fredag

LAKRIDSSMÅKAGER

Spændende lakridssmåkager, udstukket i forskellige figurer, pyntet med glasur og krymmel, er dels dekorative blandt traditionelle danske julesmåkager og dels smager de virkelig dejligt.

Kagerne opbevares i tætlukkede kagekasser.

Der bliver 30 - 40 stk. af portionen

Opskrift : Dr. Oetker

LAKRIDSSMÅKAGER

dej

200 g hvedemel
1 pose Dr. Oetker mandelmel
1/2 tsk. hjortetaksalt
20 g usødet kakao
100 g sukker
125 g smør
3 tsk. Dr. Oetker naturlig lakridsekstrakt
1 æg str. M/L

pynt

glasur af flormelis og vand
krymmel

Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Bland hvedemel, mandelmel, hjortetaksalt,kakao og sukker sammen. Smuldr smørret i blandingen saml dejen med lakridsekstrakt og æg.
Dejen hviler nu koldt i mindst 30 minutter.

Rul dejen ud. Udstik forskellige figurer og læg dem på en bageplade med bagepapir.

Kagerne bages midti ovnen ved 180 grader varmluft i 6 - 8 minutter.
Køles af på en bagerist.

Til glasuren røres flormelis med en smule vand til en glasur. Dekorer kagerne og pynt med krymmel.

De dejlige lakridssmåkager holder sig godt i en tætlukket kagekasse.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS