søndag

Mandel-Tranebærkage

En rigtig lækker kage med orangelikør, - velegnet til en ekstra god kop julekaffe i december måned.

Opskriften giver 8 gode stykker ualmindelig dejlig kage

MANDEL-TRANEBÆRKAGE

80 g tørrede tranebær
1/2 dl Orange likør
150 g mandler
150 g smør
150 g sukker
3 æg
1 æggeblomme
revet skal af 1 appelsin
korn af 1/2 stang vanilie
150 g mel
1 tsk. bagepulver
æggehvide til pensling
sukker til pynt

Tranebærrene koges op under låg i likøren. Tag dem fra varmen og lad trække i 10 minutter. Mandlerne smuttes og hakkes fint.
Rør smør og sukker hvidt og luftigt. Tilsæt æggene, ét ad gangen og tilsidst æggeblommen. Det hele røres godt til en tyk og luftig masse. Tranebær, mandler, citronskal og vanilie røres i. Tisidst tilsættes melet og bagepulveret, som er sigtet.
Dejen fyldes i en smurt springform på 20 cm. Kagen pensles med den letpiskede æggehvide og drysses med sukker.
Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 40 minutter til den er hævet og gylden på overfladen.

Spise med Mormor

lørdag

Rødbedesalat med gorgonzola

Rødbedesalat med gorgonzola er god til al den fede, stegte julemad og så pynter den på bordet som en lille juleforret.

Opskriften er til 2 personer

RØDBEDESALAT MED GORGONZOLA

500 g rødbeder, kogt og skåret i store tern
salt
1 banan-skalotteløg, skåret i små tern
75 g gorgonzola, smuldret i stykker
2 spsk. finthakket persille

dressing

3 spsk. valnøddeolie
1 spsk. hvid balsamico
salt
friskkværnet peber

Alt blandes sammen til dressingen.

Rødbederne koges møre i letsaltet vand ca. 1 time. Skyl dem i koldt vand og gnid skindet af. Vend rødbedetern i dressingen med halvdelen af løget, der er skåret i småtern, osten og den finthakkede persille.

Rødbedesalaten er dejlig til julens stegte kød, som selvstændig forret og god på julens frokostbord.

fredag

Julekage med kandiserede violer

Lige sådan en kage, der gør en kop glad decemberkaffe ære.

JULEKAGE MED KANDISEREDE VIOLER

dej

1/2 liter mælk
25 g gær
250 g mel75 g smør
50 g sukker
1 æg og 1 æggeblomme

fyld

100 g smør
50 g flormelis
revet skal af 1 citron
1 tsk. kardemomme
70 g kandiserede frugter
50 g lyse rosiner
50 g hakkede hasselnøddekerner

æggehvide til pensling
sukker til pynt

Mælken lunes og gæren opløses heri. Smørret smuldres i melet, der tilsættes sukker, gærblanding og æg. Dejen samles med lidt ekstra mel til en glat dej, som hviler tildækket i 30-40 minutter.
Til fyldet røres smør, flormelis, citronskal og kardemomme. Dejen rulles ud til et rektangel, 40 x 25 cm og ca. 2 cm tyk. cremen fordeles ned midt af. Kandiserede frugter, rosiner og nødder drysses over.
Dejen skæres i 5 ensartede snit langs begge sider og foldes skiftevis ind over dejen. Pensles med æggehvide og drysses med sukker.
Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Spise med Mormor

torsdag

Myntepickles

Myntepickles til lammekød og andre retter, hvor mynte gør sig godt.

Det er en rigtig fin værtindegave til værtinden i julemåneden, som med fordel allerede nu kan laves, før juletravlheden sætter ind.

MYNTE-PICKLES

2 løg
4 spsk. hvidvinseddike
2 spsk. sukker
2 dl tør hvidvin
4 spsk. olivenolie
1 hel salat agurk
4 spsk. frisk, finthakket mynte

Løgene hakkes og de kommes i en gryde med eddike, sukker, vin og olie og det hele koger 10 minutter. Køl det af og skær agurken igennem på langs. Skrab kerne ud med en ske. Agurken skæres i små halvmåner, som får et hurtigt opkog i letsaltet vand. Lad agurkerne dryppe af og bland dem i den afkølede lage.
skyl og tør mynten, inden den hakkes. Vend den i resten og kom blandingen på små, fikse, skoldede glas og luk for dem.

onsdag

Champagnegratineret Østers

Skønne, lune østers, gratinerede med hollandaisesauce med champagne. Perfekt forret til årets sidste aften.

CHAMPAGNEGRATINERET ØSTERS

4 friske østers
150 g smør
2 øggeblommer
2 spsk. champagne
salt

Sæt ovne på 250 grader og grill. Smørret smeltes i en kasserolle over svag varme. Kasserollen tages fra varmen, den står lidt så saltet falder til bunds. Æggeblommer og champagne røres sammen i en lille gryde, placeret i kogende vandbad. Der røres konstant indtil æggeblommerne tykner. Det må ikke koge.
Gryden tages fra varmen og der røres lidt rundt. Herefter tilsættes en skefuld smør ad gangen. Saltet, der ligger på bunden, skal ikke med. Smag til med salt og fordel saucen på de friske, nyåbnede østers. Sæt dem i ovnen på øverste hylde og giv dem 5 minutter til de antager en gylden farve.

Spise med Mormor


tirsdag

Æble-Julesalat

En dejlig æble-julesalat til decembers og julens skønne fjerkræ.

ÆBLE-JULESALAT

3 gode, aromatiske juleæbler (f.eks. coxorange eller Ingrid Marie), skåret i papirtynde skiver
1 lille stykke frisk peberrod, skrabet i spåner

dressing

4 spsk. god olivenolie
2 spsk. æbleeddike
salt
peber

pynt

lidt bredbladet persille

En dressing røres sammen af olivenolie og æbleeddike og smages til med salt og peber. Hæld dressingen over de papirstynde æbleskiver og pynt salaten med bredbladet persille.

Servér æble-julesalat til and eller andet fjerkræ.

Spise med Mormor

mandag

Østers med citronsalsa

Pragtfuld forret til årets sidste aften.

ØSTERS MED CITRONSALSA

4 friske østers
1appelsin
1citron
1tomat
10friske kørvelblade

Skræl appelsinen og citronen og fjern det hvide under skrællen. Skær frugterne i små stykker og fjern kerterne. Del tomaten i fire både og skær skindet fra. Skær kødet fint ud. Bland det hele med finthakket kørvel. Læg salsaen på de nyåbnede østers.

Spise med Mormor

søndag

Varm æbletoddy med krydderier

En rigtig decemberdrik, når kulden bider og det er mørkt derude.

VARM ÆBLETODDY MED KRYDDERIER

1 liter god æblemost
saften af 1/2 citron
2 spsk. rørsukker
1 stjerneanis
3 hele peberkorn
1 æble, skåret i tynde både
1 kapsel kardemomme
1 skive ingefær, 1/2 cm
1 æble, skåret i tern

Alt kommes i en gryde på nær æblet og koges op. Gryden tages fra varmen og toddyen trækker 1 times tid.
Varm toddyen op før servering og smag til med mere citron og ingefær. Tilsæt nogle friske æbletern.
Varm toddy ¨med krydderier, serveres rygende varm.

Spise med Mormor

lørdag

Baklava

Lækker mellemøstlig dessertkage af butterdej, fyldt med de dejligste nødder, sej sukkerlage og krydret med julens traditionelle krydderier.

BAKLAVA

Der bliver ca. 30 kager af portionen

3 pk. frosne butterdejsplader
1-2 spsk. smeltet smør

fyld

250 g blandede nødder (mandler, valnødder og pistacienødder)
3 spsk. sukker
1/2 tsk. nystødt kardemommekerner
1/4 tsk. stødt nellike
2 tsk. stødt kanel

sirup

1 1/2 dl sukker
1 dl vand
1 spsk. honning
1 spsk. vitronsaft
1 spsk. rosenvand

Hak nødder og mandler og bland dem med sukker og krydderier.
Tø butterdejspladerne op i ca. 10 minutter og rul dem ud til ca. 20 x 20 cm store firkantede plader. Læg en udrullet plade i en bageform, beklædt med bagepapir af samme størrelse som pladen. Strø halvdelen af nøddeblandingen over, læg endnu en dejplade ovenpå og dæk med resten af nøddeblandingen. Læg den resterende dejplade på. Skær et rudemønster i den øverste dejplade, ca. 3 x 3 cm og pensl dejen med smaltet smør.
Bag kagen ved 200 grader i ovnen i 15 minutter. skru ned til 175 grader og fortsæt bagningen i 35 minutter til kagen er let gyldenbrun.
Kog vand og sukker op under omrøring. Lad det simre til det er en tyk sirup i ca. 10 minutter. Kom honning og citronsaft i siruppen og tag gryden fra varmen. Når siruppen er kølet af, tilsttes rosenvandet. Lad nu baklavaen køle et øjeblik. Prik huller i den varme kage med en træpind og dryp siruppen over, lidt ad gangen.
Sæt kagen i køleskab nogle timer før den skæres ud i ruder.

Spise med Mormor

fredag

Fyldte appelsiner med marengs

Skøn december- og juledessert i form af frugtsalat med marengslåg. Dekorativ og så smager den skønt.

FYLDTE APPELSINER MED MARENGS

4 appelsiner
3/4 dl tørrede figner
3/4 dl tørrede dadler
25 g grofthakkede valnødder
1/2 tsk. kanel
1 spsk. rom eller cognac eller calvados

marengs

2 æggehvider
1 dl sukker

Tænd ovnen ved 175 grader. Tre af appelsinerne skæres over og frugtkødet tages forsigtigt ud af skallerne, som gemmes. Kødet skæres i småstykker og hinderne fjernes. De tørrede frugter skæres i små stykker. Skær en skive af bundene, så står de bedre fast.
Bland frugt, nødder og kanel. Fyld blandingen i skallerne og dryp lidt kognac over. Pisk hviderne godt stiveog tilsæt sukkeret. Pisk til blandingen´er tyk og blank. Bred marengsen ud over frugtskallerne.
Bages midt i ovnen i ca. 12-15 minutter til marengsen har fået lidt farve.

De fyldte appelsiner med marengs serveres staks, de kommer ud af ovnen.

Spise med Mormor

torsdag

Solbærgløgg med julekrydderier

Skøn alkoholfri julegløgg, som alle kan få af.
De dejlige julekrydderier i form af kanel, nellike og kardemomme gør gløggen til et godt alternativ til den traditionelle gløgg.

SOLBÆRGLØGG MED JULEKRYDDERIER

Af portionen bliver der 2-2 1/2 liter

500 g solbær (frosne)
200 g rørsukker
1 1/2 liter vand
2 dl koldtpresset æblemost
2 æbler, skåret i grove stykker
2 stænger kanel
3 nelliker
5 kapsler kardemomme
2 usprøjtede appelsiner

Solbær, sukker, vand, æblemost og æbler kommes i en gryde. Det hele bringes i kog og koger ca. 8 minutter ved lav varme. Sluk for gryden og lad gløggen trække 1/2 time, inden den sies.
Smag til med saft og fintrevet appelsinskal. Der tilsættes evt. tørrede solbær eller friske æbletern.

Spise med Mormor

onsdag

Briekage med frugt og nødder

Ostekage til et glas gløgg eller på julens buffeter og julefrokostborde.

BRIEKAGE MED FRUGT OG NØDDER

Opskriften passer til ca. 10 portioner

1 stang kanel
1 stjerneanis
3/4 dl flydende honning
1 brieost på 1 kg
100 g ristede mandler og hasselnøddekerner
150 g tørret frugt, skåret i småstykker

Stjerneanis og kanel trækker i honningen nogle timer.
Det øverste skrabes af osten med en kniv og fjernes.
Ovnen tændes på 200 grader og osten sættes ind i 6-7 minutter, så den bliver lidt blød.
Tag osten ud af ovnen og bestrø den med frugt og nødder. Klem det lidt fast. Krydderierne fjernes fra honningen som hældes over frugten. Pynt med anis og hel kanel.

Spise med Mormor

tirsdag

Nøddeforme med nougat og karamel

Opskriften rækker til ca. 30 små juletærter af mørdej, bestående af nøddeforme, fyldt med nougat og karamel.
Skønne til decembers kaffeborde.

NØDDEFORME MED NOUGAT OG KARAMEL

dej

4 1/2 dl mel
3/4 dl sukker
200 g koldt smør
1 æg

fyld

100 g blød nougat

karamelsauce

200 g blandede nødder
150 g smør
1 dl piskefløde
1 dl lyst muscovadosukker
1 dl lys sirup

hk. sukker og smør ud i melet til det hele antager en grynet masse. Det går nemt i en foodprocessor. Tilsæt ægget og ælt hurtigt dejen sammen. Den hviler en halv times tid i køleskab.
Tænd ovnen ved 175 grader. Tryk mørdejen ud i små forme (mazarinforme) og stil dem på en bageplade. Forbag dem i midten af ovne i 10-15 minutter.

Skær nougaten i lige så mange stykker, som der er forme. Læg et stykke nougat i hver form, idet pladen kommer ud af ovnen.

Til karamelsauce lægges nødderne på en bageplade og ristes i ovnen ved god varme i 5-10 minutter. Gnid dem med et viskestykke eller lignende for at fjerne hinderne .
Fløde, smør, muscavadosukker og sirup røres sammen i en kasserolle. Det simrer svagt til massen begynder at tykne, ca. 15-20 minutter. Nødderne blandes i og blandingen fordeles i formene. Køl tærterne af og opbevar dem koldt i køleskabet i dåser med tætsluttende låg.

Spise med Mormor

mandag

Kardemommekaffe

Duften og smagen af kardemomme er vidunderlig. Server en skøn kop decemberkaffe for familie og venner i december, medens I venter på højtiden.
Opskriften er Kille Ennas.

KARDEMOMMEKAFFE

Til 1 liter

60 g hele kaffebønner, fintmalede
Ca. 5 g kardemommekapsler, næsten fintmalede
1 liter næsten kogende vand
Evt. Sukker

Skold en stempelkande med lidt kogende vand. Hæld kaffe og kardemomme heri. Overvældende med næsten kogende vand. Vent et par minutter før den nydes.

Noget om Mad

søndag

Grillet Gedeost

Hyggelige små snacks til et varmt krus lys gløgg. Formidable decembersnacks.

GRILLET GEDEOST

2 ruller gedeost a 200 g
1 ciabattaflute
4 spsk. akasiehonning
1/4 finthakket chili
1 tsk. friskhakket rosmarin

Osten og fluten skæres i tykke skiver (16-18) stk. Der lægges en skive gedeost på hver skive flute. I en gryde blandes akaciehonning, rosmarin og chili. Det hele varmes svagt.
Blandingen fordeles over gedeosten og stykkerne ristes på bagepapir i ovnens grill til osten er smeltet og har fået en gylden farve.

De små snacks serveres straks, de kommer ud af ovnen. Gode til et glas lys julegløgg.
Spise med Mormor

lørdag

Nougatmåtte

En hurtig godbid på godtefadet er disse nougatmåtter, som kun kræver ganske lidt arbejde, men smager ganske dejligt.

NOUGATMÅTTE

200 g blød nougat
40 g mørk chokolade
krymmel, chokolade
kandiserede violer

Nougatstykket skæret i tynde skiver på ca. 1/2 cm tykkelse. Chokoladekrymmel og violer blandes. Halvdelen af nougatstykket dyppes i blandingen, så den hænger fast på skiverne.

fredag

Anisbrød med frugt og nødder

Et skønt julebrød til juledagene, fyldt med abrikoser og hasselnødder.

Brødet stilles ikke til hævning, idet det er bagt med natron. Der bliver 2 brød af portionen.

ANISBRØD MED FRUGT OG NØDDER

1 liter yoghurt naturel
1 1/2 tsk. natron
2 dl mørk sirup
1 spsk. anis
1 tsk. salt
7 dl hvedemel
3 dl grahamsmel
2 dl groft rugmel
1 dl solsikkefrø
1 1/2 dl abrikoser, skåret i små stykker
2 dl hele hasselnøddekerner

Ovnen sættes på 200 grader og 2 forme, der hver rummer 1 liter smøres eller beklædes med bagepapir.
Yoghurt, natron, sirup, anis og salt blandes i en skål. Mel, solsikkefrø, abrikoser og nødder tilsættes og det hele blandes. Blandingen hældes i formene, der strøes lidt mel over brødene.

Bages nederst i ovnen i ca. 1 time. Hvis de tager for meget farve, lægges lidt staniol over.
Brødene hviler et øjeblik i formene, før de tages ud.
Afkøler tildækket med et klæde på bageristen.

Spise med Mormor

torsdag

Øllebrød med kanelsukker og pisket fløde

Server Dejlig lun øllebrød med kanelsukker og pisket fløde i toppen til dine decembergæsterer , smukt anrettet i en stor kop, på decembers og julens gæsteborde. Det er nemt at blive afhængig og det bliver hurtigt en tilbagevende decembertradition.

ØLLEBRØD MED KANELSUKKER OG PISKET FLØDE

1 portion veltillavet, hjemmelavet øllebrød
kanelsukker
let pisket fløde

Servér øllebrøden i en dejlig stor julekop, drys med kanelsukker og kom letpisket flødeskum over.

Spise med Mormor

onsdag

Orangestænger med hvid chokolade

Orangestænger med hvid chokolade er tidskrævende, men resultatet er strålende. De smager pragtfuldt gør sig dejligt på julens godtefade.

ORANGESTÆNGER MED HVID CHOKOLADE

4 økologiske appelsiner
1 stang vanilie
200 g sukker
1/2 liter mineralvnd med kulsyre
11/2 liter vand fra hanen
100 f hvid chokolade

Skyl appelsinerne og skær hver appelsin i fire både. Skær skallerne fra og kog dem i 1/2 liter vand i mindst 5 minutter under låg. Læg skallerne i en sigte, kassér vandet og bring atter 1/2 liter vand i kog. Skallerne koges og afdryppes ialt 3 gange. Kog 1/2 liter mineralvand med sukkeret og en flækket stang vanilie. Skallerne koges heri i 5 minutter. Tag gryden fra varmen og lad det hele stå og trække til næste dag i stuetemperatur.
Næste dag sies skallerne og de skæres i 1 cm brede strimler, som tørres på bagepapir i 8 timer.

Smelt 100 g hvid chokolade over vandbad og dyp appelsinstykkerne heri. Læg dem til tørre på bagepapir og lad chokoladen størkne.

Spise med Mormor

Æblegelé med salvie

Spiselige decembergaver er for en dels vedkommende faktisk nu, de skal tilberedes, da haver og natur bugner af gode råvarer.

Æblesæsonen er over os, så det er med at få fat i noge sure æbler, som er gode til gelé.

ÆBLEGELÉ MED SALVIE

1 kg sure æbler
et godt stykke citronskal
1 flaske tør hvidvin
godt 1 kg sukker
saft af 1/2 citron
1 par kviste frisk salvie

færdig saft og samme mægde sukker

Vask æblerne og skær dem i kvarte. kom dem i en gryde og bland dem med vin og citronskal. Lad alt småkoge under låg i ca. 15 minuter. Læg en stor si over en skål og læg et skoldet stykke over. Hæld det hele i sien og lad væsken dryppe af. Der kan presses let på frugten, men pas på saften ikke bliver uklar.

Bland saft, sukker og saften af 1/2 citron i en gryde og kog til blandingen gelerer. Kogetid ca. 35-45 minutter. Efter 1/2 times kogning kommes lidt saft på en tallerken, som stilles i køleskabet. Hvis saften tykner, er geléen færdig. Tilsæt 6-8 blade salvie og kog yderligere i 10 minutter. Skum geléen og hæld den på skoldede glas. Læg et salvieblad øverst i glassene og bind dem til.

Spise med Mormor

tirsdag

Tranebærlikør

Det er ikke spor for tidligt at tænke på decembers værts- og værtindegaver. En flaske hjemmelavet tranebærlikør vil gøre lykke hos enhver husstand i december. På grund af den lange holdbarhed, betaler det sig at lave flere flasker.

TRANEBÆRLIKØR

450 g tranebær
450 g sukker
4,5 dl vodka eller brøndums snaps
Bærrene prikkes med en nål eller skæres over. Kom bærrene i en bredhalset flaske. Tilsæt sukker og alkohol og lad det trække  i 3 uger ved stuetemperatur. Ryst flasken hver dag undervejs og rør af og til i blandingen.
Filtrer blandingen gennemet stykke skoldet stof og kassér bærrene.
Fyld likøren på flaske og gentag filtreringen efter en uge.

Farven på likøren er først rosa, så rød og efter lagring brunlig rød.

Holdbarheden på tranebærlikør er flere år, så det betaler sig at lave rigelig.

Spise med Mormor

mandag

Appelsinmarineret Ribbensteg

Appelsinmarineret ribbensteg er god, både som kold og som varm. Den er dejlig, serveret med appelsinbåde til. En rigtig julespise.

APPELSINMARINERET RIBBENSTEG

1,5 - 2 kg ribbensteg

Marinade

godt 2 dl appelsinsaft
5-6 spsk. sojasovs (Kikkoman)
2 tsk. stødt ingefær

evt. 1 spsk. honnig og 1 spsk. sennep til glasering

Læg den ridsede steg i et halvdybt fad og overhæld den med marinaden, der er pisket sammen af alle ingredienser. Sæt fadet i køleskabet og lad stegen trække 5-6 timer. Vend den nogle gange undervejs.
Tag kødet op, læg det på bradepandens rist og sæt stegen i ovnen i 1 1/2-2 timer ved 175 grader. Øs undervejs marinade over kødet. Det sidst kvarter af stegetiden, sættes varmen op til 225 Grader, så bliver stegen brun.
Desuden kan stegen smøres med med en blanding af honning og sennep, hvorpå den bliver glasseret, men det er ikke nødvendigt.

Spise med Mormor

søndag

Ananas Pickles

Ananas pickles til al den gode julemad er et vidunderlig supplement til decembers sur-søde tilbehør.

ANANAS PICKLES

2 store eller 4 mindre ananas, renset vægt 1 kg
1 1/4 dl vineddike
175 g sukker
10 hele nelliker
4 stk. hel kanel
1 stang vanilie (flækket)
2 tsk. tørret ingefær
5 stk. syltet ingefær

Skræl ananas og skær det rene frugtkød i fingertykke, mundrette stykker

Bland ingredienserne og bring det i kog. Tilsæt ananasstykkerne og småkog under låg ca. 25 minutter. Rør lidt rundt i gryden og tilsæt den hakkede, syltede ingefær. Kog det hele i 10 minutter uden låg.

Opbevar ananas pickles i køleskabet.

Spise med Mormor

lørdag

Laksepostej

En skøn laksepostej til julens frokostborde eller som en lille forret til julemånedens dejlige middage. Postejen serveres med ristede brødsnitter til.

LAKSEPOSTEJ

ca. 650 g fersk laks uden skind og ben
100 g fedt spæk
2 æggeblommer
1-2 bdt dild
2 spsk. citronsaft
2 1/2 tsk. salt
peber
1 1/4 dl piskefløde, pisket til skum
2 stiftpiskede æggehvider

2 1/2 dl fiskebouillon (terning)
3 blade husblas
2-3 spsk. frysetørret dild
citron- eller limeskiver
rosa peberkorn til pynt

Sæt skind og ben over i 2 dl koldt vand i en kasserolle og kog det hele 15 minutter. Bouillonen gemmes til senere brug.
Laksekødet samt spæk hakkes 2 gange gennem kødhakkeren eller findeles i foodprosessor. Farsen røres med æggeblommer, hakket dild, citronsaft, salt og peber.Rør 2 spsk. bouillon i farsen og vend stiftpiskede æggehvider og flødeskum i.

Beklæd nu en firkantet bageform med smørsmurt bagepapir og fyld farsen i formen. Læg et stykke smørsmurt bagepapir over og dæk formen med staniolpapir. Sæt formen i en lille bradepande og hæld så vand ved, så det står halvt op om formen.
Postejen sættes i ovnen ved 175 grader i 1 1/4 time.
Opløs den udblødte husblas i varm fiskebouillon og drys frysetørret dild over postejen. Hæld bouillonen over og lad postejen stå i køleskabet 1 døgn før servering.

Servér laksepostej, pyntet med citron- eller limeskiver samt rosa peberkorn som pynt. Giv ristede brødsnitter til.

Spise med Mormor

fredag

Hvidvinsost

Hjemmelavet hvidvinsost med lune, smørristede mandler over, serveret med ristet rugbrød eller et godt landbrød er en uundværlig delikatesse på julens frokostborde. En ganske vidunderlige ost, der sætter det rigtige punktum for en god frokost.

HVIDVINSOST

1 moden brie- eller camentbertost (300 g)
1 1/2 dl tør eller halvtør hvidvin
100 g blødt smør
1 spsk. orangelikør
75 g mandelsplitter
smør til ristning af mandlerne

Prik osten med en strikkepind og læg den i en skål. Hæld hvidvinen over osten og lad det trække i et døgn, tildækket i køleskabet. Osten vendes engang imellem.
Skrab den hvide skorpe af og mos resten af osten sammen med blødt smør og 1 dl af hvidvinen med en gaffel. Pisk massen til den er helt jævn. Smag til med orangelikør.
Beklæd en lille skål (1/2liter) med bagepapir, fugtet med koldt vand og pres ostemassen i skålen. Stil den i køleskabet mindst 2 timer.
Rist mandelsplitterne gyldne i en pande med smør. Læg splitterne på køkkenrulle. Vend osten ud af skålen, træk papiret af og drys de endnu lune mandelsplitter over osten.

Servér hvidvinsost med ristet rugbrød, kiks eller et godt groft brød.

Spise med Mormor

torsdag

Kalverullepølse

Sådan en dejlig hjemmelavet rullepølse, lavet på kalvebryst og fyldt med en skøn fars, skal nok ende med at rende med opmærksomheden på et veldækket julebord.

KALVERULLEPØLSE

Ca. 1 kg udbenet kalvebryst

fyld

ca. 300 g meget finthakket skinkesmåkød
1/2 dl piskefløde
1 lille spsk. kartoffelmel
3-4 tsk. frysetørret persille
1 tsk. frysetørret esdragon
3 letknuste, syltede grønne peberkorn
1 fed knust hvidløg
salt
peber

bomuldssnor
sojasovs (Kikkoman)
lidt smør
staniol

Rør alle ingredienserne sammen til en god fars og smag godt til med salt og peber. Gnid kalvebrystet på den indvendige side med lidt salt og peber. Farsen smøres på kødet i et jævnt lag. Det hele rulles sammen som en rullesteg og snøres godt med bomuldsgarnet.
Rullen pakkes ind i et stykke staniol, smurt med smør og lægges i en lille bradepande eller et ildfast fad.
Sæt rullepølsen i ovnen ved 175 grader i en time.
Fadet tages ud af ovnen og varmen sættes op til 225 grader. Åbn staniolen og pensl rullen med sojasovs. Kødet sættes igen i ovnen og steger yderligere i 20 minutter med åben staniol.
Tag kødet ud af staniolen og læg det under pres i køleskabet.

Servér kalverullepølse på godt rugbrød med en god sky på.

Spise med Mormor

onsdag

Russisk leverpostej med cornichon

Tro det eller ej, der er blot 3 1/2 måned til juleaften og vi skal igen til at tænke på al den dejlige julemad, - både før jul og i julen . . . . .

Dansk traditionel julefrokost kan absolut ikke være forinden en gammeldags, hjemmebagt leverpostej, serveret med sprødstegt bacon og en hjemmesyltet rødbede.

Leverpostej hører også med til den russiske julemad i form af russisk leverpostej. Hertil serveret med små salte cornichoner. Et spændende alternativ.

RUSSISK LEVERPOSTEJ

1/2 kg kalvelever
120 g svinefedt
1-2 gulerødder, skåret i skiver
1 stort løg, skåret i skiver
lidt persille
1 laurbærblad
lidt friskrevet muskatnød
salt
peber fra kværn
120 g blødt smør

Leveren skæres i små tern, der steges i varmt svinefedt på en pande. Tag ternene op med hulske og læg dem til side. Løg og gulerod steges sammen med persille og laurbærbladet i resten af fedtet. Fjern laurbærbladet og skrab pandens indhold i skålen til leverstykkerne. Afkøl det hele og hak alt meget fint. Stegefedtet røres med farsen, som piskes lidt efter lidt med det bløde smør. Smag farsen til med salt, peber og muskat, pres den ned i en skål. Glat postejen pænt på overfladen med en våd kniv, læg folie over og sæt leverpostejen koldt.

Servér russisk leverpostej på godt rugbrød eller på julens gode grove brød med cornichon.

Spise med Mormor