onsdag

FRUGTSALAT I CITRONCREME

Til juletiden og julens borde hører frugtsalat og frugtsalat er som bekendt mange ting.

Her en usædvanlig dejlig frugtsalat med frugter og citroncreme. Salaten serveres iskold med små tørre kager til.

Frugterne vælger man selv ud. Det kan være både friske eller henkogte frugter eller en blanding.

Opskrift : Else Algreen

FRUGTSALAT I CITRONCREME

citronsovs

5 æggeblommer
2 dl vand
2 dl sukker
reven skal og saft af 1 citron
2 dl piskefløde

frugter (forslag)

appelsiner
æbler
pærer
mandariner
druer
bananer
ananas
melon
cocktailbær
nøddekerner

Bland æggeblommer, vand og sukker i en kasserolle. Sæt dem i varmt vandbad over en større kasserolle og pisk i massen over svag varme, til cremen er tyk og skummende.
Pisk sovsen kold og og pisk langsomt citronskal og citronsaft i. Vend til sidst den piskede fløde i.

Skær frugterne i ensartede stykker og vend dem i den iskolde creme lige før servering, når de er grundig afdryppet.

Servér den dejlige frugtsalat iskold med små tørre kager til (småkager).

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad