torsdag

Sprøde græskarkerner

Sprøde græskarkerner til julen drinks laver man naturligvis selv. Og har man hjemmesyltet græskar til jul, er det en god ide, at gemme kernerne til sprøde snacks.

SPRØDE GRÆSKARKERNER

Kog græskarkerne rene i letsaltet vand i ca. 10 minutter. Gnid så kernerne tørre og rene i et rent viskestykke.
Fordel dem på en plade, beklædt med bagepapir. Drys med fint salt og bag dem sprøde  ved 125 grader i ca. 45 minutter.

Spise med Mormor

onsdag

Bagte juleæbler med dadler

Helt vidunderlige bagte æbler til de lange og dejlige decemberaftener,når der skal hygges igennem.

BAGTE JULEÆBLER MED DADLER

12 æbler, skrællede og befriet for kernehuset
50 g sukker
ca. 12 dadler, skåret groft
2 dl vand

Kernehuset tages ud af de skrællede æbler. I midten fyldes de groft skårne dadler, der er befriet for sten. Æblerne sættes i et smurt, ildfast fad, strøes med sukker og påhældes vand. Bages i varm ovn til de er møre.

Servér bagte juleæbler med dadler lune sammen med iskold flødeskum.

Noget om Mad

tirsdag

Saltede Nødder

Intet er nemmere end at lave sine egne saltnødder. Det kan være blandede nødder eller præcis ens yndlingsnødder.

SALTEDE NØDDER

1 kg blandede nødder, f.eks mandler, jordnødder og cashewnødder
olivenolie
Maldonsalt

Stegt nødderne gyldne og sprøde på en pande i lidt olivenolie. Drys med havsalt og lad nødderne køle af.

Spise med Mormor

mandag

Sprøde saltstænger

Sprøde saltstænger til jul og nytår skal da være hjemmelavet. Med færdigkøbt butterdej er det en nem sag.

SPRØDE SALTSTÆNGER

1 pk. frossen butterdej
2 æggeblommer
1 lille sjat vand
Maldonsalt

Tø butterdejen op og rul pladerne let ud på et bord, drysset med mel. Skær dejen ud i smalle stimler eller anden facon  og pensl stykkerne med sammenpisket æggeblomme. Drys stykkerne med Maldonsalt.
Saltstængerne bages sprøde i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter.

Spise med Mormor

søndag

Nytårsdrømme

Nytårsdrømme, et rigtig godt kransekage alternativ til den traditionelle kransekage.

Opskriften er til 6 personer

NYTÅRSDRØMME

125 g kransekagemasse
12 g invertsukker (kan erstattes med honning)
50 g rørsukker
25 g æggehvide
150 g hakkede hasselnødder
40 g hakkede græskarkerner
50 g hakkede mandler
18 havtornbær

Kransekagemassen blandes med invertsukker eller honning, rørsukker og æggehvide. Form massen til 6 kugler og stik 3 havtornbær ind i hver kugle.. Rul dem i en blanding af hasselnødder, græskarkerner og mandler.
Bages i ovnen ved 210 grader i 8 - 9 minutter.

Spise med Mormor

lørdag

Juletærte med svesker og appelsin

Juletærte med svesker og appelsin er en forrygende juledessert med fyld af tørrede frugter.
Butterdej og frugter dækket af vaniliecremedej gør, at tærten bevares frisk og fugtig.

JULETÆRTE MED SVESKER OG APPELSIN

tærte

80 g sukker
5 dl vand
20 tørrede svesker uden sten
2 appelsiner, skrællet og delt i 8 stykker hver

500 g butterdej

cremedej

4 dl mælk
1/2 flækket vaniliestang
3 æggeblommer
25 g mel
40 g sukker
1 dl piskefløde

Til cremedejen bringes mælken og vaniliestangen i kog. Når mælken er kogt, tages vaniliestangen op, vaniliekornene skrabes af og kommes i mælken.
Rør med elpisker æggeblommer, sukker og mel sammen til konsistensen er godt tyk. Hæld langsomt mælken i skålen under konstant omrøring.
Kom dejblandingen i en lille gryde og lad den koge op. Kog 1 minut medens der piskes kraftigt. Cremedejen hældes i en skål og køler af til den er lunken. Fløden tilsættes forsigtigt dejen.

Tærten : Vand og sukker blandes og hældes i kasserolle. Blandingen varmes op ved lav temperatur og sveskerne tilsættes. Lad dem simre i 2 minutter. Tag sveskerne i en sigte og lad dem dryppe af.
Læg bagepapir i en tærteform på 24 cm, rul butterdejen ud og arranger den i tærteformen. anbring appelsinstykker og svesker på dejen og hæld cremedejen over, så frugterne er dækket.
Sæt tærten i en forvarmet ovn, 190 grader og bag den i 40 minutter. Pas på den ikke bliver for mørk. Læg eventuelt lidt staniol over de sidste 10 minutter.

Servér juletærte med svesker og appelsin som dessert eller til en god kop kaffe, evt. med en klat flødeskum.

Spise med Mormor

fredag

Syltede gule beder

Syltede gule beder til julefrokostbordet er ganske nemme og et supplement til de sædvanlige syltede rødbeder.

SYLTEDE GULE BEDER

1 kg små gule beder

lage
1/2 liter lys eddike
200 g sukker
2 skærme krondild
3-4 nelliker
1 stang kanel

Kog de små gule beder i letsaltet vand, ca. 30 minutter til de er møre. Pil dem fri for skal og læg dem i et glas, skyllet med atamon, overhæld med den varme kryddereddike og luk glasset.
Bederne kan også lægges i et rengjort glas, overhældes med kryddereddiken, låget lægges løst over og glasset sættes i ovnen ved 130 - 140 grader til eddiken bobler op omkring bederne i glasset. Sæt nu låget godt fast og bederne kan holde sig i evigheder.

Lad de syltede gule beder trække nogle døgn før de anvendes.

Noget om Mad

onsdag

Hvid chokoladeis med figner

Hvid chokoladeis, serveret i små portionsanretninger med figner i sirup er helt guddommelig efter en god decembermiddag.

Opskriften er til 4 personer

HVID CHOKOLADEIS MED FIGNER

1/4 liter mælk
1/4 liter piskefløde
225 g hvid chokolade, knust
4 æggeblommerkorn fra 1/2 stang vanilie eller 1/2 tsk. vaniliesukker
1 dåse brændte figner

Mælk og fløde koges op med vanilie og tages fra varmen. Rør æggeblommerne sammen og legér mælk og fløde i. Den hvide chokolade knuses og kommes i. Rør til chokoladen er opløst. Afkøl blandingen, kom i 4 små forme og frys den i 2-3 timer.

Servér hvid chokoladeis med figner, arrangeret smukt på en asiet eller tallerken og en lille smule af siruppen fra dåsen rundt om isen.

Spise med Mormor

tirsdag

Saltet berberieandebryst

Saltet berberieandebryst, serveret med frossen fløde og bouillongrøntsager er en lækker ret til december gæstebud.

Opskriften er til 4-5 personer

SALTET BERBERIEANDEBRYST

2 berberie andebryst a 600 g
vand
2 spsk. salt
bouillon til dampning
2 gulerødder
1 lille selleri
1 porre
1 persillerod
3/4 liter mørk bouillon
150 g smør
2 dl piskefløde
saft og skal af 1/2 citron
peberrod
persille

Opløs saltet i lidt vand, så der bliver saltlage til at dække brystet. Stil på køl i et døgn, skyl andebrystet i koldt vand og damp det i bouillon ved svag varme i 10-15 minutter.
OBS ! Saltlage og bouillon er ikke egnet til saucen, da det bliver for salt.

Grøntsagerne renses, skylles og skæres i lange stænger og gives et opkog i lersaltet vand. Kom grøntsagerne i saucen og giv det hele et opkog.

sauce
Bouillon koges ned til det halve med 100 g smør. Resten af smørret piskes i og saucen smages til med salt og peber.

frossen fløde
Fløden piskes let. Citronsaft, skal og fintrevet peberrod røres i. Fryses let i ca. 1 time. Form massen til små kugler.

Servér saltet berberieandebryst, skåret i tynde skiver med saucen, tilsat grøntsagerne. Grøntsagerne anrettes smukt på tallerkenen, andebrystet lægges på og saucen hældes over. Læg de små peberrodskugler på og byd små fine kartofler til.

Spise med Mormor

mandag

Trøffel Kaffeis

Trøffel kaffeis, serveret i kugler med Cointreau eller orangelikør over er en fantastisk dessert efter en god middag i december.

Opskriften er til 6 personer

TRØFFEL KAFFEIS

7 æggeblommer
1 stang vanilie
85 g flormelis
150 g mørk chokolade med højt kakaoindhold
1/2 dl stærk kaffe
1/2 liter piskefløde
1 glas Cointreau eller orangelikør

Æggeblommer, vaniliekorn og flormelis blandes og piskes i vandbad ved svag varme til blandingen er let og luftig. Kaffen og de 100 g chokolade smeltes sammen i vandbad og blandes herefter med æggemassen. Det hele omrøres til det er koldt. Piskefløden piskes til let skum og vendes i massen, der hældes i en metalform og fryses.
De resterende 50 g chokolade rives.
Når isen er frossen, bruges en istang til at lave kugler, som trilles i den revne chokolade.

Servér trøffel kaffeis i portionsglas med Cointreau eller orangelikør hældt over.

Spise med Mormor

søndag

Figenis fra Calabrien

Figenis skal serveres, blød som soft-ice og smagen er yderst pikant og meget frisk. En pragtfuld juleis efter et dejligt decembermåltid.

Opskriften er til 4 personer

FIGENIS FRA CALABRIEN

250 g figner fra dåse
200 g sukker
2 dl vand  (i stedet for vand og sukker kan 4 dl af lagen fra dåsen bruges)
saft af 1/2 citron
1 spsk. romessens
20 g mørk chokolade, skæres i små stykker

Fignerne pureres i en blender sammen med sukkerlage, citronsaft og romessens. Chokoladen blandes i. Hældes i en metalform og fryses. Før isen er helt frossen, rives den op med en gaffel til koncistensen er let og svampet. Hvis isen er hårdt frossen, kan man før serveringen blende den i 30 sekunder.

Figenis serveres i portionsglas evt. med en klat flødeskum over, der er smagt til med romessens.

Spise med Mormor

lørdag

Chilitrøfler

CHILITRØFLER

2 1/2 dl piskefløde
1 lille habanero chili, flækket
200 g blød nougat, hakket
100 g hvid chokolade, hakket
50 g blødt smør

Bring fløden i kog med den flækkede chili med kerner. Tag gryden af varmen og lad fløden stå en lille time. si fløden og giv den et opkog. Hæld den over nougat og chokolade i en skål. Massen røres cremet og tilsættes smørret. Det hele kommes i en frysepose og står i køleskab til næste dag.
Tril massen til trøffelkugler og pudr med kakao.

Spise med Mormor

fredag

Kastaniechokolade

Skøn juledessert og en pragtfuld kombination af kastanie og chokolade.

Kastniemos fås på dåse og kogte kastanier fås vaacumpakket.

KASTANIECHOKOLADE

200 g mørk chokolade med højt kakaoindhold, hakket
2 dl piskefløde
200 g kastaniemos fra dåse

Bring piskefløden i kog. Tag gryden fra varmen og læg chokoladen i og lad den smelte. Lidt efter lidt tilsættes kastaniemosen og det hele piskes godt.
Beklæd en firkantet form med film og kom kastaniechokoladen i formen. Læg film over og sæt formen i køleskab til næste dag.
Skær chokoladen i stænger og servér disse med kogte kastanier, dyppet i smeltet chokolade.

Spise med Mormor

torsdag

Dessert med rabarber

Dessert med rabarber er muligt i december, såfremt man har været forudseende og frosset raberber ned i løbet af sommeren.

DESSERT MED RABARBER

Rabarber i 2-3 cm lange stykker, frossen (hvad der svarer til 1/2 kg renset rabarber)
lage af 100 g rørsukker og 1 dl vand
150 g mager kvark
100 g mascarpone

Lagen koges sammen af rørsukker og vand. Rabarberne koges i lagen ca. 5 minutter ved svag varme. Afkøl og rør blandingen til grov mos med en gaffel.
Læg lidt mos i portionsglas og bland resten af mosen med kvark og mascarpone og fordel det ovenpå.

Spise med Mormor

onsdag

Is uden æg og fløde

I december får vi alle mere end rigeligt med kalorier, så måske skulle man prøve at slanke noget af den dejlige mad lidt. Isen kan fint laves uden både æg og fløde og alligevel være spiselig, uden det går ud over smagen

Opskriften er til 2 personer

IS UDEN ÆG OG FLØDE

250 g fromage frais
100 g flormelis
1 1/2 dl friskpresset appelsinsaft
2 spsk. citronsaft
6 fintknuste kardemommefrø eller korn af 1/2 stang vanilie

Pisk fromage fraisnsammen med flomelis, appelsinsaft og citronsaft. Tilsæt kardemomme eeler vanilie og frys massen. Bedst er det i ismaskine. Ellers skal isen røres hyppigt og meget grundigt for ikke at krystallisere.

Servér isen lidt koldere end softice og husk at tage den ud i god tid.

Spise med Mormor

mandag

Singapore Chilicrab

Krabbekløer som Singapore chilicrab, en dejlig og festlig nytårsmenu.
Retten kan også tilberedes med jomfruhummer eller blåmuslinger.

Opskriften er til 4 personer

Det nasser lidt på fingrene, så læg en fugtig klud ved hver kuvert.

SINGAPORE CHILICRAB

2 kg krabbekløer
4 spsk. solsikkeolie
1 løg
4 fed hvidløg, knust og hakket
1 lille stk. fintrevet ingefær
2 røde chilier, finthakker
1 dl sojasauce
1 bundt koriander, hakket
1/2 liter tomatsauce
2 spsk. brun farin
2 spsk. hvidvinseddike

Knus krabbekløerne let, uden de falder fra hinanden. Varm en stor gryde, der kan holde på varmen, godt op. Gerne en jerngryde. Det er vigtigt temperaturen er høj. Tilsæt olien, når denne er begyndt at ryge tilsættes kløerne under kraftig omrøring i ca. 2 minutter. Tilsæt de øvrige ingredienser og kog i ca. 15 minutter uden låg. Smag til med salt og lidt tabasco.

Servér Singapore chilicrab med godt lyst brød eller ris.

Spise med Mormor

søndag

Strudel

Strudel, fremstillet af filodej, julesmåkager og resterne af en sand- eller plumkage, er en dejlig dessert og en god måde at anvende kagerester på.
Desserten er engelsk og fremstillet af Jamie Oliver.

Opskriften rækker til 8-10 personer.

STRUDEL

12 ark filodej, ca. 250 g
125 g smør, smeltet
1 tsk. stødt kanel
100 g rørsukker
4 ingefærsmåkager eller anden småkage
400 g plumkagerester eller sandkagerester
3 æbler eller pærer eller 2 kvæder eller en blanding af disse
50 g god chokolade (70 % kakao)
flormelis til drys

Forvarm ovnen til 180°. Læg 6 ark filodej på et rent viskestykke. De skal overlappe hinanden med et par cm, så hele viskestykket er dækket bortset fra et lille udhæng i en af de korte ender. Arbejd hurtigt, så dejen ikke tørrer ud og pensl den med smeltet smør over det hele. Drys kanel, halvdelen af sukkeret og de smuldrede ingefærsmåkager på. Læg resten af filodejarkene på og pensl igen med smør.
Smuldr plumkagen ned i en skål med fingrene og riv frugten i med kernehus og det hele. Der skal være nogenlunde lige så meget frugt som plumkage. Tilsæt 2 spsk. sukker og bland det hele. Drys det ud over dejen, så den er nogenlunde dækket, bortset fra kanten. Læg chokoladen i en række ovenpå smulderet i den korte ende ved udhænget.
Fold udhænget over chokoladen og klem det ned over, og løft så viskestykket op og brug det til at rulle strudelen forsigtigt op. Fold enderne ind under den og løft den over i en sliplet-bradepande. Pensl den over det hele med smør og drys lidt mere sukker på. Bag den i ca. 40 minutter, til den er sprød, gylden og pragtfuld. Den sprækker sikkert lidt og ser en smule rustik ud, men det er kun dejligt. Hvis man vil have den mere glat, kan man folde et ekstra lag filodej rundt om den, inden man bager den. Lad den køle af og skær den i 5 cm tykke skiver med en takket kniv.
Drys skiverne med flormelis og servér dem med færdiglavet cremesauce fra køleskabet.

lørdag

Kartoffelmos med grøn salsa

Flot og festlig kartoffelret til stegemaden nytårsaften.

Opskrift er til 4 personer

KARTOFFELMOS MED GRØN SALSA

500 g kartofler 30 g smør
lakserogn eller stenbiderrogn
purløg

Salsa

25 g friske krydderurter (bredbladet persille, kørvel eller brøndkarse)
1 fed hvidløg
1 hakket chalotteløg
1/2 dl jomfruolivenolie
2 spsk. koldt vand
1/2 tsk. Maldon salt

Blend salsaen og krydr evt. med mere salt. Kartoflerne skrælles, koges, moses og røres med smør og salsa.

Til servering formes fire tårne ved hjælp af en metalring (5 cm), anrettes med salat. Pyntes med rogn og purløg.

Spise med Mormor

fredag

Spinatsalat med rosiner og vagtelæg

En dejlig salat til julemånedens komsammen.

SPINATSALAT MED ROSINER OG VAGTELÆG

60 g mørke rosiner
4 spsk. balsamicoeddike
4 spsk. nøddeolie
4 spsk. tørristede pinjekerner
9-12 friske vagtelæg eller 2-4 kogte hønseæg (vagtelæg koges 3 minutter)
2 håndfulde spinatblade eller feldsalat

Læg rosinerne i blød i balsamicoeddike i 1-2 døgn,derefter sies den fra og piskes sammen med olie.

Servér spinatsalat med rosiner og vagtelæg anrettet portionsvis med halve æg, spinat, rosiner og pinjekerner. Dryp balsamicoeddike over.

Noget om Mad

torsdag

Ceviche af frosne kammuslinger

En smuk og dejlig forret til nytårsmiddagen

CEVICHE AF FROSNE KAMMUSLINGER

150 - 200 g frosne kammuslinger uden rogn
1/2 tsk. Maldon salt
ca. 1 1/2 friskpresset, siet citron- eller limesaft
1/2 - 1 finthakket lille chili

TILBEHØR

hakket kød af 2 flåede tomater
1/2 finthakket rødløg
1 drys tørret oregano
2 spsk. limesaft
1 spsk. olivenolie
(Bland hakkede, flåede tomater med rødløg, tørret oregano, limesaft og olivenolie)

salatblade

hakkede sorte oliven
terninger af skrællet avocado

Skær hver musling knap optøet i 3 skiver, drys med salt og chili, dæk med citronsaft og mariner i køleskab i 3 timer. Muslingerne skal være helt uigennemsigtige.

Anret og servér de afdryppede kammuslinger med tilbehøret.