fredag

RIS A LA MALTA


Om nu nogen skulle få lyst til at finde et alternativ til den tunge ris a la Mande, er denne dessert, også med ris, Ris a la Malta, et godt bud. Den består af ris, kogt i vand og flødeskum med smag af citronskal eller vanilje.

Opskrift : Else Algreen 1964

RIS A LA MALTA

1 1/2 dl lange, slanke ris
1 liter vand
1/2 tsk. salt
2 1/2 - 3 dl piskefløde
1 tsk. sukker
lidt reven citronskal eller vanilje

garnering

dybfrosne bær eller henkogte frugter

Læg risen i kogende vand med lidt salt. Kog den mør under låg ca. 1 kvarter. Hæld den i en sigte og skyl den med koldt vand, hvorefter den rystes af og til.
Pisk fløden til ikke for stift skum, vend risen heri og smag til med lidt sukker og citronskal eller vanilje.

Læg risblandingen i en top på et fladt fad og læg frugten omkring.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad