tirsdag

Karameller med mandler

Karameller med mandler af den hjemmegjorte slags er, indpakket i smukt cellofan, en oplagt værtindegave i den søde juletid.
Det tager en god times tid at fremstille karameller med mandler og så er smør at foretrække, ifald man gerne vil have den gode smørsmag i karamellerne.

KARAMELLER MED MANDLER

50 g smør eller mgr.
250 g sukker (3dl)
2 dl piskefløde
3 dl fløde
200 g sirup (1,5 dl)
75 g mandler (1,5 dl)
1 spsk. olie til pensling

Bland det hele i en tykbundet gryde, undtagen mandlerne. Kog massen ved svag varme ca. 1 time. Rør jævnligt i gryden. Karamelmassen er færdig, når den kan rulles til kugler. Prøv at kom nogle dråber i et glas koldt vand.
Smut mandlerne og snit dem i strimler. Ristes i ovnen ved 100 grader. Bland mandlerne godt i massen og hæld denne på oliesmurt bagepapir. Skær i firkanter lige før massen er stivnet helt.

Pak karamellerne ind i kulørt cellofanpapir.