onsdag

Kokosmakroner med mandler og glasur

Superlækre kokosmakroner med mandler og glasur. Det betaler sig at lave dobbelt portion, så der er noget til dåserne. Kagerne vil gå som varmt brød.

Der bliver ca. 50 stk. af portionen

KOKOSMAKRONER MED MANDLER OG GLASUR

175 g sukker
1 æg
1 æggeblomme med lidt hvide ved
200 g kokosmel
50 g smuttede, finthakkede mandler

pynt

flormelis
æggehvide

Sukker, æg og æggeblomme piskes tykt og skummende, tilsæt kokosmel og de hakkede mandler og saml dejen.
Dejen sættes på en plade med bagepapir med en teske og formes med melede hænder til små toppe.
Bages i ovnen på øverste ribbe ved ca. 210 grader i ca. 6 minutter.
Afkøl kagerne lidt og tag dem af pladen. Pynt kagerne med glasur, som er fyldt i et kræmmerhus og sprøjt en spiral på hver kage.
Nu skal kagerne stå til de er helt kolde og kan lægges i kagedåse.

Spise med Mormor