lørdag

FLÆSK AF FRUGT

Flæsk af frugt laves af æbler og er et stykke konfekt, kendt af de fleste i en vis alder.

1 kg æbler
1 1/2 dl vand
sukker

flormelis
maizena

Vaskede, knap modne æbler skæres i mindre stykker med skræl og kernehus. Koges sammen med vandet under låg i ca. 20 minutter. Pureer mosen gennem en si, vej og tilsæt sukker i samme mængde som frugten vejer. Kog æbler og sukker op og lad småkoge under omrøring uden låg til en dråbe af massen bliver hængende ved skeen. Det tager mindst 1 time. Massen bliver tilsidst helt rustrød. En flad form pensles med olie og æblemassen hældes i til en højde af 1 1/2 cm.
Stil formen til side, tildækket med et rent viskestykke og lad massen tørre ca. 5 dage. Skær æblemassen ud i firkanter af passende størrelse og dyp dem i flormelis, der er sigtet sammen med maizena. Forholdet er 2-3 spsk. maizena pr. 100 g flormelis.