søndag

NEM NØDDEKONFEKT I MIKROOVN

Intet er nemmere eller ret meget hurtigere end denne dejlige nøddekonfekt, der nok må laves et par gange, går man for tidligt i gang.

- Og så er det alle tiders værtindegave i december.

Opskrift : Lynn Andersen

NEM NØDDEKONFEKT I MIKROOVN

180 g sukker (2 dl)
1 dl lys sirup
2 spsk. vand
1/8 tsk. fint salt
3 dl blandede nødder (pekannødder, usaltede jordnødder, mandler,  cashewnødder)
1 spsk. smør
1 tsk. bagepulver

Bland sukker, sirup, vand og salt i en mikroovnsskål. Kog det udækket i 5 minutter på høj effekt i mikroovnen.
Rør nødderne i og kog igen (udækket) 3 minutter.

Tag skålen ud af ovnen og rør smør og bagepulver i. Hæld straks massen ud på en smurt bageplade. Fordel nødderne jævnt, så de ikke ligger ovenpå hinanden. Afkøl.

Bræk konfekten i mindre stykker og anret den pænt i en æske med silkepapir.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad