onsdag

GLARMESTERSILD

GLARMESTERSILD

2 pæne store spegesild
1 1/2 dl sukker
10 hele peberkorn
10 hele allehånde
3-4 dl eddike
4 laurbærblade
1 stk. hel ingefær
1 stort rødløg i skiver
1 porre i skiver
1 gulerod i skiver
1 stk. peberrod

Spegesilden skyldes grundigt og lægges i vand 24 timer. Skift vand nogle gange undervejs. Skrab omhyggeligt silden fri for skæl og skyl igen. Skær silden op og rens den. Klip finnerne af.
Skær silden i 2 cm brede stykker.
Lad eddike, sukker og krydderier småkoge et par minutter og læg grøntsagsskiverne og 3 høvlspåner peberrod ned i den. Lad det hele afkøle.
Læg nu sildestykkerne og grøntsagerne lagvis i et glas og hæld lagen over.
Glarmestersild skal stå tildækket 3-4 døgn i køleskabet før den kan spises.