Julen og æbleflæsk hører sammen og der er mange måder at lave æbleflæsk på. Skal det være med eller uden løg, røget, fersk, saltet flæsk eller spæk, letstegt eller tørstegt ? Det er en smagssag og godt smager det i hvert fald.
FARMORS ÆBLEFLÆSK
ca. 1 kg æbler
sukker
750 g fersk eller røget bacon
Flæsket skæres fri for sværen og derefter i mindre tern. Panden varmes godt op og flæsket steges nærmest tørt, tages af panden og lægges på fedtsugende underlag (køkkenrulle). Æblerne kommes på panden og simrer i fedtet til de er næsten kogt ud. Smag æblerne til med sukker.
Servér farmors æbleflæsk lunt med et godt stykke rugbrød til.
Spise med Mormor