Pistaciekranse med glasur og små snitter af pistacienødder er meget smukke, lækre og fine sprøde julesmåkager af den slags, der pynter på julens kageborde.
Der bliver ca. 80 stk. af portionen.
PISTACIEKRANSE
250 g mel
175 g smør
60 g sukker
1 stor æggeblomme
pynt
hvid romglasur af sigtet flormelis, rørt med et par skefulde varm rom
grønne pistaciekerner, skåret i fine tynde snitter
Smørret smuldres i melet og dejen samles med sukkeret og æggeblommen. Lad den hvile i køleskaber, gerne til næste dag. Rul dejen ud og udstik den til kranse med to glas i forskellig størrelse.
Kransene sættes på bagepladen, beklædt med bagepapir og bager ved 200 grader i ca. 8 minutter til de er lysebrune.
Lad kransene køle af på en bagerist og sæt dem så over på et stykke papir for at pensle dem med glasur og pynte med pistaciesnitter inden glasuren størkner.
Pistaciekranse opbevares i kagedåse.
Spise med Mormor