tirsdag

STEGT ANDEBRYST MED MADEIRASAUCE

Juleaften med få personer kalder på et andebryst, hvis man da ikke lige vil stå med en hel and.

Andebryst med madeirasauce er et rigtig godt alternativ til det mere traditionelle. Hurtigt at tilberede og så smager det guddommeligt.

Opskrift : Hanne Bloch

ANDEBRYST MED MADEIRASAUCE

1 berberi andebryst (til 2 personer)
salt
peber

madeirasauce

1 spsk. smør
2 spsk. mel
2 dl sky eller kraftig suppe
1/2 dl madeira
salt
peber

Snit andebrystskindet og krydr på begge sider med salt og peber. Brun først skindsiden, så noget af fedtet smelter af. Brun den anden side og steg videre ved svag varme i 16-18 minutter. Vend kødet flere gange. Tag det fra varmen og lad det hvile 15-20 minutter, dækket med folie.

Til saucen smeltes smørret, der røres sammen med melet. Spæd med koghed suppe. Giv det et kort opkog og bland så madeiraen i. Smag saucen til med salt og peber.

Servér andebrystet, skåret i tynde, skrå skiver med brunede kartofler, rødkål eller rødkålssalat og madeirasaucen.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad