g sigtet flormelis
1 lille æg
150 g mel
2 tsk. vaniliesukker

pynt

50 g tynde, fine mandelfileter
30 grøde cocktailbær

Dup cocktailbærrene tørre og hak dem groft. Rør smør og flormelis cremet, rør ægget i, derefter mel og vaniliesukker. Sprøjt dejen ud i små toppe på en bageplade, beklædt med bagepapir. Pynt kagerne med mandelfileter og cocktailbær.
Bages i øverst i ovnen ved stærk varme 210-215 grader i ca. 6 minutter.

Spise med Mormor

mandag

Rustik peanutbutter

Rustik peanutbutter i et lille kønt glas er velegnet som julens værtindegave og så smager det henrivende.

RUSTIK PEANUTBUTTER

500 g peanuts
reven skal af 1 appelsin
salt

Rist peanuts i ovnen til de er gyldne. Tag knap halvdelen fra og blend resten til en cremet masse. Tilsæt revet appelsinskal og blend yderligere. Tilsæt de ristede peanuts og rør det hele godt sammen.
Hældes på glas, der lukkes og sættes koldt.

Holdbarheden er ca. 1 måned i køleskab.

Spise med Mormor

søndag

Abrikoscreme

Abrikoscreme med hakkede nødder er en let, syrlig og dejlig dessert efter al den fede julemad.

ABRIKOSCREME

100 g tørrede abrikoser
2 bananer
saft af 1/2 citron
1 dl piskefløde
1 dl yoghurt naturel
1 spsk. honning

hakkede nødder til pynt

Udblød abrikoserne i koldt vand natten over og dryp dem godt af. Kom dem i en blender sammen med de skrællede bananer og de øvrige ingredienser. Det hele blendes til en luftig creme, som fordeles i fire portionsglas. Drys med hakkede nødder.

Servér abrikoscreme koldt.

Spise med Mormor

lørdag

Karrysild med løg og kapers

Karrysild med løg og kapers passer perfekt på julens sildebord. Opskriften er fra Irma og den er beregnet til 6 personer.

KARRYSILD MED LØG OG KAPERS

1 stort glas kryddersild, hele fileter
1 gult løg
1 1/2 tsk. karry
5 dråber hvid balsamico eddike
3 dl drænet yoghurt naturel 10 %
1 lille rødløg
4 spsk. kapers
lidt klippet dild

De hele sildefileter lægges på et fad. Hak det gule løg, kom det i en skål med karry og balsamisk eddike. Rør rundt og vend med yoghurt.
Anret karrysid med dressing, snittet rødløg, kapers og klippet dild.

Kilde : Irma

Spise med Mormor

fredag

Indbagt brie med abrikos syltetøj

Indbagt brie med abrikos syltetøj er en delikatesse på julens ostebord.

INDBAGT BRIE MED ABRIKOS SYLTETØJ

200 g brie, umoden
75 g mel
1/4 tsk. salt
1/2 tsk. delikatessepaprika
50 g smør
1 spsk. piskefløde

æg til pensling

Mel, salt og paprika blandes og smørret smuldres i. Saml hurtigt dejen med fløden og læg den koldt mindst 1 time.
Rul dejen ud i 2 runde plader, ca. 20 cm i diameter. Læg osten på den ene plade og dæk med den anden. Kanterne rulles sammen og presses med en gaffel så osten  ikke flyder ud. Pensl med sammenpisket æg.
Bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Servér indbagt brie med abrikossyltetøj, der er rørt op til en lind konsistens. Solbærsyltetøj er også godt.

Spise med Mormor

torsdag

Peanutbutter med appelsin

Peanutbutter med appelsin og smag af julen, er hurtig at gå til og så er det en fantastisk god værtindegave, fyldt på små delikate glas, til julens invitationer.

PEANUTBUTTER MED APPELSIN

500 g usaltede peanuts
reven skal af 1 appelsin
salt

Peanutnødderne lægges på en bageplade, beklædt med bagepapir og sættes i ovnen ved 150 grader til de er ristede, uden at være brændt. Processen tager 10-15 minutter.
Hæld de ristede peanuts i en foodprocessor. Blendt til der opnås en cremet masse, tilsæt revet appelsinskal og blend yderligere. Smag til med salt og fordel den dejlige peanutbutter med appelsin i små glas.

Holdbarheden i køleskab er en måned.

Spise med Mormor

onsdag

Chokolademousse med biscoti

chokolademousse med biscoti og appelsin er en af julens lækre og søde desserter, der kan stå klar i køleskabet et par dage før, den skal på bordet.

Opskriften er til 6 personer

CHOKOLADEMOUSSE MED BISCOTI

200 g god mørk chokolade
4 store stiftpiskede æggehvider
4 æggeblommer
50 g sukker
revet skal af 1 appelsin
15 knuste biscottier(småkager)

Smelt chokoladen over vandbad og køl den af. Æggeblommer og sukker piskes til en tyk æggesnaps, som tilsættes reven appelsinskal og den smeltede chokolade. Til sidst vendes de stiftpiskede hvider forsigtigt i.
småkagesmuldet fordeles i små dessertglas og overhældes med chokolademoussen. Dæk glassene til og sæt dem i køleskabet, gerne til næste dag.

Servér chokolademousse med biscoti efter en god middag eller når trangen til noget sødt melder sig.

Spise med Mormor

tirsdag

Fransk paté med cumberlandsauce

Fransk paté med cumberlandsauce, serveres med en salat til og pynter smukt på julens frokostborde. Opskriften er Irmas og til 8 personer-

FRANSK PATÉ

250 g optøet kyllingelever
2 spsk. sherry eller lignende
2 fed revet hvidløg
2 tsk. timian
400 g hakket kalv og flæsk
2 æg
1 dl piskefløde
1 tsk. fint salt
lidt peber
1 dl valnødder
1 dl. sorte oliven uden sten

CUMBERLANDSAUCE

200 g ribsgelé
skal og saft fra 1 appelsin
1 tsk. friskrevet ingefær
2 spsk. sherry

Kyllingeleveren skæres i mindre stykker og kommes i en skål. Tilsæt sherry, hvidløg og timian og lad det stå. I en anden skål kommes hakket kød, æg, fløde, salt og peber og det hele blandes sammen. Heri vendes valnødder og oliven. Vend tilsidst marinade og kyllingelever i. Farsen hældes i en smurt rugbrødsform.
Bages midt i ovnen ved 175 grader i ca. 1 time.

Til saucen kommes ingredienserne i en gryde, varmes op til geléen er smeltet. Lad simre i nogle minutter.

Servér fransk paté med salat og lidt cumberlandsauce dryppet over.

Kilde : Irma

Spise med Mormor

mandag

Linsepaté

Linsepaté, serveret med en dejlig julesalat til er skøn på bordet, hvis der er vegetarer blandt julegæsterne, men sandelig også til alle os andre, er krydret linsepaté et hit på julebordet. Den kan spises både varm og kold.
Opskriften er fra "en grøn restaurant i London".

LINSEPATÉ

175 g små røde linser
ca. 3,5 dl grøntbouillon
125 g fintrevet cheddar ost
1 hakket skalotteløg
1 spsk. hakket persille
1-2 tsk. tørret basilikum
2 æg
2 spsk. fløde
salt
lidt cayennepeber
lidt citronsaft

Linserne skylles, kommes i en gryde sammen med grøntsagsbouillonen og koges i 10 minutter. Pas på linserne ikke koger tør. De skal være som en tyk grød, når de er klar.
De kogte linser hældes i en skål og tilsættes revet ost, løg, persille og basilikum samt æggene, der er sammenpisket med fløden. Smag massen til med salt, cayennepeber og citronsaft og kom den i en lille smurt form (1 liter).
Bag patéen i ovnen ved 185 grader i ca. 25 minutter.

Servér linsepaté pyntet med balilikumblade og citronsnitter til sammen med en dejlig julesalat og en kold creme fraiche til.

Spise med Mormor 

søndag

Julebreve

Overordentlig lækre småkager, som kun kan gøre lykke på julens kage- og kaffeborde.
Der bliver ca. 60 stk. af portionen

JULEBREVE

150 g smør
250 g mel
100 g sukker
1 æg
2 spsk. cognac eller hedvin

fyld

1 stang blød nougat
ca. 1 dl ekstra stiv hindbærmarmelade

Smuldr smørret i melet med fingrene, tilsæt sukker, æg og hedvinen. Dejen æltes sammen og hviler koldt et par timer. Rulles ud til en firkantet plade på et melet bord. Skær den i firkanter på ca. 2 1/2 cm med klejnesporen. Nougaten skæres ud til samme antal stykker og der lægges et stykke på hver firkant. Fold hjørnerne ind over og lad dem mødes på midten, hvor de trykkes til ganske let. Der anbringes et lille klat tyk marmelade midt på hver kage. Sættes på bagepladen, beklædt med bagepapir.
Kagerne bages på øverste ribbe i ovnen ved 200 grader i 8-10 minutter.
Lad kagerne blive kolde og læg dem så i en kagedåse med papir imellem lagene.

Spise med Mormor

lørdag

Pistaciekranse

Pistaciekranse med glasur og små snitter af pistacienødder er meget smukke, lækre og fine sprøde julesmåkager af den slags, der pynter på julens kageborde.

Der bliver ca. 80 stk. af portionen.

PISTACIEKRANSE

250 g mel
175 g smør
60 g sukker
1 stor æggeblomme

pynt

hvid romglasur af sigtet flormelis, rørt med et par skefulde varm rom
grønne pistaciekerner, skåret i fine tynde snitter

Smørret smuldres i melet  og dejen samles med sukkeret og æggeblommen. Lad den hvile i køleskaber, gerne til næste dag. Rul dejen ud og udstik den til kranse med to glas i forskellig størrelse.
Kransene sættes på bagepladen, beklædt med bagepapir og bager ved 200 grader i ca. 8 minutter til de er lysebrune.
Lad kransene køle af på en bagerist og sæt dem så over på et stykke papir for at pensle dem med glasur og pynte med pistaciesnitter inden glasuren størkner.

Pistaciekranse opbevares i kagedåse.

Spise med Mormor

fredag

Friterede pærer med danablue

Friterede pærer med danablue er vidunderlig med et glas portvin til.

Pærerne kan for nemheds skyld være friteret i forvejen og så varmes i ovnen, når de skal på bordet.

FRITEREDE PÆRER MED DANABLUE

8-10 pærer
125 g danablue ost

beignetdej af :

125 g mel
1 tsk. bagepulver
1 æg
3/4 dl vand
1/2 tsk. olie
1-2 spsk. cognac

100 g finthakkede valnøddekerner

olie til friture

Skræl de modne pærer og behold stilken på. Pærerne udhulet fra blomsterenden med en skrællekniv og hulrummet fyldes med danablue ost.
Rør beignetdejen sammen og lad den hvile en halv times tid. Pærerne vendes i dejen og herefter i de hakkede valnøddekerner og koges gyldne i olien.
Læg de friterede pærer med danablue på et stykke køkkenrulle.

Servér pærerne med et godt glas portvin eller kirsebærlikør til.

Spise med Mormor

torsdag

Flødekringler med kulørt sukkerkrymmel

Flødekringler med kulørt  sukkerkrymmel er dejlige til en kop julekaffe og smukke på julens kagebord.

Der bliver ca. 40-50 kager af portionen.

FLØDEKRINGLER MED KULØRT SUKKERKRYMMEL

200 g mel
200 g hårdt smør
1 1/2 dl piskefløde
1 tsk. citronsaft

pynt

piskefløde
kulørt sukkerkrymmel
sukker

Hak smørret i melet og smuldt det med fingrene. Tilsæt fløde og citronsaft og saml dejen med hænderne til den er ensartet. Lad dejen hvile koldt.
Rul dejen ud til en firkantet plade, der med klejnesporen skæres i ca. 1 x 16 cm lange strimler og formes til små kringler. Pensl kringlerne med piskefløde, tryk dem derefter i en blanding af krymmel og sukker og læg dem på en bagepapirklædt bageplade.
Kringlerne bages på øverste ribbe ved 200 grader i 8-10 minutter.

Spise med Mormor

onsdag

Kokosmakroner med mandler og glasur

Superlækre kokosmakroner med mandler og glasur. Det betaler sig at lave dobbelt portion, så der er noget til dåserne. Kagerne vil gå som varmt brød.

Der bliver ca. 50 stk. af portionen

KOKOSMAKRONER MED MANDLER OG GLASUR

175 g sukker
1 æg
1 æggeblomme med lidt hvide ved
200 g kokosmel
50 g smuttede, finthakkede mandler

pynt

flormelis
æggehvide

Sukker, æg og æggeblomme piskes tykt og skummende, tilsæt kokosmel og de hakkede mandler og saml dejen.
Dejen sættes på en plade med bagepapir med en teske og formes med melede hænder til små toppe.
Bages i ovnen på øverste ribbe ved ca. 210 grader i ca. 6 minutter.
Afkøl kagerne lidt og tag dem af pladen. Pynt kagerne med glasur, som er fyldt i et kræmmerhus og sprøjt en spiral på hver kage.
Nu skal kagerne stå til de er helt kolde og kan lægges i kagedåse.

Spise med Mormor

tirsdag

Julens dessertsalat med mandariner

Julens dessertsalat med mandariner er vidunderlig i julens dessertsortiment. Den syrlige salatsauce af creme fraiche gør desserten frisk.

JULENS DESSERTSALAT MED MANDARINER

2 små ds. mandariner
100 g mørk grofthakket chokolade
50 g grofthakkede valnøddekerner

sauce af :

1 bæger (180 g) creme fraiche 38 %
1 dl yoghurt naturel
ca. 1 dl kirsebærlikør

Salatsaucen røres sammen og stilles koldt nogle timer.
Mandarinerne afdryppes godt i en sigte og chokoladen hakkes groft. Fyldes blandes med salatsaucen og der holdes en smule tilbage til pynt.

Spise med Mormor

mandag

Mandelfromage med solbærromgelé

Mandelfromage med solbærromgelé er en rigtig dejlig juledessert ovenpå en god middag og så gerne med et lille glas portvin til.

MANDELFROMAGE MED SOLBÆRROMGELÉ

fromage

3 dl mælk
korn af 1/2 stang vanilie
4 blade husblas
2 æggeblommer
2 spsk. sukker
50 g smutte, finthakkede mandler
3 dl piskefløde, pisket til skum

solbærromgelé

2 dl solbærrom
3 blade husblas

Til solbærromgelé opløses den udblødte husblas i en gryde i lidt af solbærrommen. Når husblassen er opløst kommes resten af solbærrommen ved. Geléen hældes i en form og stilles koldt til geléen er stivnet.

Til mandelfromagen bringes mælk, vaniliekorn og vaniliestang i kog. Husblassen udblødes i koldt vand og den udblødte husblas kommes i gryden til mælken under omrøring. Æggeblommer og sukker piskes til en luftig æggesnaps, hvori mælken hældes. Det hele hældes tilbage i gryden og piskes godt i nogle minutter ved svag varme til cremen jævner lidt. Cremen må endelig ikke koge. Tilsæt de hakkede mandler, fjern vamiliestangen og køl af medens der indimellem røres. Når fromagen er så stiv, at der kan dannes et mønster, vendes flødeskummet i og nu hældes fromagen i formen over solbærrommen.
Sæt fromagen koldt nogle timer, gerne til næste dag.
Ved servering løsnes forsigtigt med en kniv i kanten, formen dyppes hurtigt i varmt vand og fromagen vendes ud på et fad.

Servér mandelfromage med solbærromgelé som en af julens dejligste desserter.

Spise med Mormor

søndag

Svenske Julestjärnor

Pagtfulde, skrøbelige julesmåkager fra Sverige, bagt af butterdej og fyldt med marmelade.

SVENSKE JULESTJÄRNOR

dej

150 g mel125 g koldt smør, skåret i småstykker
ca. 3 spsk. koldt vand

fyld

1 dl rød marmelade

æg til pensling
drys af perlesukker

Det kolde smør hakkes i melet og dejen samles hurtigt med det kolde vand. Læg dejen koldt nogle timer før den skal bruges.
Dejen udrulles tyndt og med en klejnespore dannes 8 store kvadrater, der hver snittes i alle hjørner. Læg en klat syltetøj midtpå og fold hver anden dejsnip ind over fyldet, så der dannes en stjerne.
Stjernerne pensles med æg og drysses med perlesukkeret.
Kagerne bages i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter.

Svenske julestjärnor er smukke på julens kageborde og dejlige til en kop julekaffe.

Spise med mormor

lørdag

Cumberlandsauce

Cumberlandsauce, en rigtig julesauce med den prægtigste smag af julen, er skøn til mange af julens spiser som skinke, fjerkræ og svinekød.

CUMBERLANDSAUCE

1 finthakket skalotteløg
strimlet skal af 1/2 usprøjtet appelsin
strimlet skal af 1/2 usprøjtet citron
4-5 spsk. ribsgelé
1 dl portvin
saft af 1 appelsin
saft af 1/2 citron
1 tsk. sennepspulver
ca. 1/4 tsk. stødt ingefær
cayennepeber

Kog løg og frugtskal et par minutter i lidt vand. Smelt gelé og portvin sammen, tilsæt frugtsaft og smag til med krydderier. Saucen stilles koldt og trækker mindst 1 time.

Kilde : Christa Alstrup

Spise med Mormor

fredag

Ostekiks

Til julens frokostborde hører ost og hertil dejlige ostekiks, som vi bager selv. Ostekiks, tykke og dejlige som disse smager helt vidunderligt med sit indhold af blåskimmelost.

Der bliver 20 tykke kiks af portionen.

OSTEKIKS

150 g mel
150 g smør
150 g revet blåskimmelost
1 æg til pensling

drys

havregryn

Smørret, som skal være blødt blandes med mel og den revne ost og dejen samles hurtigt. Rul dejen til en pølse, som hviler i køleskabet til næste dag. Skær dejen i ca. 1 cm tykke skiver, læg dem på bageplade med bagepapir og pensl med sammenpisket æg. Drys lidt havregryn på kiksene.
Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter.

Spise med Mormor



torsdag

Lakridskarameller

Lakridskarameller af den hjemmelavede slags skal ikke mangle i julens slikskåle.

Der bliver ca. 20 karameller af portionen.

LAKRIDSKARAMELLER

250 g sukker
50 g smør
2 dl piskefløde
5-6 stjerneanis

lav form 15 x 20 cm med smurt bagepapir

Ingredienserne kommes i en gryde og der røres rundt til smørret er smeltet. Blandingen skal boble indtil farven er gylden. Ikke for kraftig varme, da karamelmassen nemt brænder på.

Før karamellerne gøres færdig, laves karamelprøven først.

karamelprøven

Dyp skaftet af en træske i lidt koldt vand, dyp derpå skaftet i den varme karamelmasse og igen i koldt vand. Hvis massen kan trilles til en lille kugle, er blandingen klar.

Tag gryden fra varmen og fisk stjerneanis op. Massen hældes i en form med det smurte bagepapir og størkner i fem minutter.
Pladen med karamel kommes op på køkkenbordet, hvor karamellerne skæres ud. Sættes til afkøling, pakkes i smuk celofan og opbevares koldt.

Spise med Mormor

onsdag

Farmors Æbleflæsk

Julen og æbleflæsk hører sammen og der er mange måder at lave æbleflæsk på. Skal det være med eller uden løg, røget, fersk, saltet flæsk eller spæk, letstegt eller tørstegt ? Det er en smagssag og godt smager det i hvert fald.

FARMORS ÆBLEFLÆSK

ca. 1 kg æbler
sukker
750 g fersk eller røget bacon

Flæsket skæres fri for sværen og derefter i mindre tern. Panden varmes godt op og flæsket steges nærmest tørt, tages af panden og lægges på fedtsugende underlag (køkkenrulle). Æblerne kommes på panden og simrer i fedtet til de er næsten kogt ud. Smag æblerne til med sukker.

Servér farmors æbleflæsk lunt med et godt stykke rugbrød til.

Spise med Mormor

tirsdag

Julekarameller med mandler

Julekarameller med mandler, pakket i det fineste cellofan i kulørte farver, pynter på julens slikborde og så er det en fantastisk vært- eller værtindegave i julemåneden.

Julekarameller med mandler kan også kommes i små papirforme i stedet for, at pakkes i cellofan.

Der bliver ca. 45 stk. af portionen.

JULEKARAMELLER MED MANDLER

25 g smør
3/4 dl sirup
2 dl fløde
125 g sukker
1 tsk. vaniliesukker
25 g hakkede, skoldede, smuttede mandler

Kom smør, sirup, fløde, sukker og vaniliesukker i en tykbundet gryde og bring det i kog ved jævn varme. Rør ofte i blandingen. Lad nu karamelmassen koge under jævnlig omrøring ca. 40 minutter eller til karamelprøven kan gøres.

karamelprøven

Dyp skaftet af en træske i lidt koldt vand, dyp derpå skaftet i den varme karamelmasse og igen i koldt vand. Hvis massen kan trilles til en lille kugle, er blandingen klar.

Bland de hakkede mandler i karamelmassen og kom massen i små papirsforme eller i en lille smurt bradepande eller folieform. Dyp en kniv i koldt vand og skær massen i terninger, som brækkes fra hinanden, når de er helt kolde.

Julekarameller med mandler opbevares koldt, efter de er pakket smukt ind i cellofan eller hældt i små papirforme.

Spise med Mormor

mandag

Chokolade med fyld

Chokolade med fyld er et resultat af de rester, der bliver tilovers, når julekonfekten er lavet færdig. Rester som nødder, kandiseret frugt, mougat og andet.

CHOKOLADE MED FYLD

100 g overtrækschokolade
50 g hakkede nødder nødder
75 g pomeransskal
1 dl rosiner

Chokoladen smeltes, de hakkede nødder og syltede pomeransskal vendes i sammen med rosinerne. Hæld blandingen i små konfektskåle og lad dem stivne et køligt sted.

Spise med Mormor

søndag

Julesalat med rejer

Julesalat med rejer er en fin lille forret til decembers og julens middage og så er den lynhurtig at lave. Julesalat med rejer spises med et stykke lunt flüte til.

JULESALAT MED REJER

1-2 juleslat
1 rød peber
1 grøn peber
1/2 agurk, skåret i små tern
200 g pillede rejer
salat
persille

dressing

1 dl creme fraiche
1 tsk. paprika
!74 tsk. chilipulver
salt
peber

Rør dressingen sammen og kom de øvrige ingredienser i. Læg lidt salatblade på små tallerkener, arranger salaten ovenpå og pynt med lidt persille.

Servér julesalat med rejer med et stykke lunt flütes til.

Spise med Mormor

lørdag

Sønderjyske Julebrød

De små rillede sønderjyske julebrød, drysset med groft sukker er dejlige til julens småkagefade. Det er en gammel opskrift fra 50erne på de små sønderjyske julebrød. De er nemme at bage og så smager de dejligt.
Der bliver ca. 40 stk. af portionen.

SØNDERJYSKE JULEBRØD

375 g mel
250 g smør eller mgr.
100 g sukker
1 æggeblomme

pynt

æggehvide og groft sukker

Mgr. hakkes ud i melet, sukkeret og æggeblommen tilsættes og dejen æltes sammen. Læg den koldt nogle timer og tril så til pølser, omkring 6-7 stykker, der bankes lidt kantede og lægges over på en smurt plade. Med en gaffel "rilles" de små brød, hvorefter de nu smøres med æggehvide og drysses med groft sukker.
Kagerne bager i ovnen ved god varme (225 grader) i 8 minutter, hvorefter brødene skæres ud i mindre stykker.

Spise med Mormor