mandag

DRINKS TIL NYTÅRSAFTEN

Til en god nytårsfest hører nytårsdrinks. Her er et par stykker, der nok kan holde festen igang.

WHISKY-SOURS

3/4 del whisky
1/8 del sukkersaft
1/8 del citronsaft
en anelse rom
lidt æggehvide piskes med sodavand efter behag

RED DEVIL

1/2 dl gin
1/4 dl absinth
1/4 dl grenadine
2-3 stænk citronsaft

Godt Nytår

Spise med Mormor

søndag

Skaldyrsrisotto

Skaldyrsrisotte med fyld af lækre hummerhaler og muslinger er et godt alternativ til den traditionelle nytårsmad. Retten har den fordel, at den ikke ligger så tungt, medens den samtidig er elegant.

Opskriften er fra Irma og rækker til 4 personer.

SKALDYRSRISOTTO

1 løg
2 fed hvidløg
smør
3 dl risottoris
2 dl hvidvin
ca. 7 dl kogende vand
1 terning fiskebouillon
1 fed hvidløg
25 g smør
1 posre optøede hummerhaler
1 pose optøede muslinger
salt
peber

Løg og hvidløg hakkes og svitses i smørret i en gryde uden at tage farve. Risene vendes i. Hæld hvidvinen på og lad den koge ind i risen. Kom vand og bouillonterning ved og lad retten simre, indtil risen har opsuget al væde.
Der røres jævnligt i gryden. Riv hvidløg og vend det med smør på en pande uden at tage farve. Vend med afdryppede skaldyr og vend skaldyr med risen. Der smages til med salt, peber og måske en ekstra smørklat.

Servér retten straks.

Spise med Mormor

lørdag

Østersmarineret Laks

Østersmarineret laks, serveret med æggeblommepuré, agurkegelé og kaviar er en fornem forret til en festlig nytårsaften.
Retten påbegyndes dagen før, hvor fisken lægges i marinade.

Opskriften er til 4 personer og udarbejdet af kokken Thorsten Schmidt.

ØSTERSMARINERET LAKS

300 g laksefilet

marineringslage 1

150 g salt
1/2 liter vand
8 hele peberkorn

marineringslage 2

saft af 1/2 citron
skal af 1 citron
10 g sukker
4 finthakkede østers
1 skalotteløg

Lage 1 koges op i en gryde og stilles koldt 1 time. Skær laksen i 2 lige store stykker og læg dem i den kolde lage 1 i 6 timer. Tag laksen op og skyld den i under koldt vand. Læg fisken køligt til næste dag.

Til lage 2 røres citronsaft, skal og sukker sammen. Tilsæt de finthakkede østers og løg. Lad det stå i 10 minutter. 30 minutter inden servering lægges laksen i lage 2.

agurkegelé

1 stor agurk
1 spsk. hakket dild
1 spsk. hakket purløg
1 spsk. hakket persille
salt
1 knsp. hvidløg
4 g husblas pr. dl

Til agurkegelé køres alt i blender og sigtes fint. Udblød husblassen og varm den med halvdelen af agurkejuicen. Rør den sammen med resten af juicen. Hældes i lille flaf skål med lige sider og sættes koldt til den er stiv.

æggeblommepuré

3 hådkogte æggeblommer
2 spsk. mayonnaise
1 tsk. dijonsennep
lidt salt

Rør alle ingredienserne sammen til en lind masse.

Servér østersmarineret laks, smukt arrangeret på portionstallerkener med små firkanter af agurkegelé, bunker af kaviar og æggeblommepuré.

Spise med Mormor

fredag

Kammuslinger i aromatisk juice

Kammusliger i aromatisk juice er en smuk nytårsret, creeret af kokken Thorsten Schmidt, som i 2006 blev årets kok.

Opskriften er til 4 personer

KAMMUSLINGER I AROMATISK JUICE

8 store kammuslinger
skal og saft af 1 citron
40 g sukker
20 g salt

Læg kammuslingerne på en bakke og fordel en blanding af citronskal, citronsaft, sukker og salt henover muslingerne. Lad arrangementet stå koldt i 24 timer.

juice

4 grofthakkede skalotteløg
3 fed hakkede hvidløg
1/2 bundt citrontimian
1/4 liter grøntsagsjuice
250 g gulerødder
2 laurbærblade
100 g kalvebacon i tern
10 hele peberkorn
10 g salt
50 g smør
1 citron

Mayonnaise, smagt til med hvidløg og lidt nøddeolie

Papirtynde, ristede toaststykker af et frossent fuldkornsbrød

Sautér bacon i 20 g smør til det er gyldent. Tilsæt de hakkede løg og hvidløg og lad simre i 2 minutter. Tilsæt timian, grøntsagsjuice, gulerødder og lad det hele småkoge i 30 minutter. Blend massen og si den. Smag saucen til med resten af smørret, salt og citronsaft.

Servér kammuslinger i aromatisk juice tallerkenserveret med kammuslingerne, delt i to, den varme orangerøde sauce, hjemmelavet mayonnaise, rørt op med hyldemlomsteddike, en knivspids hvidløg og lidt nøddeolie samt det papirstynde, ristede fuldkornsbrød til.

Spise med Mormor

torsdag

Dronningens Nytårsbrød

Dropningens nytårsbrød er et dejligt parcipanbrød,creeret af chefkonditor ved Odense Marcipan,Peter Kofoed.
Det er rart med lidt sødt til en god kop kaffe nytårsaften.

DRONNINGENS NYTÅRSBRØD

400 g ren rå marcipan
50 g rosiner
1 spsk. rom
30 g ristede mandelsplitter
100 g god mørk chokolade til overtrækkelse

Rosiner og rom blandes og står og trækker natten over.Mandelsplitterne ristes på en pande og hakkes fint.Det hele blandes med marcipanen og formes til et marcipanbrød.Overtrækkes med chokolade.

Spise med Mormor

onsdag

Gravlaks

Gravlaks på surbrød og djævlesauce som forret nytårsaften eller som hovedret med flødestuvet spinat, påbegyndes dagen før. Et tykt midterstykke er det bedste.

2 kg laks
4 spsk. salt
4 spsk. sukker
1 tsk. salpeter
1 tsk. peber
rigeligt grøn dild

Fisken skrabes omhyggeligt. Den flækkes, benene tages ud og fileterne tørres godt og gnides grundogt med en blanding ag salt, peber, sukker og salpeter. Laksestykkerne lægges mod hinanden, kødside mod kødside og den tykke del mod den tynde. Rigelig dild og friskmalet hvid peber drysses imellem og fisken stilles koldt i let pres til næste dag.

Servér gravlaks rå, skåret i pæne skiver på surbrød med djævlesauce til eller med flødestuvet spinat, små pillede kartofler og koldt smør eller en veltilsmagt mayonnaise.

Spise med Mormor

tirsdag

Små mandelkager

Små mandelkager, sprøde og lækre og nemme at lave.

Der bliver ca. 65 stk. af portionen

SMÅ MANDELKAGER

125 g blødt smør
75 g sigtet flormelis
1 lille æg
150 g mel
2 tsk. vaniliesukker

pynt

50 g tynde, fine mandelfileter
30 grøde cocktailbær

Dup cocktailbærrene tørre og hak dem groft. Rør smør og flormelis cremet, rør ægget i, derefter mel og vaniliesukker. Sprøjt dejen ud i små toppe på en bageplade, beklædt med bagepapir. Pynt kagerne med mandelfileter og cocktailbær.
Bages i øverst i ovnen ved stærk varme 210-215 grader i ca. 6 minutter.

Spise med Mormor

mandag

Rustik peanutbutter

Rustik peanutbutter i et lille kønt glas er velegnet som julens værtindegave og så smager det henrivende.

RUSTIK PEANUTBUTTER

500 g peanuts
reven skal af 1 appelsin
salt

Rist peanuts i ovnen til de er gyldne. Tag knap halvdelen fra og blend resten til en cremet masse. Tilsæt revet appelsinskal og blend yderligere. Tilsæt de ristede peanuts og rør det hele godt sammen.
Hældes på glas, der lukkes og sættes koldt.

Holdbarheden er ca. 1 måned i køleskab.

Spise med Mormor

søndag

Abrikoscreme

Abrikoscreme med hakkede nødder er en let, syrlig og dejlig dessert efter al den fede julemad.

ABRIKOSCREME

100 g tørrede abrikoser
2 bananer
saft af 1/2 citron
1 dl piskefløde
1 dl yoghurt naturel
1 spsk. honning

hakkede nødder til pynt

Udblød abrikoserne i koldt vand natten over og dryp dem godt af. Kom dem i en blender sammen med de skrællede bananer og de øvrige ingredienser. Det hele blendes til en luftig creme, som fordeles i fire portionsglas. Drys med hakkede nødder.

Servér abrikoscreme koldt.

Spise med Mormor

lørdag

Karrysild med løg og kapers

Karrysild med løg og kapers passer perfekt på julens sildebord. Opskriften er fra Irma og den er beregnet til 6 personer.

KARRYSILD MED LØG OG KAPERS

1 stort glas kryddersild, hele fileter
1 gult løg
1 1/2 tsk. karry
5 dråber hvid balsamico eddike
3 dl drænet yoghurt naturel 10 %
1 lille rødløg
4 spsk. kapers
lidt klippet dild

De hele sildefileter lægges på et fad. Hak det gule løg, kom det i en skål med karry og balsamisk eddike. Rør rundt og vend med yoghurt.
Anret karrysid med dressing, snittet rødløg, kapers og klippet dild.

Kilde : Irma

Spise med Mormor

fredag

Indbagt brie med abrikos syltetøj

Indbagt brie med abrikos syltetøj er en delikatesse på julens ostebord.

INDBAGT BRIE MED ABRIKOS SYLTETØJ

200 g brie, umoden
75 g mel
1/4 tsk. salt
1/2 tsk. delikatessepaprika
50 g smør
1 spsk. piskefløde

æg til pensling

Mel, salt og paprika blandes og smørret smuldres i. Saml hurtigt dejen med fløden og læg den koldt mindst 1 time.
Rul dejen ud i 2 runde plader, ca. 20 cm i diameter. Læg osten på den ene plade og dæk med den anden. Kanterne rulles sammen og presses med en gaffel så osten  ikke flyder ud. Pensl med sammenpisket æg.
Bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Servér indbagt brie med abrikossyltetøj, der er rørt op til en lind konsistens. Solbærsyltetøj er også godt.

Spise med Mormor

torsdag

Peanutbutter med appelsin

Peanutbutter med appelsin og smag af julen, er hurtig at gå til og så er det en fantastisk god værtindegave, fyldt på små delikate glas, til julens invitationer.

PEANUTBUTTER MED APPELSIN

500 g usaltede peanuts
reven skal af 1 appelsin
salt

Peanutnødderne lægges på en bageplade, beklædt med bagepapir og sættes i ovnen ved 150 grader til de er ristede, uden at være brændt. Processen tager 10-15 minutter.
Hæld de ristede peanuts i en foodprocessor. Blendt til der opnås en cremet masse, tilsæt revet appelsinskal og blend yderligere. Smag til med salt og fordel den dejlige peanutbutter med appelsin i små glas.

Holdbarheden i køleskab er en måned.

Spise med Mormor

onsdag

Chokolademousse med biscoti

chokolademousse med biscoti og appelsin er en af julens lækre og søde desserter, der kan stå klar i køleskabet et par dage før, den skal på bordet.

Opskriften er til 6 personer

CHOKOLADEMOUSSE MED BISCOTI

200 g god mørk chokolade
4 store stiftpiskede æggehvider
4 æggeblommer
50 g sukker
revet skal af 1 appelsin
15 knuste biscottier(småkager)

Smelt chokoladen over vandbad og køl den af. Æggeblommer og sukker piskes til en tyk æggesnaps, som tilsættes reven appelsinskal og den smeltede chokolade. Til sidst vendes de stiftpiskede hvider forsigtigt i.
småkagesmuldet fordeles i små dessertglas og overhældes med chokolademoussen. Dæk glassene til og sæt dem i køleskabet, gerne til næste dag.

Servér chokolademousse med biscoti efter en god middag eller når trangen til noget sødt melder sig.

Spise med Mormor

tirsdag

Fransk paté med cumberlandsauce

Fransk paté med cumberlandsauce, serveres med en salat til og pynter smukt på julens frokostborde. Opskriften er Irmas og til 8 personer-

FRANSK PATÉ

250 g optøet kyllingelever
2 spsk. sherry eller lignende
2 fed revet hvidløg
2 tsk. timian
400 g hakket kalv og flæsk
2 æg
1 dl piskefløde
1 tsk. fint salt
lidt peber
1 dl valnødder
1 dl. sorte oliven uden sten

CUMBERLANDSAUCE

200 g ribsgelé
skal og saft fra 1 appelsin
1 tsk. friskrevet ingefær
2 spsk. sherry

Kyllingeleveren skæres i mindre stykker og kommes i en skål. Tilsæt sherry, hvidløg og timian og lad det stå. I en anden skål kommes hakket kød, æg, fløde, salt og peber og det hele blandes sammen. Heri vendes valnødder og oliven. Vend tilsidst marinade og kyllingelever i. Farsen hældes i en smurt rugbrødsform.
Bages midt i ovnen ved 175 grader i ca. 1 time.

Til saucen kommes ingredienserne i en gryde, varmes op til geléen er smeltet. Lad simre i nogle minutter.

Servér fransk paté med salat og lidt cumberlandsauce dryppet over.

Kilde : Irma

Spise med Mormor

mandag

Linsepaté

Linsepaté, serveret med en dejlig julesalat til er skøn på bordet, hvis der er vegetarer blandt julegæsterne, men sandelig også til alle os andre, er krydret linsepaté et hit på julebordet. Den kan spises både varm og kold.
Opskriften er fra "en grøn restaurant i London".

LINSEPATÉ

175 g små røde linser
ca. 3,5 dl grøntbouillon
125 g fintrevet cheddar ost
1 hakket skalotteløg
1 spsk. hakket persille
1-2 tsk. tørret basilikum
2 æg
2 spsk. fløde
salt
lidt cayennepeber
lidt citronsaft

Linserne skylles, kommes i en gryde sammen med grøntsagsbouillonen og koges i 10 minutter. Pas på linserne ikke koger tør. De skal være som en tyk grød, når de er klar.
De kogte linser hældes i en skål og tilsættes revet ost, løg, persille og basilikum samt æggene, der er sammenpisket med fløden. Smag massen til med salt, cayennepeber og citronsaft og kom den i en lille smurt form (1 liter).
Bag patéen i ovnen ved 185 grader i ca. 25 minutter.

Servér linsepaté pyntet med balilikumblade og citronsnitter til sammen med en dejlig julesalat og en kold creme fraiche til.

Spise med Mormor 

søndag

Julebreve

Overordentlig lækre småkager, som kun kan gøre lykke på julens kage- og kaffeborde.
Der bliver ca. 60 stk. af portionen

JULEBREVE

150 g smør
250 g mel
100 g sukker
1 æg
2 spsk. cognac eller hedvin

fyld

1 stang blød nougat
ca. 1 dl ekstra stiv hindbærmarmelade

Smuldr smørret i melet med fingrene, tilsæt sukker, æg og hedvinen. Dejen æltes sammen og hviler koldt et par timer. Rulles ud til en firkantet plade på et melet bord. Skær den i firkanter på ca. 2 1/2 cm med klejnesporen. Nougaten skæres ud til samme antal stykker og der lægges et stykke på hver firkant. Fold hjørnerne ind over og lad dem mødes på midten, hvor de trykkes til ganske let. Der anbringes et lille klat tyk marmelade midt på hver kage. Sættes på bagepladen, beklædt med bagepapir.
Kagerne bages på øverste ribbe i ovnen ved 200 grader i 8-10 minutter.
Lad kagerne blive kolde og læg dem så i en kagedåse med papir imellem lagene.

Spise med Mormor

lørdag

Pistaciekranse

Pistaciekranse med glasur og små snitter af pistacienødder er meget smukke, lækre og fine sprøde julesmåkager af den slags, der pynter på julens kageborde.

Der bliver ca. 80 stk. af portionen.

PISTACIEKRANSE

250 g mel
175 g smør
60 g sukker
1 stor æggeblomme

pynt

hvid romglasur af sigtet flormelis, rørt med et par skefulde varm rom
grønne pistaciekerner, skåret i fine tynde snitter

Smørret smuldres i melet  og dejen samles med sukkeret og æggeblommen. Lad den hvile i køleskaber, gerne til næste dag. Rul dejen ud og udstik den til kranse med to glas i forskellig størrelse.
Kransene sættes på bagepladen, beklædt med bagepapir og bager ved 200 grader i ca. 8 minutter til de er lysebrune.
Lad kransene køle af på en bagerist og sæt dem så over på et stykke papir for at pensle dem med glasur og pynte med pistaciesnitter inden glasuren størkner.

Pistaciekranse opbevares i kagedåse.

Spise med Mormor

fredag

Friterede pærer med danablue

Friterede pærer med danablue er vidunderlig med et glas portvin til.

Pærerne kan for nemheds skyld være friteret i forvejen og så varmes i ovnen, når de skal på bordet.

FRITEREDE PÆRER MED DANABLUE

8-10 pærer
125 g danablue ost

beignetdej af :

125 g mel
1 tsk. bagepulver
1 æg
3/4 dl vand
1/2 tsk. olie
1-2 spsk. cognac

100 g finthakkede valnøddekerner

olie til friture

Skræl de modne pærer og behold stilken på. Pærerne udhulet fra blomsterenden med en skrællekniv og hulrummet fyldes med danablue ost.
Rør beignetdejen sammen og lad den hvile en halv times tid. Pærerne vendes i dejen og herefter i de hakkede valnøddekerner og koges gyldne i olien.
Læg de friterede pærer med danablue på et stykke køkkenrulle.

Servér pærerne med et godt glas portvin eller kirsebærlikør til.

Spise med Mormor

torsdag

Flødekringler med kulørt sukkerkrymmel

Flødekringler med kulørt  sukkerkrymmel er dejlige til en kop julekaffe og smukke på julens kagebord.

Der bliver ca. 40-50 kager af portionen.

FLØDEKRINGLER MED KULØRT SUKKERKRYMMEL

200 g mel
200 g hårdt smør
1 1/2 dl piskefløde
1 tsk. citronsaft

pynt

piskefløde
kulørt sukkerkrymmel
sukker

Hak smørret i melet og smuldt det med fingrene. Tilsæt fløde og citronsaft og saml dejen med hænderne til den er ensartet. Lad dejen hvile koldt.
Rul dejen ud til en firkantet plade, der med klejnesporen skæres i ca. 1 x 16 cm lange strimler og formes til små kringler. Pensl kringlerne med piskefløde, tryk dem derefter i en blanding af krymmel og sukker og læg dem på en bagepapirklædt bageplade.
Kringlerne bages på øverste ribbe ved 200 grader i 8-10 minutter.

Spise med Mormor

onsdag

Kokosmakroner med mandler og glasur

Superlækre kokosmakroner med mandler og glasur. Det betaler sig at lave dobbelt portion, så der er noget til dåserne. Kagerne vil gå som varmt brød.

Der bliver ca. 50 stk. af portionen

KOKOSMAKRONER MED MANDLER OG GLASUR

175 g sukker
1 æg
1 æggeblomme med lidt hvide ved
200 g kokosmel
50 g smuttede, finthakkede mandler

pynt

flormelis
æggehvide

Sukker, æg og æggeblomme piskes tykt og skummende, tilsæt kokosmel og de hakkede mandler og saml dejen.
Dejen sættes på en plade med bagepapir med en teske og formes med melede hænder til små toppe.
Bages i ovnen på øverste ribbe ved ca. 210 grader i ca. 6 minutter.
Afkøl kagerne lidt og tag dem af pladen. Pynt kagerne med glasur, som er fyldt i et kræmmerhus og sprøjt en spiral på hver kage.
Nu skal kagerne stå til de er helt kolde og kan lægges i kagedåse.

Spise med Mormor

tirsdag

Julens dessertsalat med mandariner

Julens dessertsalat med mandariner er vidunderlig i julens dessertsortiment. Den syrlige salatsauce af creme fraiche gør desserten frisk.

JULENS DESSERTSALAT MED MANDARINER

2 små ds. mandariner
100 g mørk grofthakket chokolade
50 g grofthakkede valnøddekerner

sauce af :

1 bæger (180 g) creme fraiche 38 %
1 dl yoghurt naturel
ca. 1 dl kirsebærlikør

Salatsaucen røres sammen og stilles koldt nogle timer.
Mandarinerne afdryppes godt i en sigte og chokoladen hakkes groft. Fyldes blandes med salatsaucen og der holdes en smule tilbage til pynt.

Spise med Mormor

mandag

Mandelfromage med solbærromgelé

Mandelfromage med solbærromgelé er en rigtig dejlig juledessert ovenpå en god middag og så gerne med et lille glas portvin til.

MANDELFROMAGE MED SOLBÆRROMGELÉ

fromage

3 dl mælk
korn af 1/2 stang vanilie
4 blade husblas
2 æggeblommer
2 spsk. sukker
50 g smutte, finthakkede mandler
3 dl piskefløde, pisket til skum

solbærromgelé

2 dl solbærrom
3 blade husblas

Til solbærromgelé opløses den udblødte husblas i en gryde i lidt af solbærrommen. Når husblassen er opløst kommes resten af solbærrommen ved. Geléen hældes i en form og stilles koldt til geléen er stivnet.

Til mandelfromagen bringes mælk, vaniliekorn og vaniliestang i kog. Husblassen udblødes i koldt vand og den udblødte husblas kommes i gryden til mælken under omrøring. Æggeblommer og sukker piskes til en luftig æggesnaps, hvori mælken hældes. Det hele hældes tilbage i gryden og piskes godt i nogle minutter ved svag varme til cremen jævner lidt. Cremen må endelig ikke koge. Tilsæt de hakkede mandler, fjern vamiliestangen og køl af medens der indimellem røres. Når fromagen er så stiv, at der kan dannes et mønster, vendes flødeskummet i og nu hældes fromagen i formen over solbærrommen.
Sæt fromagen koldt nogle timer, gerne til næste dag.
Ved servering løsnes forsigtigt med en kniv i kanten, formen dyppes hurtigt i varmt vand og fromagen vendes ud på et fad.

Servér mandelfromage med solbærromgelé som en af julens dejligste desserter.

Spise med Mormor

søndag

Svenske Julestjärnor

Pagtfulde, skrøbelige julesmåkager fra Sverige, bagt af butterdej og fyldt med marmelade.

SVENSKE JULESTJÄRNOR

dej

150 g mel125 g koldt smør, skåret i småstykker
ca. 3 spsk. koldt vand

fyld

1 dl rød marmelade

æg til pensling
drys af perlesukker

Det kolde smør hakkes i melet og dejen samles hurtigt med det kolde vand. Læg dejen koldt nogle timer før den skal bruges.
Dejen udrulles tyndt og med en klejnespore dannes 8 store kvadrater, der hver snittes i alle hjørner. Læg en klat syltetøj midtpå og fold hver anden dejsnip ind over fyldet, så der dannes en stjerne.
Stjernerne pensles med æg og drysses med perlesukkeret.
Kagerne bages i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter.

Svenske julestjärnor er smukke på julens kageborde og dejlige til en kop julekaffe.

Spise med mormor

lørdag

Cumberlandsauce

Cumberlandsauce, en rigtig julesauce med den prægtigste smag af julen, er skøn til mange af julens spiser som skinke, fjerkræ og svinekød.

CUMBERLANDSAUCE

1 finthakket skalotteløg
strimlet skal af 1/2 usprøjtet appelsin
strimlet skal af 1/2 usprøjtet citron
4-5 spsk. ribsgelé
1 dl portvin
saft af 1 appelsin
saft af 1/2 citron
1 tsk. sennepspulver
ca. 1/4 tsk. stødt ingefær
cayennepeber

Kog løg og frugtskal et par minutter i lidt vand. Smelt gelé og portvin sammen, tilsæt frugtsaft og smag til med krydderier. Saucen stilles koldt og trækker mindst 1 time.

Kilde : Christa Alstrup

Spise med Mormor

fredag

Ostekiks

Til julens frokostborde hører ost og hertil dejlige ostekiks, som vi bager selv. Ostekiks, tykke og dejlige som disse smager helt vidunderligt med sit indhold af blåskimmelost.

Der bliver 20 tykke kiks af portionen.

OSTEKIKS

150 g mel
150 g smør
150 g revet blåskimmelost
1 æg til pensling

drys

havregryn

Smørret, som skal være blødt blandes med mel og den revne ost og dejen samles hurtigt. Rul dejen til en pølse, som hviler i køleskabet til næste dag. Skær dejen i ca. 1 cm tykke skiver, læg dem på bageplade med bagepapir og pensl med sammenpisket æg. Drys lidt havregryn på kiksene.
Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 10 minutter.

Spise med Mormor



torsdag

Lakridskarameller

Lakridskarameller af den hjemmelavede slags skal ikke mangle i julens slikskåle.

Der bliver ca. 20 karameller af portionen.

LAKRIDSKARAMELLER

250 g sukker
50 g smør
2 dl piskefløde
5-6 stjerneanis

lav form 15 x 20 cm med smurt bagepapir

Ingredienserne kommes i en gryde og der røres rundt til smørret er smeltet. Blandingen skal boble indtil farven er gylden. Ikke for kraftig varme, da karamelmassen nemt brænder på.

Før karamellerne gøres færdig, laves karamelprøven først.

karamelprøven

Dyp skaftet af en træske i lidt koldt vand, dyp derpå skaftet i den varme karamelmasse og igen i koldt vand. Hvis massen kan trilles til en lille kugle, er blandingen klar.

Tag gryden fra varmen og fisk stjerneanis op. Massen hældes i en form med det smurte bagepapir og størkner i fem minutter.
Pladen med karamel kommes op på køkkenbordet, hvor karamellerne skæres ud. Sættes til afkøling, pakkes i smuk celofan og opbevares koldt.

Spise med Mormor

onsdag

Farmors Æbleflæsk

Julen og æbleflæsk hører sammen og der er mange måder at lave æbleflæsk på. Skal det være med eller uden løg, røget, fersk, saltet flæsk eller spæk, letstegt eller tørstegt ? Det er en smagssag og godt smager det i hvert fald.

FARMORS ÆBLEFLÆSK

ca. 1 kg æbler
sukker
750 g fersk eller røget bacon

Flæsket skæres fri for sværen og derefter i mindre tern. Panden varmes godt op og flæsket steges nærmest tørt, tages af panden og lægges på fedtsugende underlag (køkkenrulle). Æblerne kommes på panden og simrer i fedtet til de er næsten kogt ud. Smag æblerne til med sukker.

Servér farmors æbleflæsk lunt med et godt stykke rugbrød til.

Spise med Mormor

tirsdag

Julekarameller med mandler

Julekarameller med mandler, pakket i det fineste cellofan i kulørte farver, pynter på julens slikborde og så er det en fantastisk vært- eller værtindegave i julemåneden.

Julekarameller med mandler kan også kommes i små papirforme i stedet for, at pakkes i cellofan.

Der bliver ca. 45 stk. af portionen.

JULEKARAMELLER MED MANDLER

25 g smør
3/4 dl sirup
2 dl fløde
125 g sukker
1 tsk. vaniliesukker
25 g hakkede, skoldede, smuttede mandler

Kom smør, sirup, fløde, sukker og vaniliesukker i en tykbundet gryde og bring det i kog ved jævn varme. Rør ofte i blandingen. Lad nu karamelmassen koge under jævnlig omrøring ca. 40 minutter eller til karamelprøven kan gøres.

karamelprøven

Dyp skaftet af en træske i lidt koldt vand, dyp derpå skaftet i den varme karamelmasse og igen i koldt vand. Hvis massen kan trilles til en lille kugle, er blandingen klar.

Bland de hakkede mandler i karamelmassen og kom massen i små papirsforme eller i en lille smurt bradepande eller folieform. Dyp en kniv i koldt vand og skær massen i terninger, som brækkes fra hinanden, når de er helt kolde.

Julekarameller med mandler opbevares koldt, efter de er pakket smukt ind i cellofan eller hældt i små papirforme.

Spise med Mormor

mandag

Chokolade med fyld

Chokolade med fyld er et resultat af de rester, der bliver tilovers, når julekonfekten er lavet færdig. Rester som nødder, kandiseret frugt, mougat og andet.

CHOKOLADE MED FYLD

100 g overtrækschokolade
50 g hakkede nødder nødder
75 g pomeransskal
1 dl rosiner

Chokoladen smeltes, de hakkede nødder og syltede pomeransskal vendes i sammen med rosinerne. Hæld blandingen i små konfektskåle og lad dem stivne et køligt sted.

Spise med Mormor

søndag

Julesalat med rejer

Julesalat med rejer er en fin lille forret til decembers og julens middage og så er den lynhurtig at lave. Julesalat med rejer spises med et stykke lunt flüte til.

JULESALAT MED REJER

1-2 juleslat
1 rød peber
1 grøn peber
1/2 agurk, skåret i små tern
200 g pillede rejer
salat
persille

dressing

1 dl creme fraiche
1 tsk. paprika
!74 tsk. chilipulver
salt
peber

Rør dressingen sammen og kom de øvrige ingredienser i. Læg lidt salatblade på små tallerkener, arranger salaten ovenpå og pynt med lidt persille.

Servér julesalat med rejer med et stykke lunt flütes til.

Spise med Mormor

lørdag

Sønderjyske Julebrød

De små rillede sønderjyske julebrød, drysset med groft sukker er dejlige til julens småkagefade. Det er en gammel opskrift fra 50erne på de små sønderjyske julebrød. De er nemme at bage og så smager de dejligt.
Der bliver ca. 40 stk. af portionen.

SØNDERJYSKE JULEBRØD

375 g mel
250 g smør eller mgr.
100 g sukker
1 æggeblomme

pynt

æggehvide og groft sukker

Mgr. hakkes ud i melet, sukkeret og æggeblommen tilsættes og dejen æltes sammen. Læg den koldt nogle timer og tril så til pølser, omkring 6-7 stykker, der bankes lidt kantede og lægges over på en smurt plade. Med en gaffel "rilles" de små brød, hvorefter de nu smøres med æggehvide og drysses med groft sukker.
Kagerne bager i ovnen ved god varme (225 grader) i 8 minutter, hvorefter brødene skæres ud i mindre stykker.

Spise med Mormor

fredag

Møllergårdens Peberkager

Møllergårdens peberkager er en efterhånden noget bedaget opskrift. Det er dejlige julesmåkager med en god krydret smag og så er de hurtige at lave.

MØLLERGÅRDENS PEBERKAGER

3/4 dl sirup
100 g lysr puddersukker
110 g smør eller mgr.
3 tsk. kanel
1/2 tsk. ingefær
1 tsk. nelliker
2 strøgne tsk. natron
ca. 275-300 g hvedemel

Sirup, puddersukker, mgr. og krydderier smeltes i en tykbundet gryde. Når denne masse er svagt lunken, røres melet, iblandet natron i. Men kom det i lidt efter lidt, da det er forskelligt, hvor meget sirupsmassen kan slauge. Tilsidst æltes dejen godt igennem, trilles til tykke pølser, der lægges koldt. Skæres i skiver og bager ved svag varme 220 grader i 4-5 minutter.

Møllergårdens peberkager nydes til en glad kop decemberkaffe og så er de selvfølgelig at finde på julens kagefade.

Spise med Mormor

torsdag

Cornflakes-toppe

Cornflakes toppe, som i barndommen for nu over 50 år siden, vil børnene med glæde deltage i at fremstille. Som der er noget til de voksne, skal der også være noget til børnene. Her er cornflakestoppe gode, selv om de voksne også godt kan lide dem til en kop kaffe.

Der bliver godt 60 stk. af portionen.

CORNFLAKES-TOPPE

200 g palmin
200 g flormelis
125 g kakao
reven skal af 2 appelsiner
1-2 spsk. appelsinsaft
ca. 150 g cornflakes

Paminen smeltes og gryden fjernes fra varmen. Flormelis og kakao røres i.Tilsæt reven appelsinskal og appelsinsaft og vend kornflakes i. Massen sættes af i små toppe med to skeer på en plade med bagepapir. Kornflakes-toppe skal stå koldt  i køleskab.

Spise med Mormor 

onsdag

Gammeldags havregrynskugler med kokosmel

Gammeldags havregrynskugler med kokosmel, som mange af os husker fra barndommen. Hurtige, nemme og billige konfektstykker, som ikke mindst børnene vil elske at være med til at lave. Havregrynskuglerne skal opbevares pakket ind eller i tætlukket dåse i køleskabet.

Der bliver 40-45 stk. af portionen.

GAMMELDAGS HAVREGRYNSKUGLER MED KOKOSMEL

125 g smør
100 g havregryn (3 dl)
35 g kokosmel (1dl)
75 g flormelis (1 1/2 dl)
3 spsk. kakao
1 tsk. vaniliesukker
2 spsk. rosiner
25 g nøddekerner
1 spsk. kaffe

Drys

kokosmel
chokoladekrymmel

Hak smørret i havregrynene med en kniv. Tilsæt kokosmel,flormelis,kakao,vaniliesukker og rosiner. Hak nødderne fint og bland dem i. Tilsæt kaffe og ælt dejen sammen. Form dejen til kugler og rul dem i chokoladekrymmel eller kokosmel.

Gammeldags havregrynskugler skal opbevares køligt.

Spise med Mormor

tirsdag

Jule Macarons

Jule macarons med jordbær- eller hindbærmarmelade er fantastiske på julens kage- og konfektborde. Chefkonditor på Laduree i London, Philippe Andrieu er mester for denne dejlige opskrift på macarons.

Der bliver mindst 30 kager af portionen.

JULE MACARONS

480 g flormelis
280 g fintmalede mandler (mandelmel)
7 æggehvider
2-3 dråber rød frugtfarve
1-2 glas god jordbær- eller hindbærmarmelade

Flormelis, mandelmel og hele mandler kommes i en foodprocessor, som skal køre til hele blandingen er fuldstændig fin. Det hele hældes gennem en finmasket sigte. Æggehviderne piskes stive og tilsættes frugtfarve, medens der piskes. Sukker/mandelmassen vendes forsigtig i hviderne med en dejskraber. Det hele skal være en let og luftig masse.
Kom blandingen i en sprøjtepose med tyl og sprøjt forsigtig massen ud i små prikker på en silikonemåtte. Diameteren skal være 3 cm.
Bages i ovnen ved 180 grader i 8-9 minutter med ovndøren på klem.
Løft silikonemåtten op og sprøjt et par dråber vand ind mellem bagepladen og silikonemåtten. Så er kagerne nemmere at tage afd, når de er kølet af.

Del dem på midten og fyld dem med lidt sigtet god jordbær- eller hindbærmarmelade. Lad dem hvile 24 timer i køleskabet, før de sættes på bordet. Herved bliver både smag og konsistens forbedret.

Spise med Mormor

mandag

Risalamande med appelsin og chokolade

Risalamande med appelsin og chokolade er et supplement til den traditionelle risalamande med kirsebærsauce. Risalamande med appelsin og chokolade er en frisk dessert p.g.a. appelsinstykkerne.

Opskriften er fra Irma og rækker til 6-8 personer.

RISALAMANDE MED APPELSIN OG CHOKOLADE

3/4 dl grødris
1/2 liter mælk
en knivspids salt
2 tsk. vaniliesukker
2 appelsiner, pillet og skåret i tern
100 g mandelflager
4 dl piskefløde, pisket til skum
100 g mørk chokolade, hakket

Risengrøden koges, tilsættes vaniliesukker og afkøles helt. Appelsinerne skæres i små tern uden hinderne. Vend stykkerne i grøden sammen med mandelflagerne. Tilsidst vendes flødeskummet i og halvdelen af chokoladen tilsættes.

Servér risalamande med appelsin og chokolade, overdrysset med resten af chokoladen.

Kilde : Irma

Spise med Mormor

søndag

Tyveknægte fra Litauen

Tyveknægte fra Litauen eller Spitzbuben er en usandsynlig lækker småkage. Den består af en valnøddedej,  lagt sammen med nougat eller marmelade. Virkelig overdådige småkager disse tyveknægte fra Litauen til julens kagefade.

TYVEKNÆGTE FRA LITAUEN

dej

250 g mel
125 g smør
75 g malede valnøddekerner
100 g sukker
1 lille æg

fyld

150 g blød nougat

glasur

100 g flormelis
1 spsk. kogende vand
3 spsk. rom

Af mel, smør, nøddekerner, sukker og æg æltes hurtigt en dej. Stil dejen koldt til næste dag og udrul dejen til en plade på ca. 2 cm tykkelse mellem to stykker film eller bagepapir på et meldrysset bord. Udstik kager på ca. 6 cm i diameter og sæt dem på en plade med bagepapir. Udstik et lille hul midt i halvdelen af kagerne, så de fremstår som en krans og bag dem i ovnen ved 200 grader i 12-14 minutter.
Først bages de runde kager, som afkøles på en bagerist, dernæst kransene.
Gør nougaten blød i vandbad og smør den på den underste kage. Smør glasuren på ringene, straks de forlader ovnen og læg nu de to halvdele sammen.

Kilde : Christa Alstrup

Spise med Mormor

lørdag

Varm Ananassalat til Risalamanden

Varm ananassalat til risalamanden eller til en god vanilieis er herlig forfriskende i december måned og et rigtig godt alternativ til kirsebærsaucen.

Til varm ananassalat anvendes kogelagen fra opskriften på ananas med smuldredej fra i går.

VARM ANANASSALAT

kogelage
150 g rørsukker
kød af 3 passionsfrugter
skiver af ananas
skiver af kumquat

Bland kogelagen med sukkeret og kom passionsfrugterne i. Lad det hele simre i et kvarters tid og si blandingen. Kog skiver af ananas og kumquatfrugterne til pynt i lagen.

Servér ananassalaten varm til risalamanden eller sammen med en god vanilieis.

Spise med Mormor

fredag

Ananas med smuldredej

Ananas med smuldredej, fyldt med mandler og med smag af kanel er dejligt som supplement til december og julens mange søde sager.

ANANAS MED SMULDREDEJ

1 stor ananas
2 dl appelsinjuice
150 g sukker
2 flækkede vaniliestænger

smuldreej

120 g sukker
120 g smør eller mgr.
120 g usmuttede, hakkede mandler
120 g hvedemel
1 tsk. stødt kanel

Rens og skær ananassen i mundrette stykker og bland det med sukker, appelsinsaft og vaniliestænger. Varm det op under omrøring og las snurre under låg i ca. 1/2 times tid. Si ananasstykkerne fra og gem lagen.
I et smurt, ovnfast fad lægges ananasstykkerne og dækkes med smuldredejen.

Bages i ovnen ved 180 grader i 30-40 minutter.

Spise med Mormor

torsdag

Julesylte af kalv og flæsk

Ta' den store gryde frem, når vi nærmer os juledagene og julens sylte på kalv og flæsk skal forberedes. Den er et anderledes alternativ til gammeldags grisesylte, som vi kender den.
Det er en sylte med husblas, så frysning er ikke anbefalelsesværdig. Når sylten tøes op, vil husblassen smelte.

JULESYLTE AF KALV OG FLÆSK

1 1/2 kg kalvekød med ben
1 kg kogeflæsk
3 liter vand 1 gulerod
1 flækket porre med noget top
1 laurbærblad
2 pillede løg, monteret med et par nelliker i hvert
10 sorte peberkorn
10 hele allehånde
1 spsk. salt

1 æggehvide + knust æggeskal til at klare suppen med
6 blade husblas pr. liter suppe

pynt

gulerodskiver
porreskiver
laurbærblade

Kom alt kødet i en stor gryde og dæk det med vandet. Skum godt og tilsæt så salt, grøntsager og krydderier. Skru ned for varmen og lad kødet simre i et par timer.
Tag kødet op og køl det af. Skær ben, brusk og svær fra og læg kødet tilbage i suppe, der simrer videre 1/2 times tid. Kødet skæres i små tern, suppen sies, skummes og klares ved at piske æggehviden og æggeskal i den lunkne suppe. Varm det hele op, medens der piskes og tag gryden af varmen, når suppen er kommet i kog. Læg låg på og si suppen igennem et klæde efter 10 minutter.
Bring lidt af den klarede suppe i kog, kom gulerod- og porreskiver i og giv det et opkog. Skiverne skal være til pynt.
Smag suppen til, varm den op og tilsæt den udblødte husblas.

I en skål kommes et par dl suppe, heri lægges porre- og gulerodskiver. Det sættes i køleskab for at stivne. I den resterende suppe blandes kødstykkerne og det hele kommes i skålen, når det første lag er stivnet. Stik et par laurbærblade ind her og der og læg også lidt gulerødder med øverst.
Skålen sættes i køleskabet for at sylten kan stivne.

Servér julesylte af kalv og flæsk med godt rugbrød, sennep og rødbeder.

Spise med Mormor

onsdag

Dronning Victorias Yndlingskage

Skal det ha' et stref af kongelighed til jul, er det måske en idé, at bage dronning Victorias yndlingskage til kaffen. Det er da også en dejlig kage med fyld af en god jordbærmarmelade, men marmeladen kan ændres til en hvilken som helst marmelade, man holder rigtig meget af.

Dronning Victorias yndlingskage er en klassiker på ethvert engelsk tebord og kagen kan varieres i det uendelige.

DRONNING VICTORIAS YNDLINGSKAGE

110 g smør
110 g sukker
2 mellemstore æg
110 g mel
knap 1 tsk. bagepulver

2 små springforme

fyld

1/2 liter piskefløde
1/2 tsk. vaniliesukker
god jordbærmarmelade eller anden marmelade

pynt

flormelis

Pisk smør og sukker rigtig godt sammen til det er hvidt Og rør æggene i et ad gangen. Bland mel og bagepulver sammen og fold det i dejen med en dejskraber.
Smør springformene med smør og fordel dejen i de to bunde.
Bages i forvarmet ovn ved 180 grader i 20-25 minutter. Prøv med en strikkepind, om kagerne er færdige.
Lad formene stå i 10 minutter, tag bundene ud og køldem af på en bagerist.

Til fyldet piskes fløden til skum og smages til med vaniliesukker. Fordel marmeladen på den ene bund og bred et lag flødeskum over. Læg den anden bind på og drys kagen med flormelis gennem en sigte.

Spise med Mormor

tirsdag

Røverkrydderi

Røverkrydderi er velegnet til julens retter og ligeledes godt til vildtretter.

RØVERKRYDDERI

50 g groft salt
50 g knust enebær
20 g stødt sort peber
1+ g tørret oregano
10 g tørret salvie
20 g paprika
10 g cayennepeber
20 g kødkraftpulver
25 g tørrede fyrrenåle, plukkes af de nye skud, der kommer først på året

Det hele rystes godt sammen og det kommes i en lille dåse med låg, så det kan holde sig.

mandag

Børnegløgg

Når de voksne drikker gløgg i julemåneden, er det nemt, at lave en alkoholfri gløgg til børnene samtidig.
Hovedingrediensen er Ribena solbærkoncentrat, tilsat mandler, rosiner, kanel og saften fra appelsin og citron.

BØRNEGLØGG

1 liter vand
2 dl Ribena solbærkoncentrat
50 g smuttede mandler, skåret i splitter
2 dl rosiner
1 stang kanel
saften af 1 appelsin
saften af 1 citron

Kanel, 2 dl vand, mandler og rosiner bringes i kog og herefter slukkes for varmen. Lad det trække under låg i 10 minutter og tilsæt så Ribena solbærkoncentrat og resten af vandet. Det hele varmes op til kogepunktet og tilsættes så saften fra appelsinen og citronen.

Kilde : Ribena

Spise med Mormor

søndag

Fransk Krydderkage (pan d'epices)

Fransk krydderkage, med vidunderlig smag af julen, er rigtig god sammen med et glas julegløgg eller en kop kaffe i en travl julemåned.

FRANSK KRYDDERKAGE

50 g smør
350 g honning
2 1/2 dl vand
1 æg
1 spsk. revet appelsinskal
450 g hvedemel
50 g grahamsmel
2 1/2 tsk. bagepulver
2 tsk. stødt ingefær
1/4 tsk. stødte nelliker
2 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. stødt sort peber
1 tsk. salt

1 stor springform

Hak smørret i små tern og pisk dem i en stor skål med en elpisker sammen med honning, vand, æg og revet appelsinskal. Bland de to slags mel sammen med bagepulver, krydderier og salt. Rør det hele godt sammen.
Beklæd en stor springform med bagepapir, som er smurt med lidt smør. Hæld dejen i formen og bank den på plads ved at slå formen i bordet.
Kagen bages i ovnen ved 185 grader i 50-60 minutter. Tjek med en kødnål.
Køles af på en bagerist.

Servér fransk krydderkage (pan d'epices) til julegløgg eller kaffe.

Spise med Mormor

lørdag

Florentinere af mørdej og mandelkaramel

En pragtfuld og aldeles lækker julesmåkage.
Når mørdejen er bagt, skæres kagerne i skrå firkanter og den ene ende dyppes i chokolade. En pryd på ethvert julesmåkagefad.

Det kan arbejdsmæssig godt svare sig, at købe en pakke færdig mørdej, fremfor selv at lave dejen og den er såmænd udmærket.

FLORENTINERE AF MØRDEJ OG MANDELKARAMEL

1 rulle færdig mørdej

fyld

1 dl piskefløde
50 g smør
2 spsk. honning
1 spsk. lys sirup
100 g sukker

100 g smuttede, snittede mandler
50 g pomeransskal, skåret i fine strimler
smeltet mørk chokolade til pynt

Udrul mørdejen til en firkant på 20 x 30 cm og læg dejen på en plade med bagepapir. Dejen prikkes med en gaffel og og bager 12 minutter i ovnen ved 185 grader. Afkøl dejen.

Fyldet blades i en kasserolle, bringes i kog og småkoger 5-5 minutter. Herefter røres de snittede mandler og pomeransstrimlerne i massen. Smør denne masse på den forbagte dej og lad 1 cm være fri for masse hele vejen rundt.
Kagen bages i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. står og bliver kold på en bagerist.
Skær kagen ud i ruderformede kager og dyp den ene ende i smeltet chokolade.

Kilde : Christa Alstrup

Spise med Mormor

fredag

Nøddekugler

Marcipankugler med nødder, overtrukket med smeltet chokolade er hurtige at gå til.

Der bliver ca. 30 stk. af portionen

NØDDEKUGLER

200 g marcipan
50 g hasselnøddekerner
100 g overtrækschokolade
30 hele nøddekerner til pynt

Hak de 50 g nødder og ælt dem ind i marcipanen, som trilles til kugler. Dyp kuglerne i smeltet overtreækschokolade og anbring en nøddekerne på hver kugle. Lad chokoladen størkne og sæt kuglerne koldt.

Spise med Mormor

torsdag

Marcipan Konfektlagkage

Til julens konfekt og andre søde fristelser hører denne flotte marcipan konfektlagkage, pyntet med chokolade.

MARCIPAN KONFEKTLAGKAGE

700 g marcipan
325 g mørk chokolade
150 g overtrækschokolade
lidt hvid chokolade
guldstøv

Marcipanen deles ud i 6-7 ens kugler, der rulles til runde bunde, 12-15 cm i diameter, mellem 2 stykker bagepapir.
Smelt chokoladen og læg marcipanbundene sammen med smeltet chokolade. Overtræk marcipanlagkagen med smeltet overtrækschokolade. Lad chokoladen stivne og sprøjt med hvid chokolade eller hvid glasur, God Jul på kagen. Drys med guldstøv og pynt med nogle cocktailbær.

Som en variant kan lagkagen sammenlægges med smeltet, blød nougat.

Spise med Mormor

onsdag

Grethes Kokoskranse

Alle må vi overgive os, overfor disse helt vidunderlige julesmørkager, Grethes Kokoskranse.

GRETHES KOKOSKRANSE

250 g smør
250 g melis
250 g groft kokosmel
250 g mel
1 æg

Alle ingredienser kommes i en skøl og æltes til en lækker dej. Dejen hviler et par timer, formes til kranse gennem kødhakkemaskinens store stjerneformede hulplade.
Bages i ovnen ved 200 grader til de er lysebrune.

Spise med Mormor

tirsdag

Små franske toasts med laksedip

Det ser festligt ud på et fad, når dippene er smurt.
Laksedip kan laves dagen forinden. Så er det en god ide, at vente med at røre krydderurterne i, lige inden serveringen.

SMÅ FRANSKE TOASTS MED LAKSEDIP

2 spsk. mayonnaise
100 g flødeost
1 spsk. kapers
2 tsk. citronsaft
100 g røget laks
1 tsk. revet peberrod
1 spsk. finthakket bredbladet persille
1 spsk. finthakket purløg

1 pakke minitoast

Blend mayonnaise, flødeost, kapers og citronsaft sammen til det er ensartet. Skær laksen i små tern. Kom halvdelen af laksen i blenderen sammen med den revne peberrod. Blend igen til det er ensartet.
Hæld cremen op i en skål. Vend den resterende laks i cremen sammen med de hakkede krydderurter.

Servér små franske toasts med laksedip på et fad med minitoast og glas med cava og tranebær.

Spise med Mormor

mandag

Julesalat fra Jens Kammers Hus

En dejlig salat til julens frokostborde er julesalat fra Jens Kammers Hus. Den har godt af at stå en times tid i køleskabet før den kommer på bordet.

Opskriften er til 4 personer

JULESALAT FRA JENS KAMMERS HUS

125 g mayonnaise
3 spsk. ymer
lidt vinaigre
2-3 spsk. rødbedeeddike
sennep
salt
peber
3 spsk. hakkede, syltede rødbeder
2-3 spsk. kogte ærter (dryppet godt af)
1 skrællet æble, skåret i små tern
200 g strimler af kogt kød (hamburgerryg, skinke eller andet)

pynt

hakket, syltet rødbede
lidt grønne ærter

Smag mayonnaisen til med ymer, vinaigre, sennep, rødbedeeddike og krydderier. Bland det hele sammen og stil salaten kold en times tid.

Servér julesalat fra Jens Kammers Hus, pyntet med hakket, syltet rødbede og evt. lidt ærter.

VELBEKOMME

Spise med Mormor

søndag

Valnøddedrømme

Sherrymarcipan kugler, overtrukket med hvid chokolade og pyntet med valnødder.

Der bliver 10-12 stk. af portionen

VALNØDDEDRØMME

100 g marcipan
2 spsk. sherry
2-3 spsk. flormelis
75-100 g hvid overtrækschokolade
10-12 valnøddekerner

Marcipanen æltes med sherry og lidt flormelis til massen ikke mere klistrer. Formes til små kugler, som dyppes i smeltet hvid chokolade. Sæt en valnød på toppen og lad konfekten tørre.

Spise med Mormor

lørdag

Halvmåner

Halvmåner med mandelnougat, pyntet med chokolade er nemme stykker konfekt til julens konfektskåle.

Der bliver 25-30 måner af portionen

HALVMÅNER

200 g marcipan
50 g mandelnougat
overtrækschokolade

Marcipanen rulles ud mellem to stykker plastfolie og udstikkes i cirkler på ca. 6 cm i diameter. Et stykke mandelnougat anbringes på den ene halvdel af cirklerne, medens den anden halvdel foldes over. Pynt halvmånerne med smeltet chokolade, der sprøjtes på.

Spise med Mormor

fredag

Sildemedaljon

Festlige små sildemedaljoner pynter på julemånedens julefrokostborde.

Opskriften er til 1 person

SILDEMEDALJON

1 skive kogt æg
1 skive tomat1 renset, norsk ansjos
karse eller kapers til pynt
lidt mayonnaise, smagt til med citronsaft

På en tomatskive anbringes en skive kogt æg og herpå en ansjos, der rulles som en lille fuglerede. Pynt reden med karse eller kapers og udenom ansjosen pyntes med rørt mayonnaise.

Spise med Mormor

torsdag

Mozartkugler

Mozartkugler som i Mozarts fødeby Salzburg. De er virkelig både dejlige og dekorative på julens konfektfade og så er de nemme at lave.

Der bliver 25-30 kugler af portionen

MOZARTKUGLER

300 g ren marcipan
1-2 spsk. Grand Marnier
2-3 spsk. flormelis
150 g blød nougat
100 g overtrækschokolade
guldstøv

Marcipanen æltes med lidt flormelis og Grand Marnier til den holder op med at klistre. Rul marcipanen ud mellem to stykker film og udstik cirkler, ca. 5 cm i diameter.
Del nougaten i små stykker og rul den til små kugler. Sæt en kugle på marsipancirkel og saml marcipanen omkring nougaten.
Dyp kuglerne i smeltet overtrækschokolade og drys dem med lidt guldstøv.

Spise med Mormor 

onsdag

Kys og Klap

Kys og klap fra det sønderjyske kagebord er festlige på julens kaffeborde. Det morsomme er, at man tager en af hver.

KYS OG KLAP

kys

2 stiftpiskede æggehvider
250 g sukker
1/2 spsk. eddike

De stiftpiskede æggehvider tilsættes sukkeret, lidt ad gangen sammen med eddiken. Dejen sættes på bagepladen med en teske.

klap

2 æggeblommer
250 g sukker
1/2 tsk. hjortetaksalt

Æggeblommerne piskes med sukker og hjortetaksalt. Sættes på bagepladen med to teskeer.

Begge slags kager bages i ovnen ved 160 grader i 10-12 minutter.

Kagerne serveres i samme skål og man tager en af hver.

Spise med Mormor

tirsdag

Amerikanske cookies med mandelsmør

Amerikanske cookies med mandelsmør og chokoladestumper er en lækker småkage til julens kagedåser.

AMERIKANSKE COOKIES MED MANDELSMØR

dej

1 1/4 dl mandelsmør
1 1/4 dl blødt smør
1 1/4 dl sukker
1 1/4 dl farin
1 æg
3 dl mel
1/2 tsk. bagepulver et nip salt
1 pose chokoladeknapper

mandelsmør

2 1/2 dl smuttede mandler
2 1/2 spsk. raps- eller vindruekerne olie
lidt salt

Til mandelsmør fordeles mandlerne på en plade med bagepapir og sættes i ovnen ved 150 grader til mandlerne er let brune. Mandlerne kommes i foodprocessoren og blendes til de er cremede. Olien tilsættes og der smages til med salt.

Mandelsmør og smør piskes sammen, tilsæt sukker, farin og æg. Bland mel, bagepulver og salt sammen i en skål og tilsæt blandingen til mandelmassen under omrøring.
Rul dejen til små kugler og sæt dem på en plade med bagepapir med mellemrum, da kagerne flyder ud. Tryk hver kugle flad med en gaffel. Pynt hver kage med en chokoladeknap.
Bages i ovnen ved 180 grader i ca. 12 minutter. Kagerne må ikke være for mørke.

Spise med Mormor

mandag

Andesteg med fyld af julen

Jul og andesteg hører tæt sammen. I de fleste tilfælde vælger vi danskere, at fylde vores ænder på traditionel vis med æbler og svesker - dejligt er det da også.

En juleand kan sagtens blive pragtfuld, fyldt med andre gode sager og her vælger vi nogle af julens dejlige frugter sammen med sveskerne. Tørrede figner, friske tranebær og valnødder . . . . . altsammen med smag af julen.

En and er bedst, når den vejer 3 kg eller derover.

ANDESTEG MED FYLD AF JULEN

1 and 3 - 3 1/2 kg
havsalt

fyld

3 juleæbler i tern (f.eks cox orange)
3 spsk. hakket timian
200 g stenfri svesker
100 g tørrede figner, skåret i tern
100 g friske tranebær
100 g valnøddekerner
2 usprøjtede clementiner
1 - 2 spsk. olivenolie

Den rengjorte and gnides med salt både indvendig og udvendig. Overflødig fedt ved gumpen fjernes og gemmes til saucen.
Æblerne skylles og skæres i tern, der blandes med hakket timian, svesker, figner i tern, tranebær og valnøddekerner. Clementinerne vaskes godt og skallen rives. Kom så meget fyld i anden, der kan proppes og gem resten.
Læg anden med ryggen opad på risten over bradepanden og sæt den midtpå i ovnen ved 160 grader. Den steges i 50 minutter og vendes så brystet vender opad. Dryp anden med andefedt og hæld resten af fedtet fra bradepanden over i en skål. Hæld 2 dl vand i bradepanden og steg anden færdig i 70 - 80 minutter.
Der beregnes 40 minutters stegetid ved 160 grader pr. kg and.
Anden efterbrunes evt. ved 225 grader, så skindet bliver helt sprødt ved at pensle den med andefedt og brune den i 5 - 6 minutter.
Resten af fyldet lægges i en bradepande og dryppes med lidt olie.
Sæt den i ovnen ved 180 grader i 15 - 20 minutter.

Servér andesteg med fyld af julen med sauce, brune og hvide kartofler og en god kompot af tranebær.

VELBEKOMME

Spise med Mormor

søndag

Jødiske Kanelstjerner

Jødiske kanelstjerner med glasur af marengsmasse er en dejlig julesmåkage til julens kaffeborde.

Der bliver 24 stk. af portionen

JØDISKE KANELSTJERNER

3 æggehvider
1 knsp. salt
250 g flormelis
300 g mandler
1 spsk. stødt kanel
1/4 tsk. revet muskatnød

Æggehviderne stiftpiskes med salt. Derefter piskes flormelis i lidt efter lidt over tre gange, indtil hviderne er helt cremede og blanke. Tag 1 dl af de piskede hvider fra og gem dem. Blend mandlerne til fint mandelmel sammen med kanel og muskatnød og rør alt godt sammen med de piskede æggehvider til en fast dej. Lad dejen stå koldt i en time. Rulles nu ud på et flormelisdrysset bord til en plade, ca.1/2 cm i tykkelsen.
Stik dejn ud med en stjerneudstikker på ca. 5 cm i diameter. Læg stjernerne på en plade med bagepapir. Kom den gemte, piskede æggehvide i en sprøjtepose og sprøjt den på stjernerne.
Kagerne bages i en forvarmet ovn ved 160 grader i ca. 15-20 minutter til de er gyldne.
Køl kagerne af på en bagerist.

Servér jødiske stjerner til en glad kop kaffe eller te.

Spise med Mormor

lørdag

Julesalat med appelsin, granatæbler og fennikel

En dejlig frisk salat, som passer så godt til julens megen fede julemad.

3-4 stk. fennikel
2 gode juleappelsiner
3 julesalat
6 spsk. hasselnøddeolie
havsalt
friskkværnet peber
1 granatæble

Fjern de yderste blade på fenniklerne og skyl dem godt. Snir dem i tynde skiver. Skær skrællen af appelsinerne i top og bund og så hele vejen rundt. Appelsinerne skæres i tern. Bland appelsintern og fintsnittet fennikelsammen i en salatskål.
De yderste blade på julesalaten fjernes og salaten snittes fint fra top til bund.
Salat, appelsiner og fennikel vendes med hasselnøddeolie, havsalt og friskkværnet peber. Frigør kernerne fra granatæblet og pynt salaten med disse.

Spise med Mormor

fredag

Kokostrøfler vendt i chokolade

Her er virkelig noget lækkert til julens konfektskål, kokostrøfler vendt i chokolade.

Der bliver ca. 40-45 stk. af portionen

KOKOSTRØFLER VENDT I CHOKOLADE

180 g god mørk chokolade med højt kakaoindhold
2 1/2 dl piskefløde
1 spsk. honnin
25 g smør
3 spsk. revet kokos

200 g mørk chokolade til overtræk
200 g revet kokos til at rulle i

Hak chokoladen groft. Kog fløden op med honning. Tag gryden fra varmen og smelt den hakkede chokolade i den varme fløde under omrøring. Når chokoladen er smeltet, røres smør og kokos i massen. Stil massen koldt i 5-6 timer.
Læg bagepapir på en bageplade og hæld den afkølede chokolade i en sprøjtepose. Sæt små runde kugler af på pladen, som nu stilles koldt.
Smelt chokolade over vandbad og hæld kokos i en skål. Dyp kuglerne først i flydende chokolade og herefter rul dem i kokos.
Kokostrøfler skal stå i køleskab og kan som sådan holde sig i nogle dage.

Spise med Mormor

torsdag

Entrecótesteg med sellerimos og brunet smør

Til årets sidste aften, ovenpå en jul med masser af svinekød og hører man til dem, der ikke må have kogt torsk eller hamburgerryg med grønlangkål nytårsaften, er her en fin lille steg af entrecóten, serveret med en dejlig mos af selleri.

ENTRECÓTESTEG MED SELLERIMOS OG BRUNET SMØR

750 g entrecôte steg
Salt
peber
100 g smør

Selleripuré

1 knoldselleri
4 dl mælk
4 dl fløde
Salt
peber

brunet smør

1 citron
1 gul peber i tern
1 rød peber i tern
2 skalotteløg i tern
1 fed hvidløg i tern
1 spsk. finthakket persille
Salt
peber
muskat

Stegen afpudses, krydres med salt og peber og steges i ovn ved 185º C i ca. 25 minutter til et kødtermometer viser ca. 56º C. Skal herefter hvile ca. 20 minutter.

Til sellerimosen skrølles sellerien og skæres i tern ca. 2 x 2 cm, som skylles under vand og kommes i en gryde med mælk og fløde. Sellerieternene koges møre i ca. 30 minutter og væden sigtes fra. Smørret brunes i en gryde, til det er mørkgyldent og hviler i ca. 3 minutter til vallen er faldet ti bunds, hvorefter det sigtes forsigtigt. Selleripuréen spædes med det halve af det brunede smør og blendes, til den er helt glat. Puréen smages til med salt og peber.

Resten af det brunede smør hældes sammen med saften af en citron, peberfrugterne, hvidløg og skalotteløg. Smørret koges op til det skummer. Tages straks af varmen og skummet fjernes med en ske. Persille tilsættes og smørret smages til med salt og peber.

Servér entrecótesteg med sellerimos og brunet smør med et godt glas rødvin til.

VELBEKOMME

Spise med Mormor

onsdag

Cava med tranebær

En skøn juledrik til f.eks små franske toasts med laksedip.

CAVA MED TRANEBÆR

1 1/2 dl tranebærsaft
1 flaske cava eller anden mousserende vin
hele tranebær
tandstikkere eller cocktailpinde

I festlige champagneglas hældes tranebærsaften og derefter cavaen i forholdet 1:5. Sæt hele tranebær på pinde og læg dem i glassene.

Spise med Mormor

tirsdag

Tysk Honningkage med ingefær

Dejlig skærekage til juledagene. Kagen serveres i skiver til en kop kaffe eller te. To skiver kage kan evt. lægges sammen med smør og appelsinmarmelade.

Der bliver 2 formkager af portionen.

TYSK HONNINGKAGE MED INGEFÆR

2 1/2 dl sukker
2 1/2 dl vand
21/2 dl olie, f.eks vindruekerneolie
2 dl honning
3 æg
1 tsk. bagepulver
1-2 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. nelliker
225 g mel

2 bageforme, der hver rummer 1 liter

Pisk sukker, vand, olie og honning sammen. Pisk herefter æggene i. Bland de tørre ingredienser sammen,  sigt dem i dejen og vend det hele sammen.
Beklæd de to forme med bagepapir, der er smurt. Fordel dejen i formene og bag kagerne i ovnen ved 180 grader i ca. 1-1 1/4 time.
Lad kagerne køle af i formene i ca. fem minutter. Tag dem ud og køl videre på en bagerist.

Servér en god kop kaffe elller te til honningkagen, skåret i skiver. Evt. lagt sammen med smør og appelsinmarmelade.

Spise med Mormor

mandag

Spansk Mandelkage

Spansk mandelkage, en spansk julespecialitet, serveret med syltede kirsebær og vanilieis eller creme fraiche.

SPANSK MANDELKAGE

dej

5 æggehvider
1 knsp. salt
80 g sukker
180 g mandler
1 øko citron
25 g mandelflager
flormelis

1 springform 20 cm i diameter

Pisk æggehviderne stive med saltet og derefter piskes sukkeret i lidt efter lidt over tre gange,indtil hviderne er cremede og helt blanke. Blend mandlerne til fint mandelmelog vend det sammen med de stiftpiskede æggehvider. Riv skallen af en citron og vend den i massen.
Smør springformen med lidt smør eller mgr. og drys med sukker. Hæld mandelmassen i formen og drys mandelflagerne på. Bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i 30 minutter. Tjek efter med en gaffel, om kagen er færdig.
Køl kagen af på en bagerist. i  10 minutter. Tag den så ud af formen og lad køle helt af. Drys med flormelis.

Servér spansk mandelkage til en god kop julekaffe eller en varm kop te med syltede kirsebær og vanilieis eller en god creme fraiche.

Spise med Mormor

søndag

Engelske minced pies med julekrydderier

Engelske mince pies med æbler,appelsiner og rosiner. Æbler kan erstattes af pærer, tørrede figner eller dadler.

Der bliver 12-15 stk. af portionen

ENGELSKE MINCE PIES MED JULEKRYDDERIER

2 æbler 1/2 øko appelsin
1/2 øko citron
160 g rosiner, en blanding af sultana og mørke appelsiner
80 g kandiseret appelsin- og citronskal
1 1/2 dl æblejuice
120 g farin
1/4 tsk. stødt nellike
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. revet muskatnød
1 tsk. salt
70 g koldt smør
2 spsk. cognac
6 plader butterdej
1 æggeblomme
12-15

12-15 små tærteforme (5 cm i diameter), 2 1/2-3 cm høje

Skær æblerne i små tern. Riv skallen af en appelsin og en citron med et fint rivejern og pres saften af citrusfrugterne ned i en gryde sammen med æbletern, rosiner, kandiseret citrusskal, æblejuice og farin. Tilsæt krydderierne og lad det hele simre i 45 minutter. Skær smørret i små tern og rør det i gryden sammen med cognac og lad det simre i yderligere fem minutter. Køl massen af.
Rul butterdejen ud og find en udstikker, der passer til formene (et glas). Stik butterdejen ud og kom den i formene. Prik dem med en gaffel og fyld formene 3/4 op med fyldet. Stik små låg ud af resten af dejen, prik lågene med en gaffel og læg lågene på. Klem dejen sammen i kanterne og pensl med æggeblomme.
Bag de små kager midt i ovnen ved 185 grader i 25-30 minutter til de er gyldne.
Køl af på en bagerist i 5 minutter. Tag kagerne ud af formene og køl dem yderligere af.

Engelske mince pies med julekrydderier serveres til julekaffe eller te, lune eller kolde.

Spise med Mormor

lørdag

Julens solbærsyltetøj

Solbærsyltetøj til æbleskiver og julemorgenbordet fremstilles efter årstiden af frosne solbær, som fås i mange supermarkeder, bl.a. i Irma.
Et vidunderligt syltetøj til hjemmebagt morgenbrød i juledagene, hvor familien slapper af og hygger sig sammen.
Det tager faktisk kun et øjeblik at lave.

JULENS SOLBÆRSYLTETØJ

400 g frosne solbær
100 g tranebær
1 dl rødvin
2 stænger helt kanel
250 g lys muscovadosukker

Kom solbær og rødvin i en kasserolle. Halvér tranebærrene, bland dem og kanel i bærrene og bring blandingen langsomt i kog. Kog nogle minutter og tilsæt sukkeret. Det hele bringes til kog igen og omrøres godt.
Bærrene fordeles i skoldede glas. Saften koger videre ved god varme. Den skal faktisk karamelisere lidt i kanten af gryden, før den hældes over bærrene i glasset, som bindes til.

Spise med Mormor

fredag

Rørt gorgonzola med dadler

På julens frokostborde må ikke mangle oste. Rørt gorgonzola med dadler er noget for enhver osteelsker.

RØRT GORGONZOLA MED DADLER

250 g gorgonzola ost
1 dl akvavit
75 g hakkede valnøddekerner

Osten, som skal have stuetemperatur så den er blød og cremet, moses med en gaffel. Lidt efter lidt røres akvavitten i. Rør i lidt efter lidt til akvavitten er optaget. De hakkede valnødder tilsættes og ostemassen stilles koldt.

Servér rørt gorgonzola med dadler og en kiks til.

Spise med Mormor

torsdag

Kokoschips med flormelis

Kokoschips med flormelis spises enten som snacks eller som konfekt i den søde juletid. De søde chips er også velegnet til julens is- og frugtdesserter.

KOKOSCHIPS MED FLORMELIS

1 kokosnød
flormelis

Kokosnødden knækkes og kødstykkerne tages ud i så store stykker som muligt. Med en kartoffelskræller skrælles tynde, brede strimler. Strimlerne lægges på på en bageplade, beklædt med bagepapir og drysswes med sigtet kokosmel.
Bages i ovnen ved 175 grader i ca. 12 minutter til chipsene er smukt brune.
Lad dem køle af og de er sprøde, klar til brug.

Spise med Mormor

onsdag

Hindbærsnitter med kokos på toppen

Julen er jo også at hygge sig med familie og venner og at spise godt. En kaffetår iblandt med godt bagværk må heller ikke mangle i denne travle tid.

HINDBÆRSNITTER MED KOKOS PÅ TOPPEN

dej

300 g mel
2 tsk. bagepulver
200 g blødt smør
25 g sukker
2 store æg

fyld

hindbærmarmelade

kokostopping

25 g blødt smør
150 g sukker
2 store æg (piskes sammen)
125 g frisk revet, groft kokos

Pisk smør og sukker godt, tilsæt æg og revet kokos.

Bland mel og bagepulver og smuldr smørret i. Tilsæt sukkeret og saml dejen med æggene.
Udrul dejen mellem to stykker bagepapir til en firkant, ca. 25 x 35 cm så pladen passer i en smurt bradepande.
Smør marmeladen på dejen i et jævnt lag.
Smør kokosblandingen ovenpå marmeladen og bag kagen i ovnen ved 200 grader i 20-25 minutter.

Spise med Mormor

Julescones med dadler

Julescones med dadler er dejlige på decembers morgen- og kaffeborde.
Det dejlige ved scones er den hurtige tilberedningstid uden lange hævetider. Til gengæld er de også kun friske, den dag, de er bagt. Smager pragtfuld med koldt smør eller lidt hjemmelavet julemarmelade på.

Der bliver 6-8 stk. af portionen

JULESCONES MED DADLER

170 g mel
2 tsk. bagepulver
1 spsk. honning
50 mg smør ( i små stykker)
15 friske dadler, hakkede
1,5 dl mælk
æg til pensling

Smuldr de første fire ingredienser sammen, tilsæt de hakkede dadler og mælk i en mængde, så det bliver en god blød dej. Form dejen til en 2 cm tyk plade, skær den i firkanter, pensl med et sammenpisket æg og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 12 minutter.

Spise med Mormor

tirsdag

Jarlsberg blomkål og broccoli stilk au gratin

En yndig forret til årets sidste aften med Jarlsberg ost, når det skal være noget særligt.

Opskriften er til 4 personer

JARLSBERG BLOMKÅL OG BROCCOLI STILK AU GRATIN

2 blomkål stilke
2 broccoli stilke
blade fra blomkål og broccoli
50 g Jarlsberg ost

pynt

blancherede blomkål- og broccoli blade
karse og revet Jarlsberg ost

Stilkene fra blomkålen og broccolien skrælles og blancheres i letsaltet vand. I en marinade af olivenolie, salt og peber marineres stilkene et par timer.
De marinerede kålstilke lægges skiftevis i et fad og rigeligt Jarlsberg ost rives over.
Retten gratineres under grillen til osten er gylden.

Servér Jarlsberg blomkål og broccoli stilk au gratin, pyntet med blancherede blomkål- og broccoli blade, karse og lidt revet Jarlsberg ost.

VELBEKOMME

Spise med Mormor

mandag

Tante Helenas Korendekager

Fin og velsmagende julesmåkage til kagedåserne.

TANTE HELENAS KORENDEKAGER

200 g smør eller mgr.
1 dl melis
1 lille æg
100 g korender
reven skal af 1 citron
300 g hvedemel

Bland alle ingredienser til en dej, der skal stilles til afkøling, inden den rulles ud og stikkes ud som jødekager.
Kagerne bages gyldentbrune i en jævn varm ovn.

Spise med Mormor

søndag

Fedtæbler

Et mere kuriøst forslag til julemad, er denne meget gamle bondeopskrift på fedtæbler, som skal spise gloende varme med rugbrød til.
Nærmest en slags forløber for den æbleflæsk, vi kender i dag.

FEDTÆBLER

1 stykke flommefedt, skåret i tern
6 æbler

Flommetern afsmeltes ved langsom varme til fedtterningerne bliver brune og sprøde.
Seks æbler befries for stilk og blomst og koges skøre i fedtet.

Fedtæbler serveres gloende varme med rugbrød til.

Spise med Mormor

lørdag

Brun kagedej til julefigurer

Julefigurer af brunkagedej, pyntet med forskellig farvet glasur.
Dejen kan anvendes til brune kager, men må så rulles noget tyndere ud end til julefigurer. En meget gammel opskrift på kagedej til brune kager.

En opgave børnene med fordel kan deltage i.

BRUN KAGEDEJ TIL JULEFIGURER

3 dl sirup
1 1/4 dl melis
2 tsk. kanel
1 1/2 tsk. ingefær
1 1/2 tsk. nelliker
200 g smør eller mgr.
2 æg
1 kg hvedemel
1 strøget barneskf. natron

Sirup og krydderier koges op under stadig omrøring. Tag det af ilden og når det er afkølet, irøres smør, æg, mel og natron. Muligvis skal alt melet ikke anvendes, dejen må ikke blive for fast. Den gennemarbejdes på bagebordet,, stilles koldt mindst 1 time og er nu parat til at rulle ud.
Kniber det med at rulle dejen ud, hjælper det, hvis den rulles ud på et med mel strøet linnedstykke og med en kagerulle, der er forsynet med en strømpe.
Stik kagefigurerne ud og læg dem på en plade med bagepapir.
Kagerne bages med i ovnen ved 200 grader. Når de er afkølet, pyntes de med forskellig farvet flormelis, udrørt i lunken vand.

Spise med Mormor

fredag

Julekranse

JULEKRANSE

215 g smør eller mgr.
3/4 dl melis
1/2 æg
6 strøgne dl hvedemel

Band alle ingredienser til en dej, der kan rulles ud i fingertykke stænger, som igen deles i passende stykker, der formes til kranse. Disse pensles med sammenpisket æg og dyppes i hakkede mandler og demerarasukker.
Kagerne bages lysebrune i en godt varm ovn.

Spise med Mormor

torsdag

Moster Linas Krydderikager

MOSTER LINAS KRYDDERIKAGER

300 g smør eller mgr.
2 dl melis
1 dl mandler
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. kanel
1 æg
425 g hvedemel

Smør, sukker, de usmuttede, men malede mandler, krydderier, æg og mel arbejdes grundig sammen. Dejen hviler et koldt sted, før den rulles tyndt ud og stikkes ud med et ret stort glas til runde kager, der pensles med vand og dyppes i en blanding af stødt kanel og sukker. Hver kage pyntes med en halv mandel og kagerne bages lysebrune.

Spise med Mormor

onsdag

Svenske Mandelmuslinger

Lækre julekager, bagt i kageforme.

SVENSKE MANDELMUSLINGER

200 g smør eller mgr.
1 1/2 dl melis
50 g mandler
4 stk. bitre mandler
1 æg
350 g hvedemel

Smør og sukker røres med de smuttede og hakkede mandler. Tilsæt ægget og melet. Stil dejen til afkøling, rul den tyndt ud og pres den ned i velsmurte kageforme og bag kagerne smukt lysegule.
Kagerne skal være kolde, før de forsigtigt lempes ud af formene.

Spise med Mormor

tirsdag

Julekringle

Et stykke lun kringle må ikke mangle på julemånedens veldækkede kaffeborde.

Opskriften stammer fra Kamma Hall og er fra midt i 50erne.

JULEKRINGLE

150 g mel
3 store tsk. bagepulver
75 g smør
1/2 tsk. salt
2 spsk. melis
1 æg - minus en ubetydelighed, som tages fra til pensling
3/4 dl mælk

fyld

1 top spsk. smør
1/2 spsk. kanel
2 store spsk. melis
hakket sukat (kan undlades)
mandler
rosiner

pynt

groft melis
hakkede mandler

Sigt mel og bagepulver og smuldr smørret i. Kom resten af ingredienserne i og ælt dejen til den bliver glat og ensartet.
Rul dejen ud til en stor firkant på ca. 1 cm tykkelse. Smør remoncen ud over firkanten og drys sukat, mandler og rosiner ovenpå. Rul dejen sammen til en pølse, der lægges på en smurt (bagepapir) bageplade og formes til en kringle. Pensl med resten af ægget og drys med groft melis og hakkede mandler.
Bages ved god varme Ca. 225 grader) i et kvarter.

Nyd julekringle med en glad kop kaffe til i et pusterum mellem de mange gøremål i december.

Noget om Mad

mandag

Julens Banankage

Nu nærmer julebagningen sig og det skal jo gerne være vellykket bagning.
Julens banankage er også julens skærekage. Det er en ældre opskrift på en kage, der holder sig længe.

JULENS BANANKAGE

250 g mgr.
250 g sukker
1 spsk. vand
4 æg
250 g mel
1 banan, skrællet og revet

Sukker, mgr. og vand røres sammen og tilsættes æggene, ét ad gangen. Melet og derefter den revne banan røres i.
Dejen fyldes i en smurt form og bages ved jævn varme i ovnen ca. 1 time.

spise med Mormor

søndag

Fondant

Fondantmasse til overtræk af nougat- eller marcipankugler er en meget gammel og meget velsmagende sukkermasse til figurer og konfekt og som overtræk til konfekt og kager.



FONDANT

1/2 kg melis
1 dl vand
1 tsk. glycose

Sukker og vand bringes i kog over ikke for kraftig varme, hvorefter glycosen tilsættes under omrøring. Man koger videre, idet man fugter kasserollens sider med en pensel, dyppet i vand, indtil man kan foretage den såkaldte "kugleprøve". D.v.s., at man tager en tsk. af massen og putter den i koldt vand. Når den kan formes til en kugle, hældes massen op på en marmor- eller blikplade (låget til en stor firkantet dåse kan bruges) og står her til den er kold. Vend og ælt uafbrudt med en paletkniv eller spatel (fra yderkanterne og ind mod midten. Massen skal være en fast, hvid masse. Det er vigtigt at arbejde med den til den er helt jævn og mælkehvid.
Når fondanten skal anvendes, varmes den ganske lidt op, idet der tilsættes en smule vand til den får en passende konsistens. Samtidig tilsættes smag og farve. Appelsin-, citron-, pebermynte-, eller vanilieessens er velegnet, men også stærk kaffe kan bruges, blot man ikke tager mere end farven er lysebrun.

Fondant tager sig mest ud i lyse pastelfarver som f.eks. citrongul, blegrosa eller ganske svag grøn.

Konfekt, overtrukket med fondant i forskellige pastelfarver.

Nu tager man en marcipan- eller nougatkugle og lægger den på en gaffel uden at stikke ind i kuglen, dypper den i fondanten, lader denne dryppe af ved at slå gaflen let mod kasserollens kant og sætter konfekten på et stykke pergamentpapir (bagepapir).
Vil man pynte med violer, nøddekerner eller sølvkugler, må dette gøres, medens massen endnu er våd.

Eksempler på konfektstykker, overtrukket med fondant :

  • Lyserødt fondantovertræk over marcipan, pyntet med en stump valnød
  • Kridhvid fondant med vaniliesmag, pyntet med mandel
  • Kaffefondant over marcipan, pyntet med sølvkugle
  • Svagt grønt fondantovertræk over nougatkugle, pyntet med lillebitte stykke appelsinskal
  • Hvid fondantovertræk over daddel, pyntet med kandiseret viol
  • Pebermyntepastiller : Fondanten smages til med et par dråber pebermynteessens og sættes i små klatter på pergamentpapir til de er tørre.

Spise med Mormor

lørdag

Sukkersaltet nytårstorsk med kammusling

Traditionen siger mange steder, torsk nytårsaften, men torsk kan serveres på utallige måder. Skal det være ekstra festligt på årets sidste aften, er her en smuk torskeret med kammusling, som er en perfekt variant til den traditionelle nytårstorsk, ifald det hele skal være lidt raffineret.

SUKKERSALTET NYTÅRSTORSK MED KAMMUSLING

1 torsk ca. 1 1/2 kg, renset og skåret i fileter
4 kammuslinger
3 gulerødder
3 bananchalotteløg
2 porrer
3 fed hvidløg
2 håndfulde babyspinat
2 laurbærblade
5 peberkorn
5 dl hvidvin
4 dl piskefløde
30 g smør
1 citron

Fiskeaffald fra den filetterede torsk kommes i kogende hvidvin, tilsat vand, chalotteløg, gulerødder, porrer og hvidløg. Torskehoved og ben pocheres 25 minutter i lagen. Det hele trækker 15 minutter, fonden sies og koges ind til det halve.

Torskefileterne skæres i pæne stykker a 150-175 g og gnides med salt og sukker. Kammuslingerne skæres hver isæt i 4-6 skiver, lægges oven på fisken og sættes i køleskab.
Smør og fløde piskes i fonden og smages til med salt, peber og citronsaft. De resterende grøntsager skæres i mundrette stykker og dampes møre i vand, spinaten vendes i til sidst.
Fiskestykkerne bages 8 minutter i ovnen ved 180 grader.

Fiskestykkerne anrettes med et par skefulde af fonden, grøntsagerne og kammuslingeskiver. Pyntes med dild.

Spise med Mormor

fredag

Vin Chaud

Denne skønne og faktisk meget nemme, varme decemberdrik med smag af juleappelsin vil være i stand til, at varme ethvert julehjerte.

Der bliver 6 glas af portionen

VIN CHAUD

1 flaske god bourgogne
2 økologiske appelsiner
1 dl sukker
1/2 dl vand

skræl den yderste orange del af den ene appelsin, læg den i en kasserolle med sukker og vand og bring det i kog. Lad det trække i 15 minutter. Varm imedens vinen op til ca. 80 grader i en anden gryde, der ikke skal være af aluminium. Si appelsinskallerne fra siruppen og hæld denne op i den varme vin. Smag til og juster evt. med mere sukker effter smag. Skær den sidste appelsin i tynde skiver og fjern evt. kerner.

Servér vin chaud i glas, som kan tåle varme. Læg en skive appelsin i hvert glas og hæld vinen over.

Spise med Mormor

torsdag

Vanilie Bavarois med kirsebær

Hjemmesyltede kirsebær eller italienske Amarena kirsebær er bedst til denne skønne jule- eller nytårsdessert.

VANILIE BAVAROIS MED KIRSEBÆR

4 dl piskefløde
150 g pasteuriserede æggeblommer
150 g sukker
1 stang vanilie
7 blade husblas
50 g mørk chokolade
mørdejskrummer

pynt

pistacienødder
amarena kirsebær

Pisk fløden let og sæt den i køleskabet. Æg, sukker og vanilie piskes til en luftig æggesnaps. Husblassen udblødes i vand og smeltes over vandbad. Æggemassen og fløden vendes sammen og den smeltede husblas kommes forsigtigt i. Massen hældes i en form og sættes koldt. Chokoladen smeltes og vendes sammen med mørdejskrummerne. Når den er stivnet, brækkes den i stykker og anrettes ved siden af moussen sammen med kirsebærlagen.

Anret moussen med pistacier og pynt med lidt mynte.

Spise med Mormor

onsdag

Brunkager med glasur og sølvkugler

En spændende kage på julens småkagefade. Glasuren kan anvendes hvid eller tilsat en af julens farver. Kagerne udstikkes i forskellige former.

BRUNKAGER MED GLASUR OG SØLVKUGLER

200 g smør
200 g sukker
2 tsk. natron
1 æggeblomme 1 spsk. sirup
1 tsk. finthakket ingefær
1 tsk. kanel
250 g mel
30 g finthakkede mandler

glasur

2 spsk. buko naturel
2 dl florsukker
2 spsk. friskpresset appelsinsaft
frugtfarve eller rødbedesaft

pynt

sølvkugler

Smørret smeltes og røres med sukkeret. Natron røres ud i æggeblommen og blandes med smør- sukkerblandingen. Rør sirup og krydderier i og tilsæt mel og mandler. Dejen rulles ud og kagerne udstikkes med forme til forskellige figurer.
Bages i ovnen ved 200 grader i 6-8 minutter.
Glasuren røres sammen og pensles på de afkølede kager. Drys sølvkugler på før glasuren størkner.

Spise med mormor

tirsdag

Julens Frugtkage

Julens frugtkage med fyldt af de dejligste frugter er sådan en kage,der bages i god tid, da den faktisk bliver bedre og bedre. At sammenligne med en engelsk julekage. En herlig skærekage til juledagene.

JULENS FRUGTKAGE

dej

250 g marcipan
250 g sukker
250 g smør
4 æg
250 g mel
1 nip salt
2 tsk. bagepulver
1 dl cognac

smør til formen

fyld

125 g dadler
100 g cocktailbær
125 g tørrede figner
100 g tørrede abrikoser
150 g korender
50 g pomerans
50 g sukat
100 g afskallede mandler
100 g paranødder
100 g valnødder
50 g mel

Alt fyldet hakkes groft og vendes i melet.
Marcipan, sukker og smør piskes godt sammen. Æggene piskes i. Sigt mel, bagepulver og salt i og vend det hele sammen. Tilsidst røres det halve cognac i sammen med fyldet.
En stor sandkageform beklædes med bagepapir, smurt med smeltet smør. Dejen kommes i formen og kagen bages i ovnen ved 150 grader i ca. 2 1/2 time. Prøv med en strikkepind, om den er bagt.
Det sidste cognac hældes over kagen, der stilles til afkøling. Kagen skal være absolut kold, inden den pakkes i madpapir, lægges i en kagedåse og sættes et køligt sted, 8-10 grader (ikke køleskab). Lad kagen stå ca. 14 dage før der skæres af den.

Spise med Mormor