søndag

ÆBLESALAT

En rigtig dejlig salat som denne æblesalat med æbler, julesalat og peberrod, kan sagtens følge middagsbordet i juledagene. Den er både velsmagende, frisk og syrlig p.g.a. æblerne.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier

ÆBLESALAT

100 g mayonnaise
vinaigre
sennep
3 røde juleæbler i terninger
fintsnittet julesalat
revet peberrod

pynt

karse

Mayonnaisen smages til, tilsættes æbleterninger, julesalat og peberrod efter behag.

Spise med mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

lørdag

APPELSINLIKØR

Appelsinlikør skal trække 3 uger, så det kan akkurat lige nås inden jul. Den dejlige juledrik er perfekt i juledagene og skal man ud i julen, en perfekt vært- eller værtindegave.

Opskrift : Else Vinkel

APPELSINLIKØR

1/2 liter finsprit (50 %) eller cognac
400 g flormelis
skræl af 4 - 6 appelsiner
1 stang vanilje

Kom flormelis i en skål, hæld spiritussen over og rør af og til rundt til flormelissen er opløst.

Børst appelsinerne i lunkent vand med en blød børste, tør dem af og skræl den gule skræl af med en kartoffelskræller. Klip derefter skrællen af i tynde strimler.
Læg appelsinskræl og vanilje i en flaske og hæld spiritussen med den opløste flormelis i. Sæt prop i flasken og lad den stå varmt i ca. 3 uger. Ryst flasken af og til.
Ønskes ikke stærk vaniljesmag, tages vaniljen op efter den halve tids forløb.

Si likøren gennem et tæt siklæde og fyld den på små flasker.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

fredag

LAKRIDSSMÅKAGER

Spændende lakridssmåkager, udstukket i forskellige figurer, pyntet med glasur og krymmel, er dels dekorative blandt traditionelle danske julesmåkager og dels smager de virkelig dejligt.

Kagerne opbevares i tætlukkede kagekasser.

Der bliver 30 - 40 stk. af portionen

Opskrift : Dr. Oetker

LAKRIDSSMÅKAGER

dej

200 g hvedemel
1 pose Dr. Oetker mandelmel
1/2 tsk. hjortetaksalt
20 g usødet kakao
100 g sukker
125 g smør
3 tsk. Dr. Oetker naturlig lakridsekstrakt
1 æg str. M/L

pynt

glasur af flormelis og vand
krymmel

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Bland hvedemel, mandelmel, hjortetaksalt,kakao og sukker sammen. Smuldr smørret i blandingen saml dejen med lakridsekstrakt og æg.
Dejen hviler nu koldt i mindst 30 minutter.

Rul dejen ud. Udstik forskellige figurer og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Kagerne bages midti ovnen ved 180 grader varmluft i 6 - 8 minutter.
Køles af på en bagerist.

Til glasuren røres flormelis med en smule vand til en glasur. Dekorer kagerne og pynt med krymmel.

De dejlige lakridssmåkager holder sig godt i en tætlukket kagekasse.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

torsdag

STJERNEANISSNAPS

Stjerneanissnaps til julen er dejligt at kunne byde på, - og det vel at mærke af den hjemmegjorte slags.

Snapsen trækker 1 uges tid på vodka, har en fin rødgylden farve og smagen minder ikke så lidt om kongen af Danmark.

Opskrift : N. Spelmann

STJERNEANISSNAPS

Hollandske kreuter

stjerneanis 6,0 g
pomeransskal 6,o g
kryddernelliker 3,5 g
tormentilrod 5,0 g
lakridsrod 6,0 g
galangarod 1,0 g

1 liter vodka

Tilsæt ingredienserne til 1 liter vodka og lad det trække i 1 uge. Filtrer den og kom den på pæne flasker.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

onsdag

SILD PÅ GLAS

Intet julebord uden sild. - Først og fremmest traditionelle sild, som vi har glædet os over i årtier, men også gode supplerende sildeopskrifter, haren plads på vore juleborde.

Her en god sild på glas, der vil gøre lykke ved julefrokosten.

Opskrift : Marianne Stürup

SILD PÅ GLAS

2 spegesild
1 del eddike og 2 dele vand
mælk

1 dl eddike
2 spsk. vand
3/4 dl sukker
1 spsk. olie
1 stort løg
4 peberkorn
4 hele allehånde
2 bdt. dild

Spegesildene befries for skind, ben og indmad og fileterne lægges i eddikevand et døgn, hvorefter de lægges i mælk nogle timer. De tages op og skæres i passende stykker.

En marinade røres af eddike, vand, sukker, olie, peberkorn og allehånde. Silden lægges i et glas med skruelåg, marinaden hældes over og de står køligt til næste dag. Løget hakkes og dilden klippes i små kviste, dette kommes ned til sildene, som nu er klar til at spise.

Servér silden med rugbrød og smør.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

tirsdag

ENGELSKE INGEFÆRKAGER

Disse dejlige, klassiske engelske småkager med ingefær er hurtig gjort. Kagerne er fine på julens kaffeborde, så lav endelig rigeligt til kagekassen.

Opskrift : Ukendt

ENGELSKE INGEFÆRKAGER

dej

250 g mel
125 g margarine
175 g brun farin
1 tsk. hjortetaksalt
2 tsk. stødt ingefær
1 æg

Mel og margarine smuldres. Farin, hjortetaksalt og ingefær blandes i og dejen samles med ægget.

Form dejen til kugler, der sættes på smurt plade eller bagepapir og trykkes lidt flade.

Bages i forvarmet ovn ved 200 grader i 10-12 minutter.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

mandag

PUNCH-ROULADE

Punchroulade, i form af en skøn julekage af nøddedej med fyld af smørcreme, tilsat punch (svensk likør) eller kakaolikør.

Opskrift : Beagle Juul-Brockdorff

PUNCH-ROULADE

dej

3 æg
1 1/2 dl sukker
100 g malede hasselnøddekerner
1 spsk. kartoffelmel
2 tsk. bagepulver
2 tsk.bagepulver

fyld

100 g smør
1 1/2 dl flormelis
2 spsk. kakao
1 tsk. vaniljesukker
2 - 3 spsk. punch (svensk likør) eller kakaolikør

Stil ovnen på 250 grader. Lav en form af bagepapir på ca. 30 x 40cm og smør den med smør.

Pisk æg og sukker lyst og luftigt. Vend nødderne i sammen med sigtet kartoffelmel og bagepulver.
Hæld dejen i formen og bred den ud.

Bag bunden i 5 minutter og vend den ud på et stykke bagepapir eller et viskestykke, som er drysset med lidt sukker. Afkøl bunden under et viskestykke.

Røringredienserne til fyldet sammen og bred det ud over den kolde bund. Rul rouladen sammen fra langsiden. Stil den køligt nogle timer, før den skæres i skiver.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

søndag

PÆRE-SURPRISE

Pære-surprise er en fantastisk skøn dessert, bestående af pærer fra dåse, pebermyntechokolade og is. Desserten er ufattelig dejlig og nem tillige med.

Med dåsepærer og After eight chokolade i huset samt vaniljeis i fryseren, er der lagt op til en god juledessert. 

Portionen rækker til 6 personer.

Opskrift : Beagle Juel-Brockdorff

PÆRE-SURPRISE

2 dåser pærer a 420 g (12 halve pærer)
1 - 1 1/2 dl af lagen fra pærerne
ca. 12 - 12 stk. pebermyntechokolade af After eight typen

pynt

mandelflager

Silagen fra pærerne, men gem ca. 1 1/2 dl af lagen. Læg pærerne tæt sammen med den buede side opad i et smurt, ovnfast fad. Fordel pebermyntechokoladerne ovenpå. Pærerne skal ligge tæt for at holde på chokoladen. Hæld lagen rundt om pærerne.

Sæt fadet i ovnen ved stærk varme og gratiner i 5 minutter til chokoladen er smeltet.

Servér de gratinerede pærer, overdrysset med mandelflager, sammen med vaniljeis.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

lørdag

KROKANT-TRØFFEL

Et stykke himmelsk konfekt i luksusklassen er disse krokant-trøfler med mandler, overtukketmed mørk chokolade og pyntet med hvid chokolade.

Opskrift : Beagle Juel-Brockdorff

KROKANT-TRØFFEL

1 dl piskefløde
250 g mørk chokolade, gerne med appelsinsmag


krokant

25 g mandler
1/2 dl sukker

glasur

ca. 1 tsk. kakao
100 g mørk chokolade
25 g hvid chokolade

Kog fløden op og tilsæt chokoladen, der er brækket i stykker. Rør rundt til massen er helt glat. Afkøl til chokolademassen er stivnet lidt.

Mandlerne ristes på en tør pande. Ryst panden og pas godt på, at mandlerne ikke brænder på. Gnid hinderne af mandlerne. Gør panden ren og smelt sukkeret sammen med mandlerne. Lad det blive gyldenbrunt og hæld det straks over på bagepapir eller smurt folie. Afkøles helt og hakkes fint, når det er koldt.
Bland krokanten i trøffelmassen og lad den stivne i køleskabet.

Tril massen til små, aflange stykker, som rulles i  kakao og stilles koldt. Dyp stykkerne i smeltet chokolade, lad dem stivne på et stykke bagepapir og pynt med hvidchokolade.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

fredag

JULESALAT SOM I BRUSELLES

I Belgien, hvor julesalaten kommer fra, serveres den på mange måder og da det er julemåneden, vi er på vej ind i, er her en rigtig både god og nem måde at servere den på.

Opskrift : Ukendt

JULESALAT SOM I BRUSELLES

8 - 10 skiver bacon
4 - 5 julesalater
salt
muskat

Skær bacon i strimler og rist dem nogle minutter på panden. Skær julesalaten i grove strimler og steg dem på panden sammen med baconen tilde er lidt bløde og gyldne. Drys med peber og muskat.

Server julesalaten med groft brød til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

torsdag

KOKOSTOPPE MED CHOKOLADE

Skønne, små kokoskager, dyppet i smeltet chokolade, er fine at servere til en kop kaffe.

Kagerne er både nemme og hurtige at fremstille og vil sikkert ikke få lov at stå længe.

Opskrift : Ukendt

KOKOSTOPPE MED CHOKOLADE

2 æg
150 g sukker
200 g kokosmel
50 g smeltet, afsvalet smør
100 g bagemarcipan

Pisk æggene med sukkeret og bland kokosmel, smeltet, afsvalet smør og revet marcipan i.

Sæt dejen i toppe på plade med bagepapir.

Bages i ovnen ved 175 grader i 10 minutter.

Når toppene er helt kolde, dyppes de i smeltet chokolade.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

onsdag

GLÖGG FRA LAPLAND

Du dejlige juletid med julens skønne dufte overalt, hvor vi kommer frem - og sådan skal det være.

Duftende, varm juleglögg, mættet af julens krydderier og varme æbleskiver, er noget af det første vi går om bord i, som tegn på, at julen er nær.

Der er i mange årtier dukket gode opskrifter op på varm juleglögg. Her er en både stærk og lidt lumsk én af slagsen, - glögg fra Lapland.

Opskrift : Kirsten Hüttemeier 1963

GLÖGG FRA LAPLAND

1 pilsner
300 g sukker
1 flaske portvin
1 flaske rødvin
100 g smuttede mandler
2 håndfulde rosiner
4 spsk. sukat i små firkanter

Alle ingredienserne kommes i en gryde og varmes igennem uden at koge.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

tirsdag

VINDRUESALAT

Nem og hurtig juledessert, der kan tilberedes dagen før og stå koldt til næste dag.
Desserten anrettes i portionsglas.

Opskrift : Hanne Flensborg Thomsen 1981

VINDRUESALAT

1/2 kg vindruer
1/2 dl portvin
50 g chokolade
50 g hasselnøddekerner

Vindruerne halveres og udstenes. Druerne trækker med portvin 2 - 3 timer.
Chokolade og nødder hakkes og blandes med druerne.

Anrettes i portionsglas med en god klat flødeskum i toppen.





mandag

SVENSKE KARAMELLER

Til julens godter hører også skønne, hjemmegjorte karameller. Her svenske karameller med mandler.

Karamellerne opbevares i små papirforme.

Opskrift : Lotte Haveman

SVENSKE KARAMELLER

1 1/4 dl piskefløde
1 dl sirup
1 dl sukker
1/4 dl sigtet rasp
ca. 1/2 - 1 dl mandler

Fløde, sirup og sukker blandes i en gryde og koges ved svag varme under næsten uafbrudt omrøring, til den kan bestå knækprøven. (Dyp en teskefuld karamelmasse i koldt vand, hvis den samler sig og bagefter er nem at knække, er massen færdigkogt). Derefter tilsættes raspen og massen koges endnu nogle minutter. Til sidst blandes groft hakkede mandler i og karamelmassen hældes i små papirforme. Afkøles til karamellerne er helt stive.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

søndag

SILDECOCKTAIL

Julens sild kan, ud over de traditionelle julesild, udvides med spændende varianter, der måske også går hen og bliver klassikere.

Sildecocktail, tilberedt i portionsskåle og serveret med groft rugbrød, er en skøn julesild.

Opskrift : Hanne Flensborg Thomsen

Rækker til 4 personer

SILDECOCKTAIL

salatblade
3 - 4 krydderfileter (ca. 125 g)
1 lille hakket løg
1 - 2 spsk. kapers
2 hårdkogte sild

sauce

1 dl ymer
3 - 4 spsk. kalorielet mayonnaise
1 spsk. tomatpure
1 spsk. fintreven peberrod
salt
paprika

Salatbladene strimles og lægges i bunden af 4 portionsskåle. Sildene skæres i småbidder.
Løg, sild og kapers fordeles i skålene. Æggene hakkes og drysses over.

Til saucen røres ingredienserne sammen og smages til med salt og peber.

Saucen hældes over sildeblandingen og der pyntes med karse.

Servér de små sildecocktail på julefrokostbordet med groft rugbrød til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

vi bager gammeldags                           

lørdag

SUSANNES SALAT

Susannes salat af julesalat og appelsinstykker, overhældt med en sennepsdressing, er særdeles velegnet på ethvert julebord, hvor den står godt til julens fede mad.

Opskrift : Hanne Flensborg Thomsen

SUSANNES SALAT

2 - 3 julesalat
1 appelsin

marinade

3 spsk. olie
1 spsk. vineddike
salt
peber
1/4 tsk.. Colmans sennepspulver 

Julesalaten snittes groft og appelsinen pilles og skæres i kvarte skiver. Bland det sammen.
Ryst en marinade af ingredienserne og hæld den over.

Salaten passer rigtig godt til svinekød og vildt.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

fredag

HJEMMELAVET KRYDRET FLØDEOST

Hjemmelavet, krydret flødeost med hvidløg og hakket persille, serveres med snitter af rugbrød eller hvedebrød.

Osten er nem, tilberedes dagen før, hvorefter den står koldt til næste dag, hvor den skal præsenteres på julefrokostbordet, der afsluttes med gode, og for nogles vedkommende, hjemmelavede oste.

HJEMMELAVET KRYDRET FLØDEOST

1 liter tykmælk
3 dl fløde
salt
1 spsk. hakket persille
hvid peber
knust hvidløg efter behag

Opvarm tykmælk og fløde i en gryde til ca. 40 grader og hæld massen til afdrypning i en gazepose eller et kaffefilter og stilles køligt til næste dag.

Ostemassen røres med salt og hvid peber, persille og hvidløg tilsættes.

Form osten til en lille smuk sag og servér den.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

torsdag

ÆBLE-ZUCCHINI SALAT

Vi kan ikke få nok af gode salatopskrifter til julens dejlige, men fede mad. Her en dejlig grøn salat af æbler og zuccini, løg og grøn peberfrugt.

Salaten matcher det meste på julebordet og så er den smuk at se på.

Stor portion, rækker til 12 personer

Opskrift : Mona Giersing

ÆBLE-ZUCCINI SALAT

1 1/2 dl salatolie
4 spsk. hvidvinseddike
2 tsk. sukker
2 spsk. citronsaft
2 tsk. basilikum
salt
peber
6 Golden Delicious æbler
2 - 3 zuccini (1 kg)
1 spansk løg
1 stor grøn peberfrugt

Skyl æblerne og skær dem i kvarte. Fjern kernehuset og skær frugtkødet i tynde skiver, der vendes grundig i marinaden. Smag på marinaden, den må ikke være for sur.

Skyl zuccini og skær dem i tynde skiver. Pil løget og skær det i tynde ringe.

Rens peberfrugten og skær den i tynde strimler. Vend alle ingredienserne i salatskålen.

Dæk salaten til og stil den i køleskabet, til den skal spises, men mindst 15 minutter.

Bland salaten lige før, den skal serveres.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

tirsdag

GALA POSTEJER

Tarteletter med høns i asparges er for mange obligatorisk i løbet af juledagene.

Heldigvis kan vi købe udmærkede tarteletter i butikken, der sammen med en dåse asparges og en rest hønse- eller kyllingekød, nemt kan udgøre det for de lækre reder.

Der bliver 8 stk. af portionen.

Opskrift : Hanne Flensborg Thomsen

GALA POSTEJER

1 pk. frossen butterdejsreder
1 ds. asparges
en rest kogt hønse- eller kyllingekød
15 g margarine
3 spsk. mel
3 1/2 dl aspargesvand + fløde
salt
citronsaft

Butterdejsrederne bages efter anvisningen på pakningen.

Margarinen smeltes i en gryde, melet drysses i og der spædes med aspargesvand og fløde.

Hønsekødet skæres i små stykker og blandes i sammen med aspargessnitterne. Stuvningen smages til med salt og citronsaft og fyldes i butterdejsrederne lige før serveringen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS



søndag

FYLDT ANANAS

Fyldt ananas til julens oste, er flot på julefrokostbordet og så smager den dejligt til osten.

Opskrift :

FYLDT ANANAS

1 ananas
vindruer
sukker efter ønske
likør, sherry eller portvin

Skær et låg af ananasen og tag det meste af frugtkødet ud i store stykker. Skær frugtkødet i tern, pas på med det træede.
Skyl vindruerne, del dem og tag kernerne ud, hvis de ikke er kernefri.

Bland frugten og læg den i den udhulede ananas. Stænk lidt likør over og sæt den koldt til den skal serveres.

Spise med Mormor

noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

GRØNKÅLSPATÉ MED NØDDER

Grønkålspaté  med nødder, serveret med flutes eller groft brød til, er et godt bud på kødløs julemad, ifald der er vegetarer blandt gæsterne.

Patéen laves dagen forinden og står koldt til næste dag. Det giver frihed til øvrige forberedelser.

Opskrift : Hanne Flensborg Thomsen

GRØNKÅLSPATÉ MED NØDDER

1 pk. frossen grønlangkål (ca. 450 g)

2 porrer
2 skalotteløg
25 g margarine
1 fed presset hvidløg
1 dl mælk
5 æg
50 g hasselnøddekerner
1 tsk. husblaspulver
ca. 1 tsk. salt
groftkværnet peber
reven muskat

250 g champignon

Grønkålen optøs og vandet trykkes af. Porrerne skæres i tynde skiver og løgene hakkes. Porrer og løg svitses i margarinen 4 - 5 minutter. Gryden tages fra varmen, hvidløg og grønkål tilsættes.
Mælk og æg piskes i grønsagerne.
Nødderne hakkes og tilsættes sammen med husblaspulver, salt, peber og muskat.
Champignonerne hakkes groft, svitses på tør pande og røres i grønsagsmassen.

En form på ca. 1 ½ liter pensles med fedtstof og fores med bagepapir. Grønsagsmassen fordeles i formen og alufolie lægges løst over.

Sættes i ovnen i vandbad og bages ved 175 grader i 1 3/4 - 2 timer.

Lad patéen stå i køleskab til næste dag og servér den så med brød til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

lørdag

JULESALAT MED OST

Julesalat med ost, dejlig til julens frokostborde. Salaten består af julesalat, tomater, hakket persille, bondebrie og emmEntaler. Vinaigrette hældes over.

Opskrift : Marianne Stürup

JULESALAT MED OST

2 store julesalat
3 tomater
vinaigrette
1 bundt hakket persille
1 bondebrie
1 stk. emmentaler

Julesalaten flækkes og stokken skæres ud. Salaten lægges i koldt vand i 10 minutter. Den snittes meget fint.
tomaterne dyppes 30 sekunder i kogende vand, flås og skæres i ottendedele. disse lægges over julesalaten og det hele overhældes med vinaigretten. Drysses med hakket persille og spises til osten.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

fredag

LIKØRTOPPE

Lige fra tidlig barndom, har likørsnitter været en del af sortimentet, hvad angår vores julegodter.
Den dag i dag, er det stadig muligt at købe de små sukkertoppe, fyldt med likør og dyppet i chokolade.

Her andre spændende likørtoppe, der er bagt og sprøjtet med likørcreme. Til sidst dryppet med chokolade. De er dejlige.

Opskrift : Sigrid Fugl

LIKØRTOPPE

dej

400 g marcipan
2 æggehvider

likørcreme

100 g smør
50 g florsukker
1 æggeblomme
likør

garnering

smeltet chokolade

Riv marcipanen og ælt den med æggehviderne. Kom massen i en sprøjtepose og form dejen til små toppe på plade med bagepapir.

Bages i ovnen ved 150 grader i ca. 20 minutter. Kagerne skal tage lidt farve, men stadig være bløde indeni.

Til cremen røres smør og florsukker glat og smidigt. Rør æggeblommen i og smag til med likør.
Sæt cremen i små toppe på de afkølede kager gennem en sprøjtepose og dryp lidt smeltet chokolade på.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

torsdag

ROSSOLI

Rossoli, en rigtig blød og afrundet rødbrun damesnaps, der nok kan sætte temperaturen et par grader i vejret, når det er koldt derude.

Snapsen, der skal trække i mindst 14 dage, er en fin vært eller værtindegave i december. Kom den på små, fine flasker.

Opskrift : Efter Bergsøe 1813

ROSSOLI

1 liter vodka

lakridsrod 7,0 g
kanel, knækket 6,7 g
citronskal, tørret 4,5 g
muskatblomme 0,6 g
violrod 0,3 g
fennikel 0,6 g

evt. 150 g sukker

Ingredienserne trækker i varmen på 1 liter vodka i mindst 14 dage. Filtreres og sødes evt. med 150 g sukker. Hældes på pæne flasker.

tirsdag

SMÅ FLØDEBOLLER

Til alle slikne munde, - små flødeboller med kransekagebund, dyppet i orangechokolade og drysset med hakkede nødder, og så er de rimeligt nemme at gå til.

Der bliver 30 stk. af portionen.

Perfekte på december borde, når julehyggen falder på.

Opskrift : Berlingske

SMÅ FLØDEBOLLER

bund

250 g marcipan
125 g sukker
1 1/2 æggehvide

marengs

30 g vand
100 g sukker
45 glucose
60 g pasteuriserede æggehvider

Til bundene røres marcipan og sukker sammen med æggehvide og sprøjtes ud til runde bunde. Vand, sukker og glucose koges op til 118 grader. Æggehviderne piskes let op og den varme
sukkerlage hældes langsomt i. Massen piskes, indtil den har stuetemperatur.
Marengsen sprøjtes op på de afkølede bund og tørrer, indtil de kan røres, uden at det klistrer. Ca. 1 1/2 time.

Flødebollerne dyppes i smeltet chokolade, tilsat et par dråber orangeolie. Dyp i hakkede nødder.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

mandag

HJEMMELAVET KARRYSALAT TIL JULESILDEN

Intet kan blive for godt, når vi i julen samles om bordet til mors gode julefrokost. Det er jo dejligt, når alt er lavet fra bunden, men engang imellem bliver vi nødt til at vælge den nemme løsning, af hensyn til tiden.

Denne hjemmelavede karrysalat til silden er imidlertid hurtig lavet og det kan ske allerede dagen før. Så skal salaten blot stå koldt, til den skal bruges.

Opskrift : Lise Bræmme 1956

HJEMMELAVET KARRYSALAT TIL JULESILDEN

mayonnaise
1 hårdkogt æg
50 g kogt makaroni
50 g kryddersild eller gaffelbidder
karry

garniture

salatblade
tomat og / eller gaffelbidder

Smag mayonnaisen til med karry. Bland de ituskårne sild, makaronien, der er brækket i små stykker og det hakkede æg forsigtigt i mayonnaisen.


Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

søndag

APPELSINMARENGS

Appelsinmarengs, elsket gammelkendt dessert, bestående af appelsinis i halve appelsinskaller. Skallerne kan fyldes og sættes i fryseren til de skal anvendes.

Når skallerne skal serveres, tages de op af fryseren og isen dækkes med marengs, der bages i ovnen ved 250 - 275 grader. Skallerne sættes ind et øjeblik til marengsen er gylden eller under grill.

Opskrift : Yvonne Sensoli

APPELSINMARENGS

halve appelsinskaller uden kød
appelsinis

marengs

2 æggehvider
2 spsk. sukker + yderligere 2 spsk. sukker

Fyld halve appelsinskaller med appelsinis og stil dem i fryseren.


Pisk 2 æggehvider meget stive, tilsæt 2 spsk. sukker og pisk dem stive igen. Vend yderligere 2 spsk. sukker i. Dæk isen i appelsinskallerne med marengsmasse.

Sæt dem ind i en meget varm ovn (250 - 275 grader) og lad dem stå til marengsen er gylden. Eller sæt dem under grillen.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

lørdag

ABRIKOSTRØFLER MED CHOKOLADE

Julekonfekt af den hjemmelavede slags, hvor hele familien kan være med. - Det må ikke mangle.

Det er individuelt, hvornår der laves konfekt i hjemmene. Nogle venter til hen under jul, andre er ude i god tid, men det kræver list, at få den gemt for lækkermunde.

Her nogle forrygende lækre trøfler med rice crispies, abrikoser, mandler og chokolade.
Trøflerne kan pyntes med hakkede cocktailbær, ristede mandler eller små kristtjørnblade.

Opskrift : Anne Wilson

ABRIKOSTRØFLER MED CHOKOLADE

2 1/2 dl rice crispies
1 1/4 dl kokosmel
2/3 dl hakkede, tørrede abrikoser
2/3 dl hakket, blandet citrusskal
2/3 dl mandelsplitter
2 dl kondenseret mælk
250 g hvid chokolade, hakket
100 g mørk chokolade, hakket
2 tsk. palmin

Rice crispies, kokosmel, abrikoser, citrusskal og mandler røres sammen. Tilsæt den kondenserede mælk, rør det hele sammen, dæk med køkkenfilm og sæt skålen i køleskabet til massen er fast.

Store teskefulde af massen formes til kugler. Kom den hvide chokolade i en lille ildfast skål, som sættes over en gryde med kogende vand. Rør til chokoladen er smeltet og hel glat.

Læg en rist over bradepanden. Med to gafler dyppres trøflerne i chokoladen. Lad det overskydende dryppe af og læg trøflerne på risten. Afkøles i køleskabet.

Smelt den mørke chokolade og palmin som den hvide chokolade og fordel den over trøflerne, så det løber ned ad siderne på dem.
Afkøl i køleskabet.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS