lørdag

KALVELEVERPOSTEJ PÅ PANDE

En ualmindelig god kalveleverpostej til søndagsfrokosten er denne med sine mere end 30 år på bagen, tilberedt på panden.

Der er anvendt kalvelever, madagascar peberkorn, cognac og piskefløde samt merian.

Postejen serveres med ristet rugbrød og smør til.

Opskrift : Kirsten Høeg-Larsen 1982

KALVELEVERPOSTEJ PÅ PANDE

300 g mør kalvelever
smør
1 tsk. madagascar peberkorn
1/4 tsk. merian
1 1/2 spsk. cognac
3 spsk. piskefløde
60 g smør
brøndkarse

Leveren skal være fri for sener og årer. Den skæres i skiver og duppes helt tør med køkkenpapir. Leveren brunes på panden i smør og den skal ikke paneres. Drys med salt og de knuste grønne peberkorn og steg, til leveren er rosa indvendig. Cognacen hældes over leveren og antændes. Ryst panden, så al alkohol brændes af. Fjern derefter leveren, kog panden af med piskefløde og tilsæt merian.
Leveren skæres i terninger og kommes i hurtighakkeren sammen med afkoget fra panden og smør. Findel til levermassen er pastaagtig og helt uden gryn. Massen kan også passeres gennem en sigte.

Kom postejmassen i en form og sæt den i køleskabet til næste dag.

Servér postejen vendt ud på et fad med ristet rugbrød og smør til.

VI BAGER GAMMELDAGS

fredag

ÆBLEPIEMED PARCIPANLÅG

En lækker tærte med smag af kanel og ingefær samt marcipanlåg er denne æblepie med marcipanlåg.

Gad vide, om ikke der kan blive plads til den medens vi venter på julens komme ?

Opskrift : Kirsten Høeg-Larsen 1982

ÆBLEPIE MED MARCIPANLÅG

marcipandej

150 g marcipanmasse
1 1/2 dl florsukker
75 g smør
2 æggeblommer
reven af 1 citron
1-2 spsk. citronsaft
1/4 tsk. hjortetaksalt
2 æggehvider
ca. 25 g mandler

fyld

4-6 æbler, efter størrelse
lidt sukker
1/2 tsk. kanel
1/2 tsk. ingefær
174 tsk. muskatblomme

Til dejen røres smør og sukker hvidt og skummende. Æggeblommerne røres i en ad gangen. Marcipanmassen rives på den fine side af rivejernet og røres i sammen med hjortetaksalt, citronsaft og citronskal. Lige inden dejen skal bruges piskes hviderne stive og vendes i dejen.

Skræl æblerne, udkern dem og skær dem i både. Læg dem i et smurt, ovnfast tærtefad. Æblerne drysses med krydderierne og sukker efter behag. De skal ikke være alt for søde.
Fordel dejen over æblerne.

Sæt tærten i en 200 grader varm ovn i ca. 30 minutter, til overfladen er gylden og æblerne møre.

Servér æblepien med kold flødeskum til.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

torsdag

BRIGADEIROS

Disse skønne brasilianske dessertkugler er fuldstændig forrygende på julens konfektbord. - Og så er de både hurtige og nemme at lave.

BRIGADEIROS

1 spsk. smør

1 dåse kondenseret mælk
4 spsk. kakaopulver eller en plade 80-100 % mørk chokolade
krymmel, hakket chokolade, hakket pistacienød

Varm smørret i en gryde til det er flydende. Tilsæt den kondenserede mælk og kort efter kakaopulveret. Nu opvarmes massen under omrøring, til der opstår en tyk klæbrig masse. Det skal være lige inden, det brænder på.
Massen hældes i en skål og sættes på køl til den er til at røre ved og og er blevet lidt fastere.

Tril massen til små kugler i hænderne og dyp dem i pynten.

Sættes koldt mindst en time.


Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

onsdag

JULENS DEJLIGSTE FRUGTSALAT

Efter enhver julefrost med ostebord hører noget sødt og gerne i form af en rigtig dejlig frugtsalat til at slutte af med.

Opskrift : Hanne Bloch

JULENS DEJLIGSTE FRUGTSALAT

1/2 dl piskefløde
reven skal af 1/2 - 1 appelsin
2 - 3 spsk. appelsinsaft
sukker
2 - 3 æbler
2 - 3 pærer
2 appelsiner
2 - 3 kiwifrugter
6 ringe ananas
100 g chokolade
50 - 75 g valnødder

Pisk fløden til skum. Smag til med reven appelsinskal, appelsinsaft og sukker. Skræl æbler og pærer og skær dem i små terninger. Fjern skallen fra appelsinerne og skær kødet i terninger. Skræl kiwierne og del dem i mindre stykker, ligeså med ananasringene.
Bland den delte frugt i flødeskummet sammen med hakket chokolade og hakkede valnødder.

Pynt skålen med chokolade og valnødder.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

tirsdag

STÆRK ÆBLEMOS

Et godt tilbehør til julemaden er f.eks. denne dejlige æblemos med smag af peberrod. Den er fin til røgede ting og holder sig godt i køleskabet nogle dage.

Opskrift : Hanne Bloch

STÆRK ÆBLEMOS

ca. 1 kg Belle de Boskop æbler
sukker
2-3 spsk. reven peberrod
salt

Kog de skrællede æbler til mos. Smag den til med sukker og bland reven peberrod i. Smag til med lidt salt.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

mandag

GRØN SALAT MED ANDEBRYST

En dejlig juletallerken med salat og andebryst er denne grøn salat med andebryst, valnødder og marinade.

Opskrift : Hanne Bloch

GRØN SALAT MED ANDEBRYST

1 andebryst
salt
peber
1 salathoved
1 rødt salathoved (radicchio)
35 g valnøddekerner

marinade

1 dl oliven- eller vindrueolie
1/2 dl vineddike
1 tsk. lys sennep
salt
peber

Krydr andebrystet med salt og peber. Steg det først med fedtsiden nedad på panden i 10 minutter. Tilsæt ikke fedtstof. vend brystet og steg det yderligere 10-15 minutter. Tag det af panden og lad det trække 10 minutter, før det sr.kæres i tynde skiver.
Kom pillede salatblade og rød salat i en halvdyb salatskål eller på et fad og anret andekødet herpå.

Rist valnøddekerner på en tør pande og drys dem over.

Pisk marinaden sammen og hæld den på. Lad salaten trække højst en halv times tid, før den serveres.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

søndag

KIRSEBÆRSAUCE

Ris a la mande med kirsebærsauce hører den danske juleaften til og i dag tyer de fleste danske familier til at købe saucen færdig. Det sparer tid og er da også en god løsning.

For de, der nu gerne vil gøre lidt mere ud af kirsebærsaucen, er det da også nemt at gøre ved hjælp af 1 glas syltede kirsebær. Lidt portvin forhøjer nydelsen.

Opskrift : Anne Skovgaard-Petersen

KIRSEBÆRSAUCE

1 glas syltede kirsebær
1-2 tsk. kartoffelmel
2 spsk. portvin

Bring kirsebær med lage i kog. Rør kartoffelmel ud i lidt koldt vand. Tag kirsebærrene fra varmen og hæld straks jævningen i under omrøring. Tilsæt portvin og køl saucen af.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

lørdag

BRAISERET RØDKÅL

Julemiddagen er helt afhængig af en god rødkål, om man så køber den eller laver den selv.

Her en dejlig braiseret rødkål med appelsin, farin og hakkede nødder.

Opskrift : Anne Skovgaard-Petersen

BRAISERET RØDKÅL

600g snittet rødkål
3/4 dl eddike
kogende vand
25 g smør
reven skal af 1 appelsin
saft af 2 appelsiner
2-3 spsk. farin
salt
peber
25-50 g hakkede nødder

Kom den snittede kål i en skål sammen med eddiken og hæld kogende vand over, så kålen er dækket. Lad det stå i ca. 10 minutter, så kålens fine røde farve kommer frem. Dryp kålen godt af i en sigte.
Svits den i smørret, tilsæt appelsinskal og saft samt farin og en lille tsk.salt.
Lad kålen mørne under låg på 10-45, afhængig af, om der skal være lidt bid i den eller den skal være gennemmør. Tilsæt hakkede nødder og smag til med farin, salt og peber.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

fredag

SYLLABUB

En gammel klassisk engelsk dessert er syllabub, flødeskum tilsat vin med cognac og citron.

Den færdige dessert arrangeres i høje portionsglas og pyntes med finthakket kandiseret frugt.
Så uendelig dejlig og nem at fremstille.

Opskrift : Anne Skovgaard-Petersen

SYLLABUB

1 1/2 dl sød dessertvin evt. sauternes
2 spsk. cognac
saft og fintreven skal af 1 citron
ca. 50 g flormelis
21/2 dl piskefløde

Lad vinen trække natten over med cognac og citron. Si det og smag til med flormelis.
Pisk fløden stiv og vend forsigtigt vinen heri.

Anret desserten i høje glas og pynt med finthakket kandiseret frugt.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad



torsdag

FRANSK JULEPATÉ

I Frankrig må en god paté ikke mangle på det veldækkede julebord. Den er god både som for- og frokostret.

Opskrift : Anne Skovgaard-Petersen

FRANSK JULEPATÉ

1/2 kg magert hakket kalv og flæsk
250-300 g ande- eller kyllingelever
2 fed hvidløg
150 g champignon
2 spsk. majsstivelse
2 æg
1 dl fløde
1 1/2 tsk. salt
1/2 tsk. peber
1 tsk. timian
1/2 dl cognac eller portvin

dej

350 g mel
125 g smør
1/2 tsk. salt
1 æg
1/2 dl vand

Til dejen smuldres smørret i melet, tilsæt salt, æg og vand og ælt dejen sammen. Dejen hviler køligt minimum en time.
Skær leveren i terninger, hak hvidløgene og svampene. Bland alle ingredienser til farsen.

Læg bagepapir i en aflang form, der rummer ca. 1 1/2 liter. Rul 2/3 af dejen ud  og læg den i formen, så siderne også dækkes og dejen hænger lidt ud over kanterne.
Kom farsen i dejformen, rul resten af dejen ud til låg. Pensl kanten med æg og tryk dejlåget til i kanten. Lav et par huller i låget, så dampen kan slippe ud. Skær evt. tiloversbleven dej i strimler og læg dem på låget som pynt. Pensl med æg.

Bag patéen 1 - 1 1/4 time ved 200 grader.

Lad patéen stå mindst til næste dag, inden den skæres i skiver.

Den holder 4-5 dage i køleskab, men er ikkefryseegnet.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

onsdag

RØDKÅLSSALAT MED ÆBLER, APPELSINER OG NØDDER


Rødkålssalat med æbler, appelsiner og nødder går til det meste af den gode julemad.
Salaten er allerbedst, hvis den får en ordentlig trækketid, det vil sige mindst 1 time, gerne mere.

Opskrift : Hanne Bloch

RØDKÅLSSALAT MED ÆBLER, APPELSINER OG NØDDER

1 lille rødkålshoved, fintsnittet
1-2 appelsiner, skåret i lameller
2-3 cox orange æbler i små tern
1 dl appelsinsaft
25 g nøddekerne, grofthakkede
salt

Alle ingredienserne blandes og smages til. Lad salaten trække mindst 1 time, før den serveres.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

tirsdag

ÆBLETODDY

December, julemåned og forventninger, - i december drikker vi vintervarme drikke, med smag af julen, der gør os varme, glade og forventningsfulde.

Denne skønne æbletoddy af æblesaft med smag af vanilje, anis og kardemomme og til sidst en ordentlig skvats rom, skal nok holde os varme.

Opskrift : Katrine Klinken

ÆBLETODDY

8 dl æblesaft
3 spsk. mørk rørsukker eller 2 spsk. sukker og 1 spsk. farin
1/2 vaniljestang
1 stjerneanis
6 hele kardemommekapsler
4 skiver citron
1 dl brun rom

Varm æblesaften med sukker til kogepunktet og rør, til det er opløst. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og tilsæt dem med stangen, krydderierne og citronskiverne til den rygende varme æblesaft. Lad det trække 2 timer. Si evt. krydderierne fra.
Varm op til kogepunktet og tilsæt rom. Smag til med sukker.

Servér den dejlige æbletoddy varm.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

mandag

STÆRK RØDBEDESALAT

Vi kan slet ikke få nok af julens dejlige salater, der er så fin en ledsager til alden fede, traditionelle julemad, vi i generation efter generation har elsket.

Så er det bekvemt, at kunne variere sine salater til, som nu denne dejlige stærk rødbedesaft med indhold af rødbeder, peberrod, julesalat og sennep.

Salaten kan sagtens laves dagen før.

Opskrift : Hanne Bloch

STÆRK RØDBEDESALAT

1/4 kg friske rødbeder
2 1/2 dl creme fraiche
1-2 spsk. reven peberrod
3-4 stk. julesalat
2 æbler
2 tsk. dijonsennep
citronsaft
salt
peber

Kog rødbederne møre i en times tid. Skyl dem straks i koldt vand, så er det nemt at gnide skallen af.
Skær rødbederne i meget tynde strimler. Bland dem i creme fraichen sammen med reven peberrod.

Skær rodskiven af julesalaten og skær den derefter i tynde skiver.
Skær æblerne i små terninger. Bland begge dele i salaten. Smag til med sennep, citronsaft, salt og peber.

Salaten kan sagtens laves dagen før serveringen, men vær opmærksom på, at der kommer lidt vandigt bundfald. Rør rundt i salaten eller hæld det fra.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

søndag

KYLLINGEPATÉ

postejer, pateér og terriner er velkomment på det danske julebord. De er velsmagende og så kan de nemt laves flere dage forinden.

Her en dejlig kyllingepaté med røget bacon og champignons.

Opskrift : Jutta Rømert

KYLLINGEPATÉ

300 g kyllingelever
150 g røget bacon
1 æg
ca. 1 dl fløde
1-2 spsk. tør sherry eller portvin
1/2 - 1 tsk. timian
1/2 - 1 tsk. basilikum
salt
peber
75 g champignons
1 spsk. smør

Lad kyllingeleveren tø. Hak kyllingelever og bacon 1 gang gennem kødmaskinen. Rør æg og fløde i. Tilsæt sherry eller portvin og krydr med timian, basilikum, salt og friskkværnet peber.
Lad farsen hvile en time.
Rens champignonerne og del dem i skiver eller kvarte. Rist dem i 1 spsk. smør og kom dem i farsen.

Hæld patéblandingen i en velsmurt form.

Bages i ovnen ved 200 grader i 50-60 minutter,

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

lørdag

RØDKÅL MED RØDVIN

Det er selvfølgelig en smagssag, om der skal være hjemmekogt rødkål til julemiddagen. Industrien kan selvfølgelig træde til, men der er ikke meget, - ud over en enkelt, der kan indfri forventningerne som tilbehør til året julemiddag.

Her en dejlig hjemmekogt rødkål med rødvin, der kan laves før jul og fryses ned.

Opskrift : Jutta Rømert

RØDKÅL MED RØDVIN

ca. 1 kg rødkålshoved (1/2 - 1)
50-75 g smør
2 1/2 dl rødvin
salt
8-10 hele nelliker
4 hele allehånde
3-4 æbler

Snit kålen fint og svits den i smørret under omrøring. Tilsæt rødvin, krydderier og salt. Lad kålen koge sagte 20-30 minutter.
Skræl evt. æblerne, fjern blomst, stilk og kernehus og skær æblerne i både. Blandes i rødkålen der simrer yderligere 20-30 minutter.

Spise med mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

onsdag

OSTEREDER

Til julens ostebord er disse dejlige reder af pumpernickel-brød, Danablu ost, ristede mandler og blå druer ikke bare dejlige og velsmagende, men også særdeles smukke på julebordet.

Der bliver 5 reder af portionen.

Opskrift : Sigrid Fugl

OSTEREDER

5 runde skiver pumpernickel-brød eller firkantede skiver, der stikkes ud
75 g Danablu
50 g smør
1 spsk. hakkede jordnøddekerner eller ristede mandler
15 blå druer

Med et glas udstikkes små runde skiver af pumpernickel-brød, hvis det har været umuligt at få disse i butikken.
Mos osten og bland den godt med blødt smør og tilsæt de hakkede nødder. Fyld blandingen i et lille kræmmerhus af pergamentpapir og sprøjt en tyk bræmme langs kanterne af brødskiverne. Læg 3 blå druer i hver osterede.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

tirsdag

MARMORKONFEKT

Hyggeligt, i god tid før julemåneden, at fundere lidt over, hvad der skal stå på konfektbordet i år.

Vi er alle traditionsbundne, men lidt nyt her og der frisker alligevel mellem det sædvanlige.

Opskrift : Claus Christensen

MARMORKONFEKT

300 g mørk chokolade
3 spsk. jordnøddesmør
120 g hvid chokolade

Den mørke chokolade brækkes i stykker og blandes med 2 spsk. af jordnøddesmørret. Smelt blandingen over vandbad uden at vandet kommer i kog.
Halvdelen af chokolademassen kommes i en lille smurt form. Afkøl i 30 minutter.
Bræk den hvide chokolade i stykker og bland det med resten af jordnøddesmørret. Smelt forsigtigt over vandbad.
Hæld den hvide masse over den mørke og fordel med en ske resten af den mørke over den lyse.

Kør en kniv gennem, så der dannes marmormønstre og lad konfekten stivne i køleskabet.
Skær den i små terninger, der anrettes pænt i æsker med silkepapir.

Spise med mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

søndag

GLØGG-BLANDING

Lav din egen gløggblanding og fyld den på små juleposer.

En glimrende værtindegave i december.

En pose gløgg-blanding passer til en flaske rødvin.

Opskrift : Lynn Andersen

GLØGG-BLANDING

Til en pose gløgg-blanding :

3 stykker hel kanel
1 stykke tørret ingefær
1 tsk. hele nelliker
1 tsk. hel kardemomme
1/2 tsk. hel allehånde

Bland alle ingredienserne godt og fyld dem i små juleposer.

Hver pose passer til gløgg af 1 flaske rødvin. Den smages til med sukker og tilsættes rosiner, mandler og spiritus efter smag.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad


KARTOFLER MED BACON

Småbitte kartofler med bacon om er ualmindelig appetitlige at se på og så er de et velsmagende og dejligt tilbehør på julens frokostbord.

Opskrift : Beagle Juel-Brockdorff

KARTOFLER MED BACON

12 små kogte og pillede kartofler
Dijonsennep
6 skiver bacon

Baconskiverne skæres over i to dele. Kom lidt sennep på hver kartoffel og sno de halve skiver bacon om. Fæstes med en cocktailpind.

Sæt kartoflerne i et ildfast fad og stil det i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter til baconet er sprødt.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

lørdag

MØRBRAD I GÅSEHALS

Et ganske dejligt supplement til middagen er denne mørbrad i gåsehals. Spækket med pistacienødder og stegt i gåsefedt.

Opskrift : Claus Christensen

MØRBRAD I GÅSEHALS

1 gåsehals
1 svinemørbrad
25 g pistacienødder
salt
peber
gåsefedt til stegning

Kræng forsigtigt skindet af gåsehalsen.
Afpuds mørbraden og afkort den eventuelt, så den passer præcis til halsskindets længde. Pres pistacienødder ind i og krydr grundigt med salt og peber.
Træk skindet over mørbraden og sy til i begge ender.

Pochér pølsen i gåsefedt eller brun den på alle sider og steg den færdig i ovnen. Den skal have 35 minutter.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

fredag

HOLSTENERSYLTE

Selvom familien har sin favoritopskrift på sylte, kan det jo ikke skade at kigge sig om efter gode og spændende alternativer. Vil man kun det traditionelle, hvilket de fleste vil, kan sylte jo spises hele vinteren.

Holstenersylte, kogt på flæskebov og kalvehjerter, serveres på ægte Holstener vis med en marinade af salatolie og eddike, tilsat hakket løg. Hertil et godt surbrød.

Opskrift : Sigrid Fugl 1969

HOLSTENERSYLTE

1 kg flæskebov
2 middelstore kalvehjerter
100 g spæk
1 1/4 spsk. salt
20 hele sorte peberkorn
2 porrer
vand
2 bundter persille
1/4 selleri

Hjerterne renses omhyggeligt, sener og blod fjernes. Hjerterne lægges i en gryde sammen med kød og spæk samt så meget vand, at det lige dækker.
Gryden bringes i kog, der skummes og derefter tilsættes salt, peberkorn, porrer, persille og selleri.
Lad kødet koge i ca. 2 1/2 time ved svag varme.

Kødet afkøles og skæres i terninger eller hakkes på et bræt, lægger det i en form eller skål. Suppen sies og smages til, noget af den hældes over kødet, så det lige dækker.

Sylten stilles koldt indtil næste dag.

Serveres med en marinade af salatolie og eddike, tilsat hakket løg. Byd godt surbrød til.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

torsdag

PANDEKAGER MED GUF

Skønne julepandekager med finthakket appelsinskal, fyldt med Nutella og banan, til et glas gløgg.

Der bliver 12-14 stk. af portionen.

Opskrift : Pia andreassen

PANDEKAGER MED GUF

dej

125 g hvedemel
1/4 tsk. salt
1 spsk. sukker
3 æg str. M
ca. 2 1/2 dl mælk
30 g smør, smeltet
1 tsk. meget finthakket økologisk appelsinskal
smør til stegning

fyld

1/4 glas Nutella
2-3 modne bananer, mosede

Bland mel, salt, sukker og æg. Rør halvdelen af mælken i  sammen med det smeltede smør. Tilsæt mere mælk under omrøring. Konsistensen skal være som en tynd creme.
Rør til sidst appelsinskal i.

Dejen hviler 30 minutter i køleskab.

Pandekagerne bages i smør på en flad pande  over middelvarme, 1/2 - 1 minut på hver side.
Lad pandekagerne køle helt af.
Bred Nutella og moset banan ud på pandekagerne. Rul dem sammen og skær dem i mindre stykker, som stilles tæt på højkant i en firkantet skål.

Spise Med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

onsdag

KIWIMARMELADE MED VANILJE OG STJERNEANIS

Skøn marmelade med smag af julen er denne kiwimarmelade med vanilje og stjerneanis.

God på morgenbordet i juledagene og en rigtig fin værtindegave i december.

Opskrift : Lone Kjær

KIWIMARMELADE MED VANILJE OG STJERNEANIS

500 g modne kiwier
5 dl sukker
1 dl vand
1 citron
korn af 1 stang vanilje
saft af 1 citron
4 stjerneanis
1 tsk. melatin
atamon

Kom sukker og vand i en gryde og kog det til en lage.
skræl kiwierne, skær dem i små stykker og kom dem i sukkerlagen sammen med citronsaft, vanilje og stjerneanis.
Kog marmeladen op og tilsæt melatin. Tag stjerneanis op og hæld marmeladen på rene, atamonskyllede glas.



tirsdag

IDAS JULECHUTNEY

Denne dejlige julechutney med smag og duft af julen, er fremstillet af røde pigeonæbler, mango, rødløg, chili og appelsin og abrikosvand.

Chutneyen opbevares koldt i køleskabet.

Opskrift : Ida Davidsen

IDAS JULECHUTNEY

500 g pigeonæbler
1 lille moden mango
2 spsk. finthakket rødløg
1/4 finthakket rød chili uden kerner
2 spsk. ufortyndet appelsin- og abrikossaftevand (Ribena)
2 spsk. rapsolie
1 tsk. limesaft
1/2 tsk. finthakket koriander
salt
peber

Bland appelsin- og abrikossaft med rapsolie og limesaft.
Rens pigeonæblerne og mangoen for kerner og sten. Skræl dem og skær dem i små firkanter.
Bland æbler, mango, chili og rødløg i en skål, krydr med salt og peber og lad det hvile i mindst 30 minutter.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

mandag

FLÆSKESANDWICH MED KRYDRET RØDKÅL

Når familien i december drager i skoven er det rart med lidt mad og drikke på turen. Det skal selvfølgelig være nemt og så må det gerne smage lidt af jul.

Hvad er vel mere egnet end disse dejlige julesandwich, bestående af flæskesteg og rødkål med julens smage og dufte i.

Opskrift : Lone Kjær

FLÆSKESANDWICH MED KRYDRET RØDKÅL

1 - 1 1/2 kg svinekam med svær og uden ben
1 - 1 1/2 spsk. groft salt
12 store skiver sandwichbrød
dijonsennep
evt. mayonnaise

rødkål

1 kg rødkål, fintsnittet
2 spsk. jomfruolivenolie
4 spsk. rørsukker
2 1/2 dl tør rødvin
ca. 1/2 dl balsamicoeddike
1 laurbærblad
2 stk. hel kanel
2 nelliker
salt
peber

Sautér rødkålen i olie i 5 minutter. Rør i det undervejs. Tilsæt sukker, vin, eddike, laurbær, kanel og nelliker. Lad det småkoge under låg i ca. 20 minutter. Der skal være bid i rødkålen. Smag til med balsamico, salt og peber. Afkøl.

Gå sværen efter, den skal være ridset helt ned til kødet. Drys med salt og vær omhyggelig med at få saltet ned mellem alle sværene.

Læg stanniol i bunden af bradepanden. Sæt stegen på en rist over bradepanden. Læg evt. et stykke skrællet kartoffel under stegen for at den ligger helt lige.

Stegen sættes i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader og lad  stegen stå 1 - 1/2 time. Brug evt. stegetermometer. Centrumtemperaturen skal være 65 grader. Hældskyen fra og efterbrun sværen under grillen, men pas på ! Det kan gå lynhurtigt.

Stegen hviler 20 minutter utildækket.

Skær 6 gode skiver. resten kan spises næste dag.

Sandwichbrødene smøres med mayonnaise (kan udelades) og sennep. De lægges sammen fire og fire med 3 skiver steg og lidt godt afdryppet rødkål imellem. Pres dem let sammen.
Hver sandwich skæres diagonalt igennem med en skarp kniv.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

søndag

NEM NØDDEKONFEKT I MIKROOVN

Intet er nemmere eller ret meget hurtigere end denne dejlige nøddekonfekt, der nok må laves et par gange, går man for tidligt i gang.

- Og så er det alle tiders værtindegave i december.

Opskrift : Lynn Andersen

NEM NØDDEKONFEKT I MIKROOVN

180 g sukker (2 dl)
1 dl lys sirup
2 spsk. vand
1/8 tsk. fint salt
3 dl blandede nødder (pekannødder, usaltede jordnødder, mandler,  cashewnødder)
1 spsk. smør
1 tsk. bagepulver

Bland sukker, sirup, vand og salt i en mikroovnsskål. Kog det udækket i 5 minutter på høj effekt i mikroovnen.
Rør nødderne i og kog igen (udækket) 3 minutter.

Tag skålen ud af ovnen og rør smør og bagepulver i. Hæld straks massen ud på en smurt bageplade. Fordel nødderne jævnt, så de ikke ligger ovenpå hinanden. Afkøl.

Bræk konfekten i mindre stykker og anret den pænt i en æske med silkepapir.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

JULEKAGE MED MARCIPANOVERTRÆK

Her en meget dejlig julekage kakao, overtrukket med marcipan til en festlig julegave. En fantastisk værtindegave i december.

Opskrift : Lynn Andersen

JULEKAGE MED MARCIPANOVERTRÆK

pynt

100 g lys overtrækschokolade
3 spsk. lys sirup

dej

180 g sukker (2 dl)
1 tsk. vanilje
3 æg
200 g hvedemel (3 1/2 dl)
1 tsk. bagepulver
3 spsk. kakao
1 dl kærnemælk

overtræk

1 rulle marcipan

Kagen kræver start i god tid, da overtrækschokoladen, rørt med sirup skal stå køligt at trække i 4-8 timer.

Rør overtrækschokolade og sirup sammen i en lille skål over vandbad. Dæk med film og sæt cremen til afkøling et køligt sted 4-8 timer (ikke køleskab).

Rør smør, sukker og vanilje skummende. Rør æggene i et ad gangen. Sigt mel, bagepulver og kakao sammen og rør det i dejen tillige med kærnemælken.

Dejen hældes i en smurt, aflang bageform.

Kagen bages i ovnen ved 175 grader i ca. 45 minutter på nederste ribbe. Afkøl på risten.

Marcipanen rulles ud i en stor plade som kagen pakkes ind i. Kom et pænt silkebånd på pakken.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

lørdag

ROSINMUFFINS

Rosinmuffins til et krus gløgg at varme sig på i julemåneden er nogle, der snart skal få ben at gå på.

Der bliver ca. 16 stk. af portionen.

ROSINMUFFINS

dej

150 g smør eller margarine
2 dl sukker
2 æg
1 1/2 dl rosiner
reven skal af 1/2 citron
250 g mel
2 tsk. bagepulver
1 1/2 dl mælk

Rør fedtstof og sukker godt og tilsæt de sammenpiskede æg. Tilsæt rosiner og citronskal.
Bland melet med bagepulveret og rør det i blandingen, skiftevis med mælken.

Fordel dejen i smurte, meldryssede linseforme eller papirforme. Fyld kun formene 3/4 og sæt dem på plade.

Bages i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter.

Kagerne smager bedst lune.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

fredag

MANDARIN-ANANASSALAT

Denne salat er dejlig, serveret med små mandelkager eller som en frugtsalat på julens ostebord.

Lynhurtig at fremstille af dåsefrugt.

Opskrift : Else Algreen

MANDARIN-ANANASSALT

1 lille dåse syltede mandarinfileter
1 dåse ananasskiver, 1/2kg
1/2 dl lys likør

Bland de to slags frugt. Indkog saften fra begge dåser og lad den afkøle. Smag den til med likør og hæld den over frugten.

Servér frugtsalaten med mandelkager, vaniljecreme, råcreme eller flødeis.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

torsdag

SMÅ TARTELETTER MED AND OG RØDKÅL

Små tarteletter fås i specialbutikker.

Opskrift : Beagle Juel-Brockdorff

SMÅ TARTELETTER MED AND RØDKÅL

1 andebryst
salt
peber
ca. 12 små tarteletter

rødkål
bredbladet persille

Brun andebrystets skindside på en tør pande. Drys kødet med salt og peber og vend det sprøde skind opad.
Stil panden i ovnen ved 200 grader i 18-20 minutter.
Tåler panden ikke ovnvarme, lægges andebrystet i et ovnfad.

Lad kødet trække i 10 minutter, før det skæres i tynde skiver.

Hæld rødkålen til afdrypning i en sigte og kom lidt i hver tartelet. Læg et lille stykke and over og pynt med bredbladet persille.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad