mandag

MANDELMAKRONER

Mandelmakroner er dejlige til en kop kaffe såvel som i desserter. De skal være lidt seje indeni og bliver bedst, hvis de ikke laves alt for store.

2 æggehvider
100 g hakkede mandler
100 g flormelis
1-2 dråber mandelessens
halve mandler

Pisk æggehviderne helt stive og vend forsigtigt de hakkede mandler, flormelis og essensen i. Sæt dejen i små toppe med en theske på en plade med bagepapir og ikke for tæt, da de flyder ud. Pynt med 1/2 mandel på hver makron.
Bages ved 180 grader i ca. 12 minutter. De skal være svagt lysebrune. Køles helt af på en bagerist før de kommes i dåse.