lørdag

KANELSTEGTE KYLLINGELÅR MED HÅNDTAG

Fjerkræ hører julen til, i særdeleshed and, gås og kalkun. Kylling er nu heller ikke helt skævt, penslet med kanelmarinade og stegt i ovnen. Dejlig mad til december måned med smag af julen.

Opskrift : Pia Andreassen

KANELSTEGTE KYLLINGELÅR MED HÅNDTAG

8 kyllingelår

marinade

2 spsk. olivenolie
1/2 tsk. kanel
ca. 1/2 tsk. salt
ca. 1/4 tsk. peber

Sæt ovnen på 200 grader.
Rør olie og kanel sammen og smag til med salt og peber.

Læg kyllingelårene på skærebrættet. Skær benet over lige før leddet med en stor skarp kniv - eller sav det over.
Stil lårene på højkant og pres kødet ned, så benet bliver frit. Pensl lårene med marinaden.

Steg kyllingelårene i en lille bradepande eller alubakke i en varm ovn ca. 40 minutter. Giv dem herefter ca. 5 minutter under grill. Stegetiden er lidt længere end normalt p.g.a. faconen.

Spise med mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad