onsdag

Varme Juledrikke

Varme juledrikke som børnevenlig gløgg, krydret julete, café latte med calvados, varm chokolade med mynte og toddy er allesammen velegnet til julemånedens komsammen.

BØRNEVENLIG GLØGG

Børnevenlig gløgg er lavet på hyldebærsaft i stedet for rødvin og er helt fri for promiller. Den er også ideel for de, som ikke drikker alkoholiske drikke.

2 dl hyldebærsaft
4 dl vand
4 nelliker
2 stænger hel kanel
4 kardemommefrø
50 g mandelsplitter
50 g rosiner

Læg rosinerne i en skål og hæld lidt hyldebærsaft over. Kom krydderierne i en gryde og hæld vand og saft på. Kog det op og lad trække med krydderierne et par timer. Si saften og hæld den tilbage i gryden, hvor den koges op. Server med rosiner og mandler.

KRYDRET JULETE

En kop krydret julete, kan evt. tilsættes et skvæt rom eller cognac og den indre julevarme vil hurtigt indfinde sig.

Darjeeling te
4 kanelstænger
8 hele nelliker
12 kardemommefrø
evt. rom eller cognac

Hæld skoldhed Darjeeling te op i 4 kopper og fordel krydderierne heri. Lad det trække i ca. 8 minutter og hæld så et skvæt rom eller cognac i teen.

CAFÉ LATTE MED CALVADOS

2 dl stærk friskbrygget espresso-kaffe
8 cl calvados eller cointreau
8 dl sødmælk

Kom 2 dl calvados i 4 kopper og 1/2 dl friskbrygget kaffe i hver kop. Fordel mælkeskummet i kopperne. Mælken er varmet i en gryde uden at koge og pisket skummende.

VARM CHOKOLADE MED MYNTE

75 g god mørk chokolade med højt kakaoindhold
1 L sødmælk
4 spsk. rørsukker 3 stilke mynte
flødeskum

Hak chokoladen og kom den i kande, der tåler varme. Kom mælk, sukker og mynte i en kasserolle og varm op til lige under kogepunktet. Mælken må endelig ikke koge. Si den varme mælk over chokoladen og lad den stå et øjeblik. Pisk chokoladen ud. og server med flødeskum på toppen.

TODDY

8 dl vand
saft af 1 citron
Rom eller cognac
sukker

Fordel citronsaft og spiritus i 4 glas. Fyld op med kogende vand og smag til med sukker.