Flødekringler med kulørt sukkerkrymmel er dejlige til en kop julekaffe og smukke på julens kagebord.
Der bliver ca. 40-50 kager af portionen.
FLØDEKRINGLER MED KULØRT SUKKERKRYMMEL
200 g mel
200 g hårdt smør
1 1/2 dl piskefløde
1 tsk. citronsaft
pynt
piskefløde
kulørt sukkerkrymmel
sukker
Hak smørret i melet og smuldt det med fingrene. Tilsæt fløde og citronsaft og saml dejen med hænderne til den er ensartet. Lad dejen hvile koldt.
Rul dejen ud til en firkantet plade, der med klejnesporen skæres i ca. 1 x 16 cm lange strimler og formes til små kringler. Pensl kringlerne med piskefløde, tryk dem derefter i en blanding af krymmel og sukker og læg dem på en bagepapirklædt bageplade.
Kringlerne bages på øverste ribbe ved 200 grader i 8-10 minutter.
Spise med Mormor