onsdag

JANSSONS FRISTELSE

Janssons Fristelse er det, der kaldes, en rigtig herreret og ærkesvensk i sin oprindelse. Janssons Fristelse passer godt på julefrokostbordet, idet den går fantastisk sammen med øl og snaps.

JANSSONS FRISTELSE

1 1/4 kg bagekartofler
60 g smør
400-500 g løg
10-12 hele, rensede ansjoser fra glas
1-2 spsk. lage fra ansjoserne
sort peber
2-2 1/2 dl piskefløde
2 spsk. rasp

Skræl og skær kartoflerne i 1/2 cm tykke skiver og så i strimler. Læg kartoffelstykkerne i koldt vand.
Pil løgene, skær dem i tynde skiver og steg dem gyldne i 30 g smør. Lad kartoflerne dryppe af og tør dem helt tørre i et viskestykke. Læg halvdelen i et smurt ovnfast fad. Drys peber på og fordel løg og ansjoser ovenpå. Læg resten af kartoflerne på og drys peber over. Fordel resten af smørret over retten og drys rasp på.
Bages i ovnen ved 220 grader i 15-20 minutter. Hæld så ansjoslage og fløde over, så det knap dækker. Bag yderligere i 40-45 minutter.
Janssons Fristelse serveres rygende varm.