mandag

JULE TAPAS

Lækker orangeand med chorizo salat og gedeostetærter er en forrygende måde at servere and for gode venner i løbet af december.

Opskriften er beregnet til 4 personer. Perfekt med en lækker dessert ovenpå.

Kilde : Kvickly

JULE TAPAS

orangeand

1 stk. dybfrost andebryst på 300-350 g
1 spsk. sukker
1/4 liter appelsinjuice
1 stor bagekartoffel

chorizo salat

80-100 g chorizo pølse
1 rødløg
1 rødt æble
30 g valnøddekerner
40 g soltørrede tranebær
1 potte purløg
1 tsk. balsamico eddike
1 tsk. olivenolie
50 g rucolasalat

gedeoste tærter

4 plader frossen butterdej
200 g gedeost
3 stk. æg
1/4 liter sødmælk
1 lille drys paprika
æg til pensling

Andebrystet ridses på skindsiden. Steges på god varmpande med skindet nedad til det er gyldent og sprødt, ca. 10 minutter. Vend brystet om og steg yderligere 3 minutter på den anden side. Hold kødet varmt. Husk at gemme andefedtet.

Smelt sukkeret til en lys karamel i en lille gryde. Kom appelsinjuicen ved og kog ind til en sirup. Det kan sprøjte lidt.

Kartoflen skæres i tern på et par cm, der steges gyldne på alle sider i andefedtet. Krydr med salt og bag færdig i ovnen ved 180 grader i ca. 45 minutter til de er møre.

Andebrystet skæres i tern af 2 cm og vendes i appelsinsiruppen. På et træspyd sættes skiftevis andetern og kartoffeltern.

Til chorizo salaten skæres æble og rødløg ud i små, fine term, der vendes i citronsaft. Valnødderne hakkes sammen med soltørrede tranebær og purløg. Det vendes i chorizo blandingen sammen med salt og peber, eddike og olivenolie. Lige inden servering vendes friskskyllet, tørret rucolasalat rundt i retten.

Til gedeostetærterne rulles butterdejen ud til runde plader, 4 stykker 10 cm i diameter og 4 stykker 12 cm i diameter. Beklæd nogle små tærteforme med de mindste plader. Osten skæres i 4 skiver, der lægges en skive i hver tærteform. Pisk æg, mælk, salt og peber sammen og fordel det over osten. Drys lidt paprika på toppen. Læg nu den største plade butterdej ovenpå som låg og pensl med sammenpisket æg.

Gedeostetærterne bages i ovnen ved 180 grader i 8-10 minutter.

Portionsanret tingene smukt på 4 store tallerkener og servér.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

søndag

PANEREDE, BAGTE ÆBLER MED CREMESAUCE

Skønne panerede, bagte æbler, fyldt med syltetøj og serveret med kold cremesauce eller flødeskum.

Opskriften er meget gammel fra 1893.

Dejlige til december hyggestunder, når vi trænger til at slappe af med noget hyggeligt.

Kilde : Den Gamle by i Århus

PANEREDE, BAGTE ÆBLER MED CREMESAUCE

Æbler, skrællede og udstikkede
æggeblomme, rørt med lidt fløde eller smeltet smør
stødt brød (rasp)
sukker
revet citronskal, stødt kanel eller søde mandler
ret fast syltetøj, helst hindbærmarmelade

Æblerne skrælles, udstikkes, dyppes i æggeblomme, hvori kommes ganske lidt fløde. Eller i smeltet smør, vendes derpå i rasp, som er blandet med sukker og revet citronskal. Eller kanel og stødte mandler. Fyld æblerne med syltetøj, allerbedst en fast hindbær marmelade.
Bages i ovnen så de hurtigt bliver møre indvendigt og holder sig hårde udvendigt. Faste æbler bages nemmest på et fad og flyttes ved anretningen.

Servér panerede, bagte æbler med kold cremsauce til eller spis æblerne kolde med flødeskum.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

lørdag

APPELSINMARMORKAGE

Den klassiske marmorkage er her klædt i en duft og smag af julen i form af appelsin. Appelsin klæder kagen rigtig godt, så den er absolut værdig til at indgå i julens sortiment af skærekager.

Opskrift : Bente Nissen Lundsgaard

APPELSINMARMORKAGE

dej

200 g blødt smør
200 g sukker
1 tsk. vaniliesukker
2 tsk. reven, usprøjtet appelsinskal
4 æg
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
2 spsk. kakao
1 spsk. mælk

appelsinglasur

3 dl flormelis
2-3 spsk. appelsinsaft

pynt

reven, usprøjtet appelsinskal

Rør smør, sukker, vaniljesukker og appelsinskal sammen. Rør æggene i, ét ad gangen. Sigt melet sammen med bagepulveret og vend det i. Dejen delen i to lige store dele. Sigt kakao i den ene portion og vend det rundt sammen med mælken.

Fordel halvdelen af den lyse dej i en smurt 1 1/2 liters brødform. Fordel kakaodejen over og til sidst resten af den lyse dej.

Kagen bages i ovnen på midterste rille i 50 - 60 minutter. Mærk med en strikkepind, om kagen er bagt.
Afkøl kagen og pynt den med appelsinglasur, rørt af flormelis og appelsinsaft og drys til sidst med revet appelsinskal.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

fredag

SMÅ SVENSKE JULEKREBINETTER

Små svenske julekrebinetter, krydret med allehånde er dejlige med rødkål eller rødkålssalat eller med flødeskum, smagt til med tyttebær. Der spises brød til retten.

Opskrift : Karoline

SMÅ SVENSKE JULEKREBINETTER

400 g hakket kalvekød eller oksekød
1 tsk. groft salt
3 æggeblommer
2 dl piskefløde
stødt allehånde efter smag
smør eller margarine til stegning

Det hakkede kød røres med salt i ca. 1 minut. Herefter røres æggeblommer, fløde og allehånde i farsen. Form kødet til 16 små krebinetter. Lad fedtstoffet bruse af og steg krebinetterne ca. 3 minutter på hver side til de er gennemstegte.

De små julekrebinetter smager dejligt med rødkål eller rødkålssalat til. Eller f.eks med flødeskum, der er smagt til med tyttebær.
Servér godt rugbrød til.

Spise Med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

torsdag

NEM CITRONDESSERT MED FRUGTER PÅ PIND

Selv om vi spiser godt og rigeligt i julen, må vi ikke snyde os selv for at slutte af med noget sødt, i form af en lækker dessert.
Det er praktisk, at den kan laves i forvejen og stort set bare skal sættes på bordet, når den skal bruges.

Intet er næsten nemmere end en skøn citrondessert ledsaget af frugter på pind. Selve desserten består af græsk yoghurt 10 %, blandet med et glas lemon curd. Der skal være halvt af hver.

Citronmassen er blandet på et øjeblik og dessertglassene sættes koldt til de skal bruges.

CITRONDESSERT MED FRUGTER PÅ PIND

1glas lemon curd
Græsk yoghurt 10 %

Forskellige frugter, henkogte eller friske, skåret i stykker

1/2 portion lemon curd  og 1/2 portion græsk yoghurt blandes godt sammen. Citrondesserten fordeles i portionsglas, der stilles koldt.

Henkogte, friske eller tørrede frugter skæres i passende stykker og stikkes på træpinde, der anvendes til grill.

Servér citrondessert med frugter på pind hen over glasset som dessert efter julens gode mad.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

onsdag

BLÅBÆRSNAPS TIL JULEN

Allerede nu kan vi begynde at planlægge, hvad vi ønsker på årets julebord. Snaps hører sig jo til et veldækket julefrokostbord.

Vi laver den selv af skønne blåbær til en smuk dyb rød/blå brændevin, der smager fantastisk.

Blåbærsnaps er også en meget velegnet vært- eller værtindegave i julemåneden.
Lav evt. et større parti m.h.p. at fylde mindre gaveflasker.

BLÅBÆRSNAPS

3 dl blåbær
37 cl neutral snaps

Læg blåbærrene i en flaske og dæk dem med snaps, så det lige dækker bærrene. Lad det stå og trække 3 uger eller yderligere et par måneder.

Si det hele gennem et filter og kom filtreringen på en smuk flaske, smag til og spæd med mere snaps til smagen er som man kan lide den og ikke for stærk. Kassér de frasiede bær.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

tirsdag

SKØN JULEGLØGG UDEN ALKOHOL

Varm vinterdrik, en skøn juledrik uden alkohol. Æblemost er grundelementet i denne skønne vinterdrik med de mange dejlige julekrydderier. Kanel, nelliker, stjerneanis,revet appelsinskal og saft, alt sammen ingredienser til den herlige alkoholfrie gløgg.

Den færdige drik serveres i glas og pyntes med stjerneanis og appelsinskiver.
Der bliver til fire glas af portionen.

Kilde : Karolines Køkken

SKØN JULEGLØGG UDEN ALKOHOL

3 hele stykker kanel af en længde på 5 cm
8 nelliker
4 stjerneanis
10 g smør
2 tsk. grofthakket appelsinskal
8 dl usødet æblemost
1 dl friskpresset appelsinsaft

Knus kanel, nelliker og stjerneanis groft i en morter. Lad smørret blive gyldent i en tykbundet gryde. Tilsæt krydderierne og steg dem ved jævn varme i ca. 2 minutter. Tilsæt appelsinskræl de sidste 10 sekunder. Hæld æblemosten i gryden og bring blandingen i kog. Kog vinterdrikken ved svag varme under låg i ca. 5 minutter.
Tag gryden fra varmen og lad drikken trække inder låg i 5 minutter. Tilsæt appelsinsaft og smag til.

Servér den skønne vinterdik i glas, pyntet med stjerneanis og appelsinskiver.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

mandag

FYLDTE SPECULAAS

Hollænderne er sande mestre i at bage godt brød og kager, så vi bager disse hollandske specialiteter, fyldte speculaas eller som hollænderne kalder dem gevulde speculaas. Man kan så overordentlig nemt blive noget afhængig af disse lækkerbiskener.

De dejlige kager er fyldt med en vidunderlig mandelmasse der, når den er gjort, faktisk har allerbedst af at stå koldt til næste dag, før den fordeles på kagen.

Kagerne er så lækre, at de nemt erstatter petit fours og bager man dobbelt portion og undgår at lægge dejen helt ud til kanten, kan en almindelig bradepande bruges.

Kagerne er holdbare længe i tætlukket kagekasse.

Opskrift : Lotte Havemann   Der bliver ca. 70 stk. af portionen.

FYLDTE SPECULAAS

dej

250 g mel
200 g smør eller margarine
150 g farin
1/2 tsk. bagepulverr
1 spsk. kanel
1 1/2 tsk. nellike
3/4  tsk. muskat
2-3 spsk. mælk

fyld

125 g mandler
125 g sukker
1 æg
1-2 tsk. reven citronskal

sammenpisket æg til pensling
10 mandler

Start med fyldet i hvert fald 3-4 timer før det skal bruges eller lav det dagen før og sæt det koldt.

Mandlerne skoldes, smuttes og tørres i papir (køkkenrulle). Tag 10 fra til pynt. Mal mandlerne gennem en persillekværn eller kom dem i blenderen og bland dem med sukker. Blendes igen eller males atter i persillekværnen. Sammenpisket æg og reven citronskal tilsættes mandelmassen. Det hele blandes godt. Kommes i en skål med tætsiddende låg eller dækkes med film. Står nu koldt en rum tid.

Til dejen smuldres mel og smør sammen, farin, bagepulver, krydderier og mælk tilsættes og dejen æltes hurtigt sammen og stilles ligeledes koldt i mindst 2-3 timer.

Et fladt ildfast fad eller en lille bradepande ca. 20 x 30 cm smøres godt med smeltet margarine og drysses med rasp. 2/3 ad dejen rulles ud, så det  lige dækker fadets bund. Mandelfyldet fordeles henover i et jævnt lag. Resten af dejen rulles ud, lægges over fyldet og trykkes godt til i kanten med en gaffel. Kagen pensles med sammenpisket æg og pyntes med hele, flækkede mandler, der lægges i pæne rækker på kagen.
Bages i ovnen ved 175 grader på rist i nederste ribbe i ca. 35 minutter. Afkøl kagen i fadet.
Først skæres kanten ren, ganske tyndt, hele vejen rundt, dernæst skæres små fine kager på 2 1/2 x 2 1/2 cm med en skarp spids kniv.

Spise med Mormor

Mormors Juleopskrifter

Noget om Mad

søndag

SØDT JULERUGBRØD MED MANDLER OG TRANEBÆR

Det helt vidunderlige julerugbrød med en sødme og fyld af mandler, tørrede tranebær, usødet ymerdrys og hvidtøl er uundværlig hen under jul. Himmelsk !

Dette brød er simpelthen brødet og det fås ikke bedre. Der bliver ca. 32 skiver ialt.

Kilde : Karolines Køkken

SØDT JULERUGBRØD MED MANDLER OG TRANEBÆR

25 g smør
3 dl vand
1 flaske hvidtøl (33 cl)
50 g gær
3 spsk. muscovadosukker eller mørk farin
2 tsk. groft salt
10 g hele, smuttede mandler
100 g tørrede tranebær
200 g usødet ymerdrys
500 g groft rugmel (fintformalet)

pensling

vand

pynt

groft rugmel

Smelt smørret i en gryde og tilsæt vand og øl. Lun blandingen til den er lillefingervarm og hæld den i en skål. Rør gæren ud i væsken og tilsæt de øvrige ingredienser. Rør dejen sammen med en grydeske. Dejen er en fast dej. Dæk skålen til og stil dejen til hævning et lunt sted i ca. 1/2 time.

Fordel dejen i en smurt brødform (ca. 3 liter) og glat overfladen med en fugtig ske. Lad brødet efterhæve tildækket 1 time. Pensl med vand og drys med rugmel. Rids brødet og bag det midt i ovnen ved 200 grader i ca. 55 minutter.
Lad brødet køle af på en bagerist. Det er bedst dagen efter, det er bagt.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

lørdag

HVID GLØGG MED ROMFLØDESKUM

De skønneste julekrydderier i en herlig gløgg, tilsat rosiner, grønne druer og mandler. Gløggen serveres i lune gløggglas med flødeskum til.

Den dejlige, fyldige gløgg fungerer også godt som juledessert til 6 personer.

Kilde : Karolines Køkken

HVID GLØGG MED ROMFLØDESKUM

1 dl vand
85 g lyst rørsukker eller lyst farin
2 stk. hel kanel på 6 cm
2 hele nelliker
1 stjerneanis
1 flaske hvidvin (gerne Chardonnay)
1 dl hvid rom
200 g rosiner, gerne grønne, gule og sultana
400 g grønne vindruer, skåret i halve
100 g grofthakkede, smuttede mandler

1/4 dl piskefløde
2 tsk. hvid rom
1 spsk. lyst rørsukker

Bring vand, sukker, kanel, nelliker og stjerneanis i kog i en gryde. Kog blandingen ved svag varme og under låg i ca. 5 minutter. Tilsæt hvidvin, rom og rosiner. Varm gløggen op til kogepunktet. Tag gryden af varmen og tilsæt vindruer og mandler. Smag gløggen til.

Kom fløde, rom og sukker i en skål og pisk fløden til let skum. Smag den til.

Fordel den lune gløgg i glas, der tåler varme. Sæt en lang teske i hvert glas og servér flødeskummet til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS





fredag

JULESCONES MED VANILIE OG CHOKOLADE

Scones er jo generelt hurtige at lave, idet de ikke skal hæve, før de kommer i ovnen. De små lækre julescones serveres lune og friskbagte med koldt smør på. Dejlige på alle tider af dagen i julemåneden.

Opskrift : Dr. Oetker  Der bliver 12 stk. af portionen.

JULESCONES MED VANILIE OG CHOKOLADE

5 dl hvedemel
2 spsk. sukker
1 spsk. vaniliesukker
1 spsk. brunt bagepulver
75 g smør
1 æg str. M/L
1 dl kærnemælk
50 g mørk chokolade, hakket

Sæt ovnen på 220 grader og begynd på dejen. Her blandes hvedemel, vanilie og bagepulver. Smuldr smørret i melet og saml dejen med æg og kærnemælk. Rul dejen ud, så den har en tykkelse på 1 1/2 - 2 cm. Udstik 12 små scones med et glas og læg dem på en smurt bageplade (bagepapir).

Kagerne bages i en forvarmet ovn, midt i ovnen, ved 220 grader i 8-10 minutter.

Servér de små, lækre julescones lune med koldt smør til en god kop kaffe eller te.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad


torsdag

MARCIPANKUGLER MED KAFFEKARAMEL

Skønne, skønne marcipankugler med Kahlua, cognac eller whisky og fyldt med en vidunderlig kaffekaramel. Kuglerne dyppes til sidst i chokolade og pyntes med mandelflager.

Opskrift : Dr. Oetker Der bliver 16-18 stk. af portionen

MARCIPANKUGLER MED KAFFEKARAMEL

1/2 dl kaffe
50 g sukker
50 g chokolade
250 g marcipan
1/4 dl Kahlua, cognac eller whisky
100 g lys chokolade

pynt

50 g mandelflager

Kog kaffe og sukker i en gryde i 3-4 minutter. Afkøl siruppen en smule og smelt chokoladen i den lune sirup. Sæt kaffekaramellen i køleskabet til den er helt fast.

Bland marcipanen med Kahlua, cognac eller whisky og del den i 16 lige store stykker. Tryk en fordybning i hvert stykke og fyld det med kaffekaramel. Pak marcipanen omkring fyldet og tril til kugler.

Smelt chokoladen over et vandbad. Læg marcipankuglerne på en gaffel, en ad gangen, og dyp dem i chokoladen. Pynt herefter kuglerne med mandelflager inden chokoladen smelter.

Konfekten opbevares i tætlukkende beholder i køleskabet.

Noget om Mad

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

onsdag

KARAMELISERET BRIEOST

Karameliseret brieost er vidunderlig på julen ostebord. Har man først smagt den, bliver denne fuldstændig uimodståelig ost fast på julebordet.

Den vidunderlige søde julesauce af honning, abrikoser, valnødder og pistacienødder flyder tykt og lækkert omkring osten.

Opskrift : Ernst Kirchsteiger

KARAMELISERET BRIEOST

en brieost ca. 20 cm i diameter
2 dl flydende honning
1 dl tørrede abrikoser, hakkede
1/2 dl valnødder, hakkede
1/2 dl pistacienødder, hakkede
1 spsk. rugmel

Kog alle ingredienserne sammen, undtagen brieosten, til honningen bliver tyk. Læg brieosten på et ildfast fad og hæld blandingen over. Bages i ovnen ved 175 grader i ca. 15 minutter. Saucen skal være smuk gylden.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

tirsdag

KLEJNER MED CITRON OG COGNAC

Med julen, der nærmer sig og planlægning af julen, er det såmænd ikke for tidligt at begynde at se sig lidt om efter, hvad den kommende jul skal indeholde. Skal alt være som det plejer eller er der plads til et par fornyelser ?

Klejner hører julen til og vi sværger vel alle til den sædvanlige opskrift. Prøv alligevel at lave disse dejlige klejner med citron og cognac. Der bliver ca. 20 stk. af portionen.

Opskrift : Amo

KLEJNER MED CITRON OG COGNAC

130 g hvedemel
2 spsk. sukker
50 g smør
4 æggeblommer
revet skal af 1 økologisk citron
1 spsk. cognac
palmin eller olie til kogning

Hak det kolde smør og smuldr det i melet. Tilsæt de øvrige ingredienser og saml dejen. Lad den hvile et køligt sted 5-10 minutter.
Rul dejen tyndt ud og skær den i harlekintern med en klejnespore eller en kniv. Skær en ridse på langs af kagen og sno den herigennem.
Kog klejnerne i palmin eller olie i ca. 3 minutter og læg dem på fedtsugende papir.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

mandag

ROSMARIN OG CITRONSNAPS


En herlig svensk højtidssnaps, der kun kan gøre julen endnu bedre. Snapsen tilberedes af rosmarin, citron og vodka.

Kan laves helt hen mod jul, da snapsen faktisk er drikkeklar med det samme. Vælg en køn flaske og lav gerne nogle ekstra flasker, der egner sig så glimrende til små vært- og værtindegaver i december.

Kilde : Ernst Kirchsteiger

ROSMARIN OG CITRONSNAPS

1 kvist rosmarin
1 usprøjtet citron
35 cl vodka
Put en kvist rosmarin ned i en fin flaske. Skræl citronen, så der bliver en lang skal, hvorfra alt det hvide skal fjernes. Læg citronspiralen ned i flasken og tilsæt vodka. Luk flasken.

Spise med Mormor

noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

søndag

PASSIONSFRUGT TRØFLER

Chokoladetrøfler med smag af passionsfrugt er fantastiske til en drink i juletiden. Der bliver 10 - 15 trøfler af portionen. Trøffelkuglerne er også være perfekte julegodter, med en alternativ smag af passionsfrugt.

Anvend en god mørk chokolade med et højt kakaoindhold.

Opskrift : Ernst Kirchsteiger

PASSIONSFRUGT TRØFLER

100 g god mørk chokolade
1 dl piskefløde
2 tsk. honning
2 - 3 passionsfrugter'
o,5 dl kakao

Hak chokoladen og kom den i en skål. Kom fløde, honning og indmaden fra passionsfrugterne i en kasserolle og kog op under omrøring.
Flødeblandingen hældes over chokolade, der smeltes af den varme blanding. Kom massen gennem en si og si kernerne fra. Rør massen godt igennem og stil den koldt i mindst 3 timer.

Form små kugler af massen og rul dem i kakao.

Trøflerne opbevares koldt.

Spise  med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

lørdag

FARMORS FRUGTSALAT

Midt i al den fede julemad, trænger vi også til noget med frisk smag. Det kunne være en frugtsalat som denne gamle, der smager himmelsk.

Farmors frugtsalat består af en skøn creme, smagt til med portvin og iblandet de dejligste frugter, henkogte eller rå. Til jul er figner, appelsiner, dadler, æbler og pærer dejlige.

Farmors frugtsalat serveres, anrettet i portionsglas eller små glasskåle og pyntet med lidt nøddekerner eller hakkede mandler.

Opskrift : Birte Olufsen

FARMORS FRUGTSALAT

creme

4 hele æg
2 æggeblommer (blommer + hvide)
125 g sukker
saften af 3 citroner
lidt reven citronskal
portvin

frugt, henkogt eller rå, efter egen smag, skåret i pæne firkanter

De 4 hele æg og 2 æggeblommer piskes godt sammen med sukkeret. Tilsæt citronsaft og lidt revet citronskal under stadig omrøring. Det hele varmes i vandbad, imedens der piskes, indtil cremen er blevet fuldstændig jævn. Smag cremen til med lidt portvin, når den er blevet kold.
Frugter, henkogte eller rå, skåret i pæne små firkanter blandes i sammen med 2 stiftpiskede æggehvider.

Servér farmors frugtsalat i små glasskåle eller portionsglas og pynt med nøddekerner eller hakkede mandler.

GLÆDELIG JUL

fredag

JULESNAPS MED LAKRIDSSMAG

Julesnaps med lakridssmag er endnu en skøn snaps, som nemt lader sig lave derhjemme. Lakridssmag er in i snart sagt alting, så her er en rigtig god opskrift.

Kilde : Leila Lindholm

JULESNAPS MED LAKRIDSSMAG

750 ml vodka
2 spsk. sukker
2 stk. lakridsrod

Vælg en pæn flaske og hæld vodkaen i sammen med sukkeret. vask lakridsroden og kom dem i flasken. Luk til og lad snapsen stå og trække en uge. Fjern stængerne og snapsen er klar.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

torsdag

SVENSK JULEKAFFE

Herlig svensk julekaffe med kardemomme, fløde og kanelstang til at røre rundt med. En vidunderlig decemberdrik og ikke mindst til selve julen.

Der bliver ca. 10 kopper af portionen. Opskrift Ernst Kirchsteiger.

SVENSK JULEKAFFE

1 spsk. kardemommekapsler
kaffe til 10
2 dl fløde, letpisket
10 tsk. rørsukker
1o kanelstænger

Stød kardemommen i en morter og kom den i kaffen. Gem lidt kardemomme til drys. Pisk fløden let, hæld kaffen op i kopperne og kom 1 tsk. rørsukker i hver kop. Kom letpisket fløde på toppen og strø lidt kardemomme over. Sæt 1 kanelstang i hver kop som rørepind.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

onsdag

VANILIE- OG CITRONSNAPS

Er der snart noget mere hyggeligt, end at lave sin egen julesnaps og hvad er vel mere julet end denne dejlige vanilie- og citronsnaps.

Snapsen er nem og så er den drikkeklar efter en uge.

En rigtig god vært- eller værtindegave til jul.

Kilde : Leila Lindholm

VANILIE- OG CITRONSNAPS

750 ml vodka
2 spsk. sukker
2 citroner
1 vaniliestang

Vælg en pæn flaske og hæld vodkaen på. Skræl citronerne i store skaller, der lægges i flasken og hæld sukkeret ved. Læg en flækket vaniliestang ved. Luk flasken til og den er drikkeklar om en uge.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

tirsdag

JULESIRUP AF GRANKVISTE OG CITRONER

Granskottsirup til at nyde i små mængder på mad, der vil ha' godt af et lille pift, desserter eller simpelthen til at gå og nippe lidt af.

Granskottssirup laves i et stort glas med patentlåg. Den færdige sirup, der kan bruges til værtindegaver i julemåneden hældes på små, smukke værtindeglas.

GRANSKOTTSSIRUP

helt friske skud fra grandtræet
usprøjtede citroner, skåret i skiver
sukker

Læg de friske skud fra grandtræet i et stort glas med patentlåg sammen med skiver af friske, usprøjtede citroner. Hæld sukker på, så det dækker godt og stil glasset lunt, gerne i solen i et vindue til sukkeret er smeltet helt. Si nu gran og citron fra og hæld siruppen på små nette glas egnet til værtindegaver.

Kilde : Ernst Kirchsteiger

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

mandag

RØGEDE SILD I MARINADE

Røgede sild i marinade, bestående af røgede sild, overhældt med en marinade af tomat, olie, eddike og karse, er også en dejlig måde at spise røget sild på.

Sild og jul hænger sammen. De to ting kan overhovedet ikke skilles og de traditionelle julesild vil da også være at finde på langt de fleste julefrokostborde.

En enkelt eller to utraditionelle silderetter, vil ikke gøre skade, men løfte sildebordet til spændende højder med komplimenter efterfølgende.

RØGEDE SILD I MARINADE

4 røgede sild

marinade

1/2 dl tomatpuré
1 spsk. olie
2 spsk. eddike
karse

Sildene befries for skind og ben, overhældes med marinaden, der er rørt sammen, og pyntes med karse.

Anretningen stilles på is til den skal serveres.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

søndag

JULE-SARAH BERNHARDT

Jule-Sarah Bernhardt af kransekagebunde, belagt med trøffelmasse og dyppet i revet chokolade er en rigtig julebid, når det skal være godt.

Der bliver ca. 15 stk. af opskriften, der er Mette Blomsterbergs.

JULE-SARAH BERNHARDT


kransekagemasse til bunde

300 g rå marcipan
100 g flormelis
80 g pasteuriserede æggehvider

trøffelcreme

1 blad husblas
3 dl piskefløde
5 stjerneanis
15 hele nelliker
300 g mørk chokolade 64 %

Til bundene æltes marcipan og flormelis kort sammen. Tilsæt æggehviderne lidt ad gangen, medens der stadig æltes. Stop, når massen er ensartet.

Kom en kruset stjernetylle i en stofsprøjtepose og fyld kransekagemassen i. Sprøjt massen ud på bagepapir i flade, ens kager, der er ca. 5 cm i diameter.

Bag dem i ovnen til de er let gyldne, ca. 8 - 10 minutter og lad dem blive kolde på bagepladen.

Til trøffelcremen lægges husblassen i blød i koldt vand 30 minutter. Kom fløde, stjerneanis og nelliker i en lille gryde og varm det hele op til 80 grader. Lad det trække i 10 minutter.
Hak chokoladen fint og kom den i en skål. Hæld halvdelen af den stadig varme fløde gennem en sigte, over chokoladen. Rør i det til chokoladen er smeltet og kom så resten af fløden i og rør det sammen.
Husblassen vrides op af vandet og kommes i massen, der røres godt til husblassen er helt smeltet. Cremen passeres gennem en sigte og sættes i køleskabet, gerne til næste dag.

Den iskolde creme piskes med en håndmixer og fyldes i en sprøjtepose med en rund, glat tylle str. 12. Cremen sprøjtes på bundene i flade, ens toppe.

Sæt kagerne koldt en halv times tid og dyp dem så på hovedet i fintrevet chokolade.

Jule-Sarah Bernhardt kager opbevares på køl.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

lørdag

RÅ RØDBEDESALAT

En rigtig fin salat, som et godt supplement til de traditionelle fede juleretter, er denne  rå rødbedesalat, bestående af flødeskum, smagt til med moset banan, honning og citron. Rå, revne rødbeder blandes i og salaten serveres på grønne salatblade.

Salaten klæder virkelig både det fede stegte svinekød og julens fjerkræ. Med sin smag af banan og rødbede er det en vældig raffineret smag.

RÅ RØDBEDESALAT

150 g flødeskum
1 meget moden banan
1 tsk. honning
saft af 1/2 citron
3-4 rå rødbeder

Flødeskummet smages til med moset banan, honning og citronsaft. Rødbeder skrælles (brug handsker) og rives på den fine del af råkostjernet. Rødbedemosen blandes i flødeskummet.

Servér denne skønne lyserøde rødbedesalat i en skål på grønne salatblade.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

fredag

FRUENTIMMERSNAPS

Fruentimmersnaps, sød snaps eller rød snaps har fra gammel tid været brugt på Als i det sønderjyske, når man afholdt nytårsgilder. Smuk decembergave, hvis vi ellers kan nænne at skille os af med den. LAV HELLERE RIGELIGT !

Sådan en smuk fruentimmersnaps er jo en fantastisk fin gave at medbringe som vært eller værtindegave, når decembers sammenkomster begynder. Hæld den på smukke flasker til at forære bort.

- Og hvad er vel mere velkomment end at gå i gang, nu da naturen flyder over med brombær, som er et egnet bær til denne smukke, røde gudedrik.

Kilde : Inge Adriansen

FRUENTIMMERSNAPS

Friskplukkede, helt modne brombær fyldes på flasker og overhældes med brændevin. Efter et par uger sies saften og smages evt. til med lidt sukker.

En fantastisk julesnaps.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

torsdag

COCKTAIL DI GAMBERI

En lidt anderledes rejecocktail er denne italienske cocktail di Gamberi med cognac og appelsin. Yndig som forret Nytårsaften, hvor glassene godt kan laves til nogle timer før og sættes koldt til der skal serveres.

Såvel frosne som rejer i æske kan anvendes i stedet for selv at koge dem. Der er jo arbejde nok endda.

Iøvrigt er disse rejecocktails med appelsin og cognac velegnet til at servere i julemåneden som forret.

Opskriften er beregnet til 4 personer

COCKTAIL DI GAMBERI

400 - 500 g nykogte rejer
150 g mayonnaise
tomatketchup
cognac
salt2 appelsiner
finthakket persille
1 appelsin ekstra til pynt

Rejerne pilles, blandes i mayonnaisen, der skal være smagt godt til med tomatketchup, cognac og salt. 1/2 pillet appelsin til hver anretning, skæres i småstykker og appelsinstykkerne lægges i bunden af portionsglas. Herover rejemayonnaisen, der er pyntet med finthakket persille, måske en ekstra top mayonnaise og på glassets kant kan hænges en snoet appelsinskive.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad

onsdag

NYTÅRSDESSERT MED ANANAS

En nem, frisk og dejlig nytårsdessert er denne gammeldags dessert fra først i 60erne. Ingredienserne består i alt sin enkelthed af en frisk ananas og en virkelig god vanilieis.

NYTÅRSDESSERT MED ANANAS

1 frisk ananas
god vanilieis

Skær en lille hat af ananassen og udhul den meget forsigtigt til alt frugtkødet er ude. Frugtkødet hakket i små tern, der blandes med en virkelig god vanilieis. Fyld blandingen i de udhulede ananas til overflod og læg toppen dekorativt ved siden af eller lad den balancere på toppen.

Smukt, nemt og dejligt.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS

tirsdag

APPELSIN OG KARSESALAT

En frisk og meget julet salat til at ledsage julens mange dejlige stege af flæsk og fugl. Appelsin- og karsesalat indeholder appelsiner, brøndkarse og hakkede mandler eller nødder.

Opskriften er til 4 personer

APPELSIN OG KARSESALAT

3 appelsiner
2 spsk. olie
1 spsk. eddike
1 spsk. citronsaft
brøndkarse
hakkede mandler eller nødder

Appelsinerne pilles og skæres ud i tynde skiver, der vendes i marinaden af olie, eddike og citronsaft. Meget brøndkarse blandes med imellem appelsinskiverne og de hakkede mandler eller bødder drysses over.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS


mandag

OSTEKUGLER PÅ PIND

Ingen julefrokost uden ost. Ost er den traditionelle måde at slutte et julefrokostbord af med og ost er meget og mere end skiver af en god fuldfed ost.

Spændende på julens frokostbord er disse ostekugler på pind, bestående af revet ost og smør, der trilles til kugler og vendes i revet, gyldentristet rugbrød og sættes på små cocktailpinde eller tandstikkere sammen med et lille stykke ananas.

Opskriften er fra Tørsleffs Den Hvide Frokostbog, der udkom første gang i 1939.

OSTEKUGLER PÅ PIND

50 g revet ost
50 g smør
50 g revet rugbrød
syltet ananas, skåret i små stykker

Den revne ost og smørret røres til en blød masse, der trilles til små kugler. Kuglerne vendes i gyldentristet, revet rugbrød og sættes på små cocktailpinde eller tandstikkere sammen med et lille stykke ananas.

Rugbrødet ristet sprødt og gyldent på en tør pande ved svag varme. Rør uafbrudt i massen.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

lørdag

PICKLES SILD

Sild er uundværlig på det danske julefrokostbord og traditionelle sild som marineret sild, kryddersild, stegte sild m.m. vil vi ikke for alt i verden undvære.

Spændende er det imidlertid med en fornyelse i ny og næ, - naturligvis sammen med de kære gamle retter.

Pickles sild er både velsmagende og spændende at se til, - og så er de hurtige at lave, ikke at forglemme i en tid, hvor der er nok at se til.

Opskrift : Tørsleffs Den Hvide Frokostbog

PICKLES SILD

4 spegesild
4 - 6 spsk. pickles

De udvandede spegesildefileter stryges på indersiden med finthakket sennepspickles i tyk sauce. De rulles op som en snegl og stilles side om side i et halvdybt fad.

Spise med Mormor

Noget om Mad

fredag

JULEKRYDREDE BROWNIES

Det er tilsætningen af kanel, nelliker og dadler, som gør denne brownies speciel julet, men kagen kan selvfølgelig nydes året rundt. Serveres gerne med flødeskum til.

Der bliver 12 - 18 stykker af kagen.

Godt i en travl juletid, idet både kage og dadler kan tilberedes et par dage forinden.

Kilde : Marie Larsen / ARLA

JULEKRYDREDE BROWNIES MED CITRONKOGTE DADLER OG FLØDESKUM

dej brownies

175 g smør
200 g mørk chokolade
175 g sukker (ca. 2 dl)
3 æg
60 g hvedemel (ca. 1 dl)
1 tsk. stødt kanel
1/4 tsk. stødt nellike

dadler

2 dl vand
3/4 dl sukker
saften af 1 citron
24 dadler

1 1/2 dl piskefløde

Smørret smeltes i en gryde. Chokoladen brækkes i mindre stykker, gryden tages fra varmen og chokoladen kommes i. Lad den smelte, før der røres rundt. Pisk sukker og æg sammen i en skål, tilsæt hvedemel og krydderier i og rør det i æggeblandingen. Tilsæt smør/chokoladeblandingen og rør det hele jævnt.
Dejen hældes i en bageform (ca. 20 x 30 cm), belagt med bagepapir. Kagen bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter. Tag kagen ud af formen og lad den køle af.

Til dadlerne koges vand, sukker og citronsaft i en gryde i ca. 4 - 5 minutter. Dadlerne kommes i og  koger ved svag varme under låg i ca. 2 minutter. Lad dadlerne stå i lagen til de skal bruges. De kan evt. varmes ved servering.

Servér et stykke brownie med lune dadler og en skefuld letpisket flødeskum.

Spise med Mormor

Noget om Mad

torsdag

RØDKÅLSSALAT MED PÆRER

Superlækker rødkålssalat som alternativ til julens traditionelle kogte rødkål. Fintsnittet rødkål, blandet med dressing af cheasy fraiche, tyttebærsyltetøj eller tranebærkompot og pærer skåret i både.

I juletiden spiser vi rødkål til snart sagt alt, rødkål er dejligt og julet og det er traditionelt som det skal være. - Men engang imellem kan den kogte rødkål fint erstattes med denne dejlige rødkålssalat i december.

Opskriften rækker til 6 personer.

Kilde : Karolines Køkken

RØDKÅLSSALAT MED PÆRER

3 1/2 dl Cheasy Fraiche 5 %
5 spsk. tyttebærsyltetøj eller tranebærkompot
1/4 tsk. groft salt

400 g fintsnittet rødkål
3 skrællede pærer i tynde både (ca. 300 g)

Vend fraiche, tyttebærsyltetøj og salt sammen. Dressingen stilles koldt i mindst 1/2 time. Smag rødkålssalaten til.

Vend ca. 2 dl dressing sammen med den snittede rødkål. Læg pærer og rødkål lagvis i en skål. Servér resten af dressingen til rødkålssalaten.

Spise med Mormor

Noget om Mad

onsdag

JULEBRØD

Et rigtig godt julebrød til juledagene må vi ha' bagt til jul. Der bliver 2 stk. af portionen.
De dejlige brød er bagt med fuldkornshvedemel og hvidtøl.

Opskrift : Amo

JULEBRØD

500 g hvedemel
150 fuldkornshvedemel
ca. 2 dl vand
1/2 flaske hvidtøl
25 g gær
20 g smør eller margarine
1 tsk. salt

Hvidtøllet opvarmes til 37 grader og gæren opløses heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen til den er ensartet. Hæver tildækket på et lunt sted i 1 time. Slå dejen ned og form den til en kugle.
Tag lidt dej fra, svarende til en stor bolle og skær to juletræer ud til pynt på brødene.
Resten af dejen deles i to lige store kugler, der hviler i 10 minutter. Kuglerne formes til to store runde brød, som juletræerne limes på med lidt æg. Pensl brødene med vand og lad dem efterhæve, lunt og tildækket i ca. 30 minutter.
Brødene ridses med 8 snit og bages i en 250 graders forvarmet ovn, der straks skrues ned til 220 grader i ca. 25 - 30 minutter.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

tirsdag

VARDE FYRKAGE

Varde fyrkage, meget gammel egnsopskrift fra Vardeegnen, bestående af en sandkagebund, bagt lagvis  og til sidst glaseret med flormelisglasur og drysset med kulørte sukkerkugler.

Denne gamle egnsopskrift tager lidt tid at fremstille, men så har man også en fantastisk og dejlig kage. Især omkring juletid, er Varde fyrkage dukket op på egnens kaffeborde.

Kagen, der er meget holdbar og lækker p.g.a. de mange æg, serveres i meget tynde skiver og omkring juletid kan kagen den dag i dag fås hos Hjemmebageriet / Café Kræmmerhuset, Kræmmergade i Varde.
 

VARDE FYRKAGE

1/4 kg margarine
1/4 kg melis
8 æg
1/4 kg mel

flormelisglasur
kulørte sukkerkugler

Dejen røres sammen ligesom en sandkagedej og en springform smøres og drysses med rasp. Et tyndt lag dej smøres henover bunden af formen, som sættes i en forvarmet ovn ved 200 grader og bages lysebrun. Tag formen ud af ovnen og smør endnu et lag dej ud over den bagte overflade. Sæt nu kagen i ovnen igen, denne gang i vandbad til overfladen er bagt gylden. Således fortsættes der med at smøre lag på lag ud, der bages mellem hvert lag og dejen er brugt op.

Afkøl kagen lidt, tag den ud af formen og glaser den med et lag flormelisglasur. Til sidst drysses med kulørt pyntesukker.

Servér nu en glad kop kaffe og byd tynde skiver af Varde fyrkage til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

KASTANIEKROKETTER

Franske kastaniekroketter er et spændende og lækkert alternativ på julemånedens gløggborde og som lidt sødt ovenpå en god middag. Anvendelserne er mange.
Kroketterne frituresteges i dampende olie eller fedt og abrikossauce serveres til.

FRANSKE KASTANIEKROKETTER

500 g skrællede kastanier
mælk, tilsat vanilie til kogning
100 g strøsukker
50 g smør
3 æggeblommer

De skrællede kastanier koges møre i mælk, tilsat en vaniliestang. Kastanierne drypper godt af og presses gennem purésigte. Puréen tilsættes sukker, smør og æggeblommer. Det hele tørres et par minutter over svag ild og herefter afkøles puréen. Rulles i små kugler, paneres i rasp og steges i dampende olie eller fedt.

Servér franske kastaniekroketter med abrikossauce til.

Spise med Mormor

Noget om Mad

søndag

ASTRIDS MAKRONKONFEKT

Små stykker kransekagekonfekt, pyntet med cocktailbær i forskellige farver og hele hasselnøddekerner, er lækre til en kop kaffe i nytåret.

ASTRIDS MAKRONKONFEKT

250 g søde mandler
150 g sukker
4 æggehvider

til pynt

cocktailbær
hele hasselnøddekerner

Mandlerne smuttes og males gennem en mandelkværn. Sukker og æggehvide tilsættes. Dejen varmes et par minutter til den er blød og sammenhængende.
Sprøjtes i små toppe og sættes på en smurt plade (bagepapir), pyntes med cocktailbær eller nøddekerner.

Bages i ovnen ved ca. 175 grader i 15-20 minutter.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS)

lørdag

MARINERET MUSLINGESALAT

En nem lille forret til Nytårsaften er marineret muslingesalat, serveret med en snitte ristet brød og smør til. Salaten kan laves tidligere på dagen og stilles i køleskab til den skal serveres.

Der er brugt muslinger på dåse, det reducerer arbejdstiden og så forringer det ikke resultatet.

MARINERET MUSLINGESALAT

Muslinger på dåse
esdragoneddike
salt
peber
revet løg
knust hvidløg eller hvidløgspulver
radiser , skåret i tynde skiver
salatblade
hakket, hårdkogt æg
hakket persille

Hæld lagen fra muslingerne og smag den til med esdragoneddike, salt, peber, revet løg, og hvidløg. Kom muslingerne samt tynde radiseskiver i en skål, som er beklædt med salatblade. Hæld marinaden over og stil salaten koldt til den skal bruges.

Servér marineret muslingesalat, drysset med hakket, hårdkogt æg, hakket persille, ristede franskbrødssnitter og smør.

Spise med Mormor

Noget om Mad

onsdag

BEDSTEMORS OKSEFILET I JULEDAGENE

I juletiden består maden mest af kød fra grisen og fjerkræ og det er, som det skal være. Imidlertid er det også rart at kunne variere maden i juletiden og evt. servere denne meget hyggelige og nemme middagsret med oksefilet, bedstemors oksefilet.

Kilde : Birte Olufsen

BEDSTEMORS OKSEFILET I JULEDAGENE

oksefilet, skåret i skiver på ca. 2 cm
smør til bruning
et par løg, skåret i skiver
en god snaps brændevin
salt
peber

Brun oksefiletskiverne i rigeligt gyldent smør i en flad gryde. Rå løgskiver af et par løg lægges over, en god snaps brændevin hældes på og der krydres med salt og peber. Kødet snurrer mørt under låg for ganske svagt blus i ca. 1/2 time.

Servér det møre kød med en kartoffelmos til.

Noget om Mad

Spise med Mormor

søndag

ENGELSK SØSTERKAGE

En engelsk søsterkage er et must blandt julens skærekager, da kagen har en ganske vidunderlig smag af jul og så kan den bages i god tid og fryses ned. Faktisk er det en god idé at bage et par kager. Så er der også til tiden op imod jul.

Hvis kagen bliver for brun, før den er bagt, dækkes med bagepapir eller stanniol.

Opskrift : Dr. Oetker

ENGELSK SØSTERKAGE

250 g blødt smør
250 g sukker
2 æg str. M/L
400 g hvedemel
1 tsk. vaniliesukker
1 brev Dr. Oetker brunt bagepulver
2 1/2 dl mælk
75 g korender

Forvarm ovnen til 180 grader. Rør smør og sukker godt sammen. Pisk æggene i ét ad gangen. Rør sigtet hvedemel, vaniliesukker og brunt bagepulver i dejen og rør dejen godt sammen med mælken. Rør til sidst korender i dejen.

Dejen hældes i en smurt sandkageform ca. 2 liter

Kagen bages nederst i ovnen i 55-60 minutter og afkøles på en bagerist.

VI BAGER GAMMELDAGS

Spise med Mormor

onsdag

SVENSKE LUSSEMUFFINS

Disse svenske lussemuffins, der minder om fastelavnsboller er udviklet af Arlaköket i Sverige. De dejlige julemuffins er bagt med safran og fyldt med en mandelmasse af smør og marcipan.

Kilde : Arla

SVENSKE JULEMUFFINS

dej

50 g gær
100 g smør
1/2 liter mælk
2 1/2 dl fromage frais 0,3 %
1 g safran
125 g sukker
1/2 tsk. groft salt
1 kg hvedemel

fyld

4 spsak. blødt smør
100 g revet marcipan
1 æg

drys

4 spsk. mandelflager

Gæren smuldres i en skål og overhældes med smør og mælk, der er varmet op til 37 grader (fingervarmt). Væsken blandes med gæres til denne er opløst. Tilsæt fromage frais, safran, sukker, salt og det meste af melet. Dejen æltes smidig og blank til den slipper skålen. Tilsæt evt. mere mel.
Hæver tildækket et lunt sted ca. 1/2 time.
Dejen hældes ud på bordet og formes til 24 glatte boller, der lægges i smurte muffinsforme.

Til fyldet blandes smørret og den revne marcipan. Der laves et dybt hul i hver bolle og fyldet lægges i. Bollerne hæver endnu 1/2 time. Pensles med sammenpisket æg og drysses med mandelflader.

Muffins bages i i midten af ovnen ved 250 grader i ca. 8-10 minutter. Køles af på en rist.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS


fredag

CHOKOLADE-HONNINGKAGE

Denne skønne HONNINGKAGE, glaseret med smeltet chokolade og pyntet med flækkede mandler eller valnødder, fortjener at havne på julemånedens kaffeborde.

Det er en dejlig HONNINGKAGE, som både børn og voksne kan samles om i den glade juletid.

Opskriften er fra Tørsleffs Den Blå Bagebog.

CHOKOLADE - HONNINGKAGE

dej

185 g (1 1/2 dl ) honning
125 g sukker
50 g smør eller margarine
5 spsk. kakao
1/4 tsk. Potaske
1/8 tsk. hjortetaksalt
3/4 dl vand
1 æg
1 tsk. Vanilie
35 g smuttede, hakkede mandler
65 g korender
185 g hvedemel

Pynt

100 g chokolade
mandler eller valnøddekerner

Honning, sukker, smør og kakao varmes i vandbad til sukkeret er smeltet. Potaske og hjortetaksalt udrøres i 3/4 dl koldt vand og tilsættes. Vanilie og æg piskes sammen og røres i. Derefter blandes mandler, korender og mel i.
Dejen fyldes i en smurt springform, der sættes i forvarmet ovn ved 165 grader. Bagetid ca. 45 minutter.

Kagen glaseres varm med smeltet chokolade og pyntes med smuttede, flækkede mandler eller valnøddekerner.




onsdag

CHURROS

De fleste, der har prøvet at gå rundt i et julepyntet Tivoli, genkender nok de spanske gyldne og sprøde Churros, som folk går rundt med i et kræmmerhus, overhældt med en lækker chokoladesauce.

Og jo, det er syndigt at spise Churros, der er friturekogt, men kan det begrænses til juletiden, er det bare at give sig hen til de lækre stænger og nyde juletiden og alle dens specialiteter og dufte i fulde drag.

Spar ikke på vanilien. De må gerne smage og dufte godt af vanilie.

CHURRAS

1 1/2 dl vand
1/4 tsk. salt
50 g smør
175 g hvedemel75 g sukker
1 spsk. vaniliesukker
1 tsk. bagepulver
2 æg str. M/L

olie til stegning

pynt

flormelis

Vand, smør og salt bringes i kog i en gryde. Tilsæt alt melet på én gang og rør godt til dejen er samlet og slipper gryden.
Kom dejen i en skål og pisk sukker, vaniliesukker, bagepulver og æggene i, ét ad gangen. Den skal være fast, blank og sej.

Dejen fyldes i en sprøjtepose med stjerneformet tylle eller i en bollesprøjte.

Varm olien op i en gryde eller brug en frituregryde med frisk, ren olie. Pres dejen ud gennem tyllen, direkte ned i olien i stænger på 15-20 cm. Skær af med en kniv eller saks. Lav nogle stykker ad gangen og steg dem til de er gyldne og sprøde.

Olien må ikke blive for varm, da dejen så vil være rå indvendig. Tag stængerne op med en hulske og læg dem på køkkenrulle til afdrypning.

Servér Churros straks, drysset med flormelis og overhældt med en lækker chokoladesauce. Den kan købes færdig.

Dejen kan laves i forvejen og lægges i en sprøjtepose i køleskabet, klat til stegning.

Spise med Mormor

Noget om Mad

torsdag

JULEGRØD

Julegrød, en lidt overdådig variation af  risengrød, er en særdeles dejlig alliance mellem risengrød, kogt på vand og flødeskum. Grøden koges på vand og umiddelbart før serveringen blades ikke for hårdt pisket flødeskum i grøden, der serveres med sukker og kanel på rigtig julevis.

Det er en dejlig grød at gå om bord i juletiden og for øvrigt da også på andre tider af året.

JULEGRØD

125 g ris
7 1/2 dl vand
2 1/2 dl piskefløde
salt

Grynene røres i vandet, når det koger under stadig omrøring til grynene "danser". Kogetiden er ca. 1 time.

Fløden piskes, dog ikke alt for stiv, og blandes i grøden umiddelbart før serveringen. smages til med salt.

Servér julegrød med sukker og kanel på.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

tirsdag

LIMONCELLO-LIKØR

Limoncello-likør, Italiens dejlige citronlikør fra Amalfikysten, syd for Napoli, vil mange, der rejser til Italien, nikke genkende til. Limoncello-likør skal nydes iskold i små glas, gerne med en god kop kaffe til.

Likøren er overordentlig velegnet som en vært- eller værtindegave i december. Derfor kan produktionen til decembergaver med fordel sættes i gang allerede nu.

Kilde / opskrift : Rom-guide.dk

LIMONCELLO-LIKØR

3 usprøjtede, økologiske citroner
3/4 liter finsprit eller vodka
1 liter vand
250 g sukker

De ubehandlede citroner skylles og skrælles, så intet af det hvide kommer med. Det giver en bitter smag i likøren.
Skalstrimlerne trækker 3-4 dage i alkoholen sammen med saften fra den ene citron.

Vand og sukker gives et opkog, så sukkeret opløses og blandingen afkøles. Derefter filtreres de to væsker sammen og kommes på smukke flasker.
Flaskerne med Limoncello skal nu stå og trække minimum 2 måneder, gerne længere.

Limoncello-likør serveres iskold.

Spise med mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

søndag

KANELKAGE FRA DALARNE

En dejlig skærekage med smag af jul til juledagene, som dog også kan spises resten af året.
Kagen bages i en springform til 1 1/2 liter.

Kilde : Peder Andersen

KANELKAGE FRA DALARNE

3 æg
200 g sukker
125 g mel
2 strøgne tsk. bagepulver
3 tsk. kanel
100 g smør
1 dl vand

pynt

mandelflager
2 tsk. kanel

Æg og sukker piskes luftigt til en tyk æggesnaps. Heri sigtes mel, bagepulver og kanel og alt røres sammen til en ens masse.
Kog vand og smør op og rør det i dejen efter at være gået af kog.
Hæld dejen i en smurt springform og drys mandelflager og kanel over.

Kagen bages i ovnen ved 200 grader på nederste rille i ca. 35-40 minutter.

Afsval kagen på en rist, før den serveres i pæne skiver til en god kop julekaffe.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

onsdag

TRØFFELKUGLER

Lækre trøffelkugler, penslet med æggehvider og trillet i chokoladekrymmel, er dejlig på julens konfektbord. Også velegnet til en god kop kaffe resten af året.

TRØFFELKUGLER

50 g margarine
150 g flormelis
50 g kakao
200 g havregryn
Ca. 1 dl eksportfløde
Mandel- og vanilieessens
lidt finthakket appelsinskal

Først røres sukker, margarine og kakao sammen og resten tilsættes. Det hele æltes godt igennem og stilles til afkøling. Form små pæne kugler og tril. Pensl med æggehvider og rul kuglerne i chokoladekrymmel.

HOLLANDSKE OLIEBOLLER

Ingen jule- og nytårsaften i Holland, uden de traditionelle hollandske olieboller, eller oliebollen, som de hedder på hollandsk.
Olieboller er en slags store æbleskiver med rosiner og korender eller anden tørret frugt, dejligt sukkersøde af puddersukker (flormelis).

Olieboller spises i holland i hele december måned, hvor de kan købes færdigstegte på gadehjørner, lige til at tage med hjem, eller man kan lave dem selv.
 
foto : Nigella

OLIENBOLLEN

125 g hvedemel
75 g varm mælk
7 gram tørgær
20 g blødgjort smør
15 g sukker 1 tsk. citronsaft
1 knsp. salt
1 æg
20 g rosiner og korender eller anden tørret frugt
1 top spiseskefuld puddersukker (flormelis)

Læg rosinerne i blød dagen før i rom eller varmt vand. Opløs gæren i den varme mælk. Bland mel, sukker og citronsaft og rør mælk og gær forsigtigt i. Tilsæt æg og salt og rør dejen godt til den er fin blank. Dæk den til og lad den hæve til dobbelt størrelse, slå den ned og hæv den igen.

Olien varmes op til 190 grader i en gryde. Rør dejen igennem før friturestegning, tag en spiseskefuld af dejen og lad den dumpe ned i den varme olie. Bollen steges ca. 4 minutter på hver side til den er jævnt brun. Tag bollerne op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir.

Det er vigtigt olien ikke bliver for varm. Så bliver bollerne for mørke før de er gennemstegt.

Læg bollerne på et fad eller en tallerken og pudr dem grundigt med puddersukker.

Spise med Mormor

Noget om Mad

tirsdag

SVENSKE CHOKOLADEBRØD

Svenske chokoladebrød er lige dejlige hen under jul som resten af året. De er nemme at gå til, idet de bages i stænger og skæres ud i snitter bagefter.

En småkagetype man godt kan blive lidt afhingig af, at have i kagedåsen året rundt.

Opskrift : Carolines Køkken

SVENSKE CHOKOLADEBRØD

300 g mel
1 tsk. bagepulver
200 g sukker
1 tsk. vaniliesukker
2 spsk. kakao
200 g smør
1 æg
æggehvide til pensling
sukker
hakkede mandler

De tørre dele blandes sammen og smørret smuldres heri. Saml dejen med det sammenpiskede æg og bemærk, at den bliver ret lind.
Rul dejen ud i stænger på 1 1/2 cm tykkelse, der lægges på en smurt plade, pensles med æggehvide og drysses med sukker og mandler.
Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 12 minutter.

Når stængerne er taget ud af ovnen, skæres de straks i skrå snitter på 3 cm længde.

VI BAGER GAMMELDAGS

TIL GRISENS ÆRE

lørdag

FARSERET KALKUN MED WALDORFSALAT

Farseret kalkun med waldorfsalat, flødesauce og brunede kartofler er en lækker kombination for de, der foretrækker kalkun juleaften.

Farsen består af flæskekød, indmad fra kalkunen og champignons.

Opskriften er beregnet til 6-8 personer

Opskrift : Karolines Kogebog

FARSERET KALKUN MED WALDORFSALAT

1 dybfrossen kalkun ca. 24oo g
100 g smeltet smør
3/4 liter vand
kulør
1/2 tsk. salt

fars

250 g hakket flæskekød
kråse, lever og hjerte fra kalkunen
1/4 tsk. salvie
3 spsk. rasp
2 dl fløde
1/2 tsk. revet løg
250 g champignons
1 1/2 tsk. salt

sauce

4 dl piskefløde
evt. jævning
1 1/2 spsk. citronsaft
salt
peber
ribsgelé

waldorfsalat

4 dl creme fraiche
2 spsk. sukker
1/4 tsk. salt
70 g selleri
300 g grønne druer
2 æbler
50 g valnøddekerner

Kalkunen optøes og posen med indmad tages ud. Det hakkede flæskekød blandes med den groftskårne indmad. Salvien stødes i en morter og røres i sammen med de øvrige ingredienser. Kalkunen fyldes med halvdelen af farsen. Resten pakkes ind i smørsmurt aluminiumsfolie. Vinger og underlår fæstnes med kødnåle eller tandstikker.
Kalkunen lægges på bageristeni bradepanden med ryggen opad. 1/3 af smørret pensles over. Vand og kulør hældes i bradepanden. Salt drysses over kalkunen og den sættes i ovnen ved 160 grader og steger i ca. 1 time. Vendes med brystet opad og overhældes med resten af smørret.
Farsen i aluminiumsfolien kommes nu i ovnen ved siden af kalkunen. Når farsen har stegt med 1 time, brunes den det sidste kvarter med åben folie. Bliver kalkunen for brun, lægges aluminiumsfolie over under stegningen. Skyen hældes fra. Hvis kalkunen ikke er brun nok, efterbrunes den ved stærk varme, 225 grader.
Kalkunen står 15-20 minutter i slukket ovn, så kødet kan sætte sig. Fløde tilsættes skyen, jævnes evt. let og smages til med citronsaft, salt, peber og ribsgelé.

Til waldorfsalaten smages creme fraiche til med sukker og salt. Heri blandes selleri, skåret i små tynde strimler, halve udstenede druer, små æbleterninger og kvarte valnøddekerner.
Salaten skal stå og trække 1/2 times tid og serveres kold.

Servér farseret kalkun med waldorfsalat, flødesauce, brunede kartogler og ribsgelé.

TIL GRISENS ÆRE

VI BAGER GAMMELDAGS

Spise med Mormor


torsdag

ISLANDSK JULEKAGE

En dejlig kage at have til at skære af i den søde juletid. Islandsk Julekage med smag af kardemomme, citron og vanilie, tilsat rosiner.

Denne julekage er så dejlig nem at have med at gøre, da vi ikke behøver køkkenvægten, men klarer os med en kop.

ISLANDSK JULEKAGE

1 kop sukker
3/4 kop blødgjort smør eller mgr.
2 hele æg
2 1/2 kop hvedemel
2 tsk. bagepulver
3/4 kop mælk
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. vanilie
1/2 tsk. revet citron
1/2 kop rosiner

Tænd ovnen og indstil temperaturen til 175 grader. Smør en kageform godt med mgr.
Rør det blødgjorte fedtstof med sukkeret til det er hvidt og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt imellem. Tilsæt mælk, revet citron og kardemomme og rør det sammen. De tørre ting mel, iblandet bagepulveret røres i til sidst, hvorefter rosinerne, der er drysset med lidt mel for ikke at synke til bunds, tilsættes og røres i dejen.

Hæld dejen i den smurte kageform og bag kagen i ovnen ved 175 grader i en lille time.

Lad kagen blive kold, før den serveres i pæne skiver til en god kop julekaffe.

VI BAGER GAMMELDAGS

Spise med Mormor

onsdag

BARBROS HELÅRSKAGER

Herlige kager til en kop december te eller kaffe er disse dejlige kager med smag af julen og så smager kagerne godt på alle tider af året. Den færdige dej kan stå et par dage i køleskaber, før den skæres ud og bages.

Der bliver ca. 80 stk. af portionen

Opskriften er af Kirsten Hüttemeier

BARBROS HELÅRSKAGER

3/4 dl sirup
100 g melis
100 g smør
revet skal af 1 citron
1 spsk. kanel
1/2 spsk. nellike
1/2 lille strøget spsk. natron
400 - 500 g mel
75 g mandler

I en gryde kommes sirup, sukker og smør. Dette smeltes og afkøles, inden citron, krydderier, natron og mel røres i. Mandlerne smuttes ikke, men snittes groft. Det hele æltes sammen, formes til to tykke pølser, der bankes firkantede og lægges på et melet spækkebræt. Dette puttes i en plastikpose, stilles koldt, helst i køleskab og inden 3 dage skæres dejen ud i ret tynde skiver. Dette kan gøres i brødmaskinen.

Kagerne lægges på en smurt plade (plade med bagepapir) og bager ved svag varme i ovnen, knap 200 grader. Står et øjeblik på pladen, inden de tages af.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Til grisens ære



søndag

ADVENTSKRANSE

De skønne advendtskranse er fryseegnet, så det kan betale sig at bage nogle stykker en dag, der er god tid. De tøs op og lunes i ovnen, efterhånden som de skal bruges.

Kransene har fyld af remonce og hakkede mandler eller nødder og rosiner. Nogle af rosinerne kan evt. erstattes med syltet orangeat.

ADVENTSKRANSE

dej

50 g gær
2 dl lun mælk
1 æg
1 dl sukker
1 tsk. kardemomme
1 knsp. salt
ca. 400 g hvedemel
75 g mgr. i konsistens som mayonnaise

remonce

100 g mgr.
100 g sukker

æg til pensling
2 spsk. perlesukker
50 g hasselnødde- eller mandelflager

Gæren udrøres i den lune mælk og står 5 minutter. Pisk ægget i gæren og tilsæt sukker, kardemomme og salt. Smuldr mgr. i 2/3 af melet og rør dejen. Ælt den godt igennem med resten af melet, den skal være blød som bolledej og ikke klistret.
Dejen hæver lunt ca. 45 minutter. Æltes igennem og trilles til en lang pølse på et meldrysset bord. Pølsen rulles flad ca. 15 x 70 cm. Mgr. og sukker røres til en remonce, der fordeles på dejen. Drys med mandler og rosiner. Skær dejeni 16 strimler og sno dem til spiraler. Dejen skal vende udad og fyldet indad. Spiralerne formes til kranse, der lægges på en bageplade, beklædt med bagepapir. Hæver til dobbelt størrelse i ca. 30 minutter.

Pensl med æg og drys med perlesukker samt nøddeflager.
Bages i ovnen ved 200 - 225 grader i ca. 15 minutter.

Servér de lækre adventskranse med en god kop kaffe til.

Opskrift : Ama

Spise med Mormor

lørdag

MODNING AF SILD

Modning af silden til julebordet begynder 6 måneder før jul. Herefter er silden klar til at  blive fileteret og lagt i den endelige smagfulde lage.

Der er forskellige metoder til modning af silden, om den nu skal være marineret sild eller om det skal være kryddersild.

Gammeldags sild lægges hele i tønder med salt (til marinerede sild) eller med salt, sukker og krydderier til kryddersild. Modner 6 måneder.

Hurtigmodnede sild lægges i salt, eddike og sukker. De bliver til hvide marinerede sild.

Kilde : Lykkeberg

Spise med Mormor

fredag

FIGENMARMELADE

Figenmarmelade er ud over, at smage fantastisk på julens brød, velegnet til at fylde i julens kager eller bruges som fyld i en rigtig juletærte. Figenmarmelade er herudover en rigtig god værtindegave i december.

FIGENMARMELADE

400 g tørrede figner
200 g tørrede abrikoser'3 - 4 dl vand
1 citron
150 g sukker

Kør figner og abrikoser gennem kødmaskinen. Kom blandingen i en gryde sammen med vand, revet citronskal, saft og sukker. Det blandingen koge i 5 minutter og hæld den så på rene glas og luk til.

Marmelade opbevares koldt.

Spise med Mormor

tirsdag

GRÆSK REJETÆRTE

Lidt nyt på julens frokostborde, kombineret med den traditionelle julemad, er ingen skade til. Her græsk rejetærte, serveret med en salat og flütes til.

Opskriften er til 4 personer

GRÆSK REJETÆRTE

tærtedej

150 g mel
100 g smør
100 g kvark

fyld

200 g rejer
200 g fetaost, smuldret
1/4 tsk. tørret oregano
evt. hvidlød
3 æg
2 1/2 dl fløde

Smørret smuldres i melet og kvarken tilsættes. Dejen æltes sammen og hviler koldt i en times tid.
Dejen rulles ud og lægges i en smurt tærteform. Prikkes med en gaffel og forbages i ovnen ved 200 grader i 10 minutter.
Fetaost og rejer blandes og hældes over dejen. Æggene røres sammen med oregano, hvidløg og fløde og massen hældes over fyldet. Tærten bages ved 200 grader i ca. 35 minutter.

Servér græsk rejetærte med salat og flütes.

Spise med Mormor

fredag

DEN TØRRE KAGE

Opskriften er skuespilleren Jens Okkings. Det er en kalorierig og meget lækker kage, men i juletiden kan intet jo blive for godt.

DEN TØRRE KAGE

500 g smør, blødt
ca. 10 æg
500 g fint hvedemel
500 g sukker
mandelflækker
pomeransskal
bagepulver, et par tsk.

Rør ingredienserne sammen som en rørekage og tilsæt æggene et ad gangen. 

Hæld dejen i en velsmurt form og bag kagen i ovnen 1 time ved 150 grader, der langsomt stiger til 170 grader.
Drys et fint lag sukker over dejen, før kagen sættes i ovnen. Det skulle så være muligt, at undgå, kagen flækker.

Spise med Mormor

onsdag

HVIDVINSBOWLE MED APPELSIN

I julemåneden kan vi ikke få nok af alt det, der smager og dufter af appelsin. Sådan er det og appelsinduft er da også noget af det mest julede, der kan tænkes.

Opskriften er til 6 personer

HVIDVINSBOWLE MED APPELSIN

1 flaske tør hvidvin
saften af 4 shamouti
appelsiner
saften af en limefrugt
1 tonicvand
4 kumquat, skåret i tynde skiver
evt. Bacardi rom

Hvidvin, appelsin- og limesaft og tonicvand blandes godt sammen. Frugtskiverne kommes i og der smages evt. til med hvid rom.

Inden serveringen tilsættes isterninger.

Spise med Mormor

søndag

SVESKETÆRTE MED COGNAC OG ÆGGECREME

De små portionstærter,bagt af mandelmel og marcipan er skønne til et lille godt glas i julemåneden.

SVESKETÆRTE MED COGNAC OG ÆGGECREME

30 g sukker
50 g smør
50 g mandelmel
100 g marcipan
1/4 liter piskefløde
3 æg
150 g udstenede svesker
2 dl cognac

Sukker og smør piskes hvidt. Mandelmel og marcipan tilsættes og dejen røres glat med fløde. Herefter røres æggene i et ad gangen.
De udstenede svesker udblødes icognac og lægges i smurte portionstærteforme. Dejen hældes over sveskerne.
Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 12-15 minutter.

Tærterne skal virke bløde ved serveringen, hvor flormelis sigtes over og ekstra svesker serveres til.

Spise med Mormor

fredag

JULELEVERPOSTEJ A LA JULIUS

Juleleverpostej a la Julius er en opbagt leverpostej med smag af æble og timian. Den indgår fint på julens frokostbord, serveret med hjemmesyltede rødbeder eller asier.

JULELEVERPOSTEJ A LA JULIUS

300g hakket svinelever
200 g hakket spæk
25 g mel
25 g smør
2 dl mælk/fløde
salt
peber
finthakket løg
1 fintrevet æble
1 æg
frisk eller tørret timian
 Lav en opbagning af mel, smør, mælk eller fløde og ibland de øvrige ingredienser. Leverpostejmassen hældes i en smurt form og bages i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time til den er gennembagt.

Spise med Mormor

onsdag

BANANKAGE MED KANELMARINEREDE PÆRER

Banankage med kanelmarinerede pærer er en herlig december dessert med dej af marcipan og de dejlige pærer med julens smag af kanel.
Kagen portionanrettes på tallerkener med letpisket fløde eller creme fraiche til.

Opskriften er til 6 personer

BANANKAGE MED KANELMARINEREDE PÆRER

dej

3 melemstore, godt modne bananer
200 g marcipan
4 æg
150 g sukker
100 g mel
2 tsk. bagepulver

pynt

flormelis til drys

Marcipanen skæres i små stykker og piskes godt sammen med æggene. Elpisker er det nemmeste. Tilsæt sukkeret og pisk alt godt igennem. Mel og bagepulver sigtes i og blandingen røres godt.
Bananerne skæres i skiver og tilsættes. Pisk indtil de er opløst i dejen.
Dejen hældes i en smurt kageform og bages ved 200 grader i 35-40 minutter.
Prøv med en strikkepind, om dejen er bagt.
Afkøl kagen og drys den med flormelis.

KARAMELISEREDE PÆRER

6 pærer
1/2 liter vand
125 g sukker
saften af 1 citron
2 hele kanelstænger
1 tsk. vaniliesukker

Pærerne skrælles og stilken bliver siddende på. Vand og sukker bringes i kog i en gryde. Kanelstængerne knækkes og tilsættes sammen med vaniliesukker og citronsaft.

Stil pærerne ned i gryden med stilkene opad og kog dem under låg i 15 minutter. Afkøl pærerne.

Servér banankage med kanelmarinerede pærer anrettet på tallerkener sammen med letpisket flødeskum eller creme fraiche.

Spise med Mormor

mandag

Mokka-chokoladekage

Mokka-chokoladekage lagt sammen af lagkagebunde og creme af flødeskum med kaffe og chokolade i er en dessert lige i øjet, når man sammen med gode venner har indtaget en dejlig decembermiddag op mod jul.

Her bager vi selv bundene, hvilket kan gøres et par dage før.

MOKKA-CHOKOLADEKAGE

lagkagebunde

175 g smør
175 g sukker
5 æggeblommer
5 stiftpiskede æggehvider
2 spsk. jordbærsyltetøj
175 g mørk chokolade
175 g mel
2 tsk. bagepulver
50 g finthakkede mandler

creme

1/2 liter piskefløde
2 spsk. flormelis
1 spsk. frysetørret kaffe
50 g hakket mørk chokolade
50 g hakkede valnøddekerner

Til lagkagebundene piskes smør og sukker godt med en el-pisker. Æggeblommerne røres i én ad gangen. Chokoladen smeltes over vandbad og røres i sammen med syltetøjet. Mel, bagepulver og mandler røres i og til sidst vendes de stiftpiskede hvider i dejen.
Dejen hældes i en smurt springform og bages i ovnen ved 180 grader i 60-70 minutter. Køl kagen lidt af og del den i 3 lagkagebunde.

Til cremen piskes fløden til skum og smages til med flormelis. Den frysetørrede kaffe røres op med 1 spsk. kogende vand og vendes i fløden sammen med chokolade og valnødder.

Læg kagen sammen med cremen fordelt mellem de tre lag og stil lagkagen koldt i nogle timer.

Server mokka-chokoladekage med et tykt lag flødeskum over og pyntet med halve valnøddekerner.

Spise med Mormor

fredag

JULENS NØDDEKRYDDERKAGE

En god skærekage med smag af julen er ikke til at undvære hen under jul og i selve juledagene. Med sådan en eller flere på lager er man garderet mod uventet julebesøg. Ellers skal familien nok sørge for, der bliver spist op.

JULENS NØDDEKRYDDERKAGE

200 g blødt smør
200 g lys farin
4 æg
225 g mel
1 tsk. kanel
1/2 tsk. nelliker
1/2 tsk. revet muskatnød

fyld

200 g blandede rosiner
korender
hakkede mandler eller nøddekerner
hakket sukat eller pomeransskal

Smør og farin røres sammen til en creme og 3 af æggene røres i ét ad gangen. Ca. 100 g mel og det sidste æg røres i. Resten af melet, blandet med  krydderierne og fyldet vendes i dejen.

Dejen hældes i en smurt form, som kum må fyldes 3/4 op. Kagen bages i ca. 1 time og 15 minutter i ovnen ved ca. 150-160 grader. Køles af og pyntes med glasur.

Spise med Mormor

tirsdag

Rejer i fuglereder med varm hvidløgssauce

En alternativ opskrift til det traditionelle julefrokostbord.

Opskriften er til 4 personer

REJER I FUGLEREDER

4 grønne pastafuglereder
4 porrer
250 g spinat
200 g Royal Greenland rejer
1 1/2 dl piskefløde
salt

Varm hvidløgssauce

1-2 fed knust hvidløg
1 bundt friskhakket persille
75-100 g smør

Pastarederne koges i rigeligt vand efter anvisning på pakken. Porrerne skæres i skiver og blancheres i vand i ca. 5 minutter. Vandet hældes fra. Porrerne blandes med spinat og varmes langsomt op. Fløden tilsættes og saucen smages til med salt ofg peber og varmes godt igennem.

Hvidløg og persille vendes i varmt, smeltet smør og smages til med peber.

Servér fuglerederne, anrettet på et fad, vend rejerne i saucen og kom det på fuglerederne. Lune flutes og smør gives til.

Spise med Mormor

søndag

Enebærmarineret nakkefilet med bagte cox orange æbler i portvinscremesauce

Opskriften er til 4 personer

800-1000 g nakkefilet uden svær og fedt
salt
peber
2 1/2 dl kogende vand
1/2 liter piskefløde
evt. 1 spsk. maizena til jævning

marinade

3 dl rødvin
3 dl portvin
salt
peber
1/2 tsk. timian
3 fed grofthakket hvidløg
1 spsk. let knust enebær
1 laurbærblad

4 mellemstore cox orange æbler

Marinaden røres sammen og nakkefiletstykket lægges i den i 24 timer og vendes af og til. Den marinerede nakkefilet lægges på rist i bradepanden, gnides med salt og peber og steges i ca. 20 minutter ved 225 grader. Marinaden hældes over og nakkefileten steges videre i ca. 35 minutter ved 160 grader.
Det kogende vand hældes i bradepanden og skyen sigtes over i en gryde. Skyen koges ind til ca. 1 dl. Piskefløden tilsættes og portvinscremesaucen koges ned til ca. 3 dl sauce, der om ønskes, kan jævnes med maizena efter behov og smag.

Blomsten af æblerne skæres af, så de lettere kan stå. Skindet ridses midt på æblet med en knivspids. Æblerne bages ca. 5-8 minutter efter størrelse ved 200 grader.

Spise med Mormor

lørdag

Marcipangratin med vaniliekogte pærer

Bagt marcipangratin med vaniliekogte pærer og let brændte mandler er en fantastisk juledessert til familien.
Pærerne kan serveres både varme og kolde.

MARCIPANGRATIN MED VANILIEKOGTE PÆRER OG LET BRÆNDTE MANDLER

75 g sukker
125 g smør
125 g mandelmel
250 g marcipan
2 1/2 dl æg
2 dl cremefaraiche 38 %
4 små pærer med stilke
1 1/2 dl vand
2 stænger vanilie
1 1/2 dl sukker
100 g mandelflager

sukker og smør piskes hvidt, mandelmel og marcipan tilsættes. Æggene kommes i et ad gangen. Tilsidst tilsættes creme fraiche.
Gratinen hældes i en smurt form og bages i ovnen ved 165 grader i ca. 35 minutter.

Pærerne skrælles, lad stilkene sidde. Vand, vanilie og sukker koges op, pærerne lægges i med stilkene op og koges i ca. 15 minutter under låg.

Mandelflagerne vendes på en varm pande, så de bliver lidt brændte i spidserne.

Servér bagt marcipangratin med vaniliekogte pærer, drysset med de letbrændte manddelflager.

Spise med Mormor