tirsdag

LIMONCELLO-LIKØR

Limoncello-likør, Italiens dejlige citronlikør fra Amalfikysten, syd for Napoli, vil mange, der rejser til Italien, nikke genkende til. Limoncello-likør skal nydes iskold i små glas, gerne med en god kop kaffe til.

Likøren er overordentlig velegnet som en vært- eller værtindegave i december. Derfor kan produktionen til decembergaver med fordel sættes i gang allerede nu.

Kilde / opskrift : Rom-guide.dk

LIMONCELLO-LIKØR

3 usprøjtede, økologiske citroner
3/4 liter finsprit eller vodka
1 liter vand
250 g sukker

De ubehandlede citroner skylles og skrælles, så intet af det hvide kommer med. Det giver en bitter smag i likøren.
Skalstrimlerne trækker 3-4 dage i alkoholen sammen med saften fra den ene citron.

Vand og sukker gives et opkog, så sukkeret opløses og blandingen afkøles. Derefter filtreres de to væsker sammen og kommes på smukke flasker.
Flaskerne med Limoncello skal nu stå og trække minimum 2 måneder, gerne længere.

Limoncello-likør serveres iskold.

Spise med mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

søndag

KANELKAGE FRA DALARNE

En dejlig skærekage med smag af jul til juledagene, som dog også kan spises resten af året.
Kagen bages i en springform til 1 1/2 liter.

Kilde : Peder Andersen

KANELKAGE FRA DALARNE

3 æg
200 g sukker
125 g mel
2 strøgne tsk. bagepulver
3 tsk. kanel
100 g smør
1 dl vand

pynt

mandelflager
2 tsk. kanel

Æg og sukker piskes luftigt til en tyk æggesnaps. Heri sigtes mel, bagepulver og kanel og alt røres sammen til en ens masse.
Kog vand og smør op og rør det i dejen efter at være gået af kog.
Hæld dejen i en smurt springform og drys mandelflager og kanel over.

Kagen bages i ovnen ved 200 grader på nederste rille i ca. 35-40 minutter.

Afsval kagen på en rist, før den serveres i pæne skiver til en god kop julekaffe.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

onsdag

TRØFFELKUGLER

Lækre trøffelkugler, penslet med æggehvider og trillet i chokoladekrymmel, er dejlig på julens konfektbord. Også velegnet til en god kop kaffe resten af året.

TRØFFELKUGLER

50 g margarine
150 g flormelis
50 g kakao
200 g havregryn
Ca. 1 dl eksportfløde
Mandel- og vanilieessens
lidt finthakket appelsinskal

Først røres sukker, margarine og kakao sammen og resten tilsættes. Det hele æltes godt igennem og stilles til afkøling. Form små pæne kugler og tril. Pensl med æggehvider og rul kuglerne i chokoladekrymmel.