ENTRECÓTESTEG MED SELLERIMOS OG BRUNET SMØR
750 g entrecôte steg
Salt
peber
100 g smør
Selleripuré
1 knoldselleri
4 dl mælk
4 dl fløde
Salt
peber
brunet smør
1 citron
1 gul peber i tern
1 rød peber i tern
2 skalotteløg i tern
1 fed hvidløg i tern
1 spsk. finthakket persille
Salt
peber
muskat
Stegen afpudses, krydres med salt og peber og steges i ovn ved 185º C i ca. 25 minutter til et kødtermometer viser ca. 56º C. Skal herefter hvile ca. 20 minutter.
Til sellerimosen skrølles sellerien og skæres i tern ca. 2 x 2 cm, som skylles under vand og kommes i en gryde med mælk og fløde. Sellerieternene koges møre i ca. 30 minutter og væden sigtes fra. Smørret brunes i en gryde, til det er mørkgyldent og hviler i ca. 3 minutter til vallen er faldet ti bunds, hvorefter det sigtes forsigtigt. Selleripuréen spædes med det halve af det brunede smør og blendes, til den er helt glat. Puréen smages til med salt og peber.
Resten af det brunede smør hældes sammen med saften af en citron, peberfrugterne, hvidløg og skalotteløg. Smørret koges op til det skummer. Tages straks af varmen og skummet fjernes med en ske. Persille tilsættes og smørret smages til med salt og peber.
Servér entrecótesteg med sellerimos og brunet smør med et godt glas rødvin til.
VELBEKOMME
Spise med Mormor