fredag

Kokostrøfler vendt i chokolade

Her er virkelig noget lækkert til julens konfektskål, kokostrøfler vendt i chokolade.

Der bliver ca. 40-45 stk. af portionen

KOKOSTRØFLER VENDT I CHOKOLADE

180 g god mørk chokolade med højt kakaoindhold
2 1/2 dl piskefløde
1 spsk. honnin
25 g smør
3 spsk. revet kokos

200 g mørk chokolade til overtræk
200 g revet kokos til at rulle i

Hak chokoladen groft. Kog fløden op med honning. Tag gryden fra varmen og smelt den hakkede chokolade i den varme fløde under omrøring. Når chokoladen er smeltet, røres smør og kokos i massen. Stil massen koldt i 5-6 timer.
Læg bagepapir på en bageplade og hæld den afkølede chokolade i en sprøjtepose. Sæt små runde kugler af på pladen, som nu stilles koldt.
Smelt chokolade over vandbad og hæld kokos i en skål. Dyp kuglerne først i flydende chokolade og herefter rul dem i kokos.
Kokostrøfler skal stå i køleskab og kan som sådan holde sig i nogle dage.

Spise med Mormor