tirsdag

Små franske toasts med laksedip

Det ser festligt ud på et fad, når dippene er smurt.
Laksedip kan laves dagen forinden. Så er det en god ide, at vente med at røre krydderurterne i, lige inden serveringen.

SMÅ FRANSKE TOASTS MED LAKSEDIP

2 spsk. mayonnaise
100 g flødeost
1 spsk. kapers
2 tsk. citronsaft
100 g røget laks
1 tsk. revet peberrod
1 spsk. finthakket bredbladet persille
1 spsk. finthakket purløg

1 pakke minitoast

Blend mayonnaise, flødeost, kapers og citronsaft sammen til det er ensartet. Skær laksen i små tern. Kom halvdelen af laksen i blenderen sammen med den revne peberrod. Blend igen til det er ensartet.
Hæld cremen op i en skål. Vend den resterende laks i cremen sammen med de hakkede krydderurter.

Servér små franske toasts med laksedip på et fad med minitoast og glas med cava og tranebær.

Spise med Mormor