Indbagt brie med abrikos syltetøj er en delikatesse på julens ostebord.
INDBAGT BRIE MED ABRIKOS SYLTETØJ
200 g brie, umoden
75 g mel
1/4 tsk. salt
1/2 tsk. delikatessepaprika
50 g smør
1 spsk. piskefløde
æg til pensling
Mel, salt og paprika blandes og smørret smuldres i. Saml hurtigt dejen med fløden og læg den koldt mindst 1 time.
Rul dejen ud i 2 runde plader, ca. 20 cm i diameter. Læg osten på den ene plade og dæk med den anden. Kanterne rulles sammen og presses med en gaffel så osten ikke flyder ud. Pensl med sammenpisket æg.
Bages midt i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.
Servér indbagt brie med abrikossyltetøj, der er rørt op til en lind konsistens. Solbærsyltetøj er også godt.
Spise med Mormor