lørdag

OSTE-IS

Denne vidunderlige og vanedannende oste-is til julefrokostbordet, serveres med ostestænger eller saltkiks til.

Lad oste-isen stå et kort øjeblik, når den kommer fra fryseren, så er den bedst.

Kilde : Bette de Fine Licht 1971

OSTE-IS

2/3 kop smuldret gorgonzola ost
2/3 kop smuldret danablue ost
1 kop flødeost
3 kopper piskefløde
lidt paprika

Bland ostene godt i en skål, de skal røres med en træske. Fløden piskes stiv og blandes godt med ostecremen. Smag massen til med paprika.

Lad cremen stå i fryseren i ca. 10 minutter så den bliver lidt hård. Kom den derefter over i en staniolform og lad den stå i isskabet / fryseren, indtil den er blevet hård. Er den frosset for hårdt, kan staniolformen rives af.

Servér oste-isen med ostestænger eller saltkiks til.