mandag

RISENGRØD MED JULEKRYDDERIER

Risengrød med julekrydderier, kardemomme, mandler, kanel og ingefær, serveret sammen med frisk mangofrugt er en anderledes, men velsmagende og spændende risengrød.

Grøden er mere blød end den risengrød, vi sædvanligvis spiser.

Velegnet året rundt, når vi gerne vil forny os.

Kilde : Arla

RISENGRØD MED JULEKRYDDERIER

2 dl vand
200 g grødris
1 1/4 liter sødmælk
5 kardemommekapsler (frøene heraf)
50 g smuttede mandler
2 hele kanelstænger
1 stykke skrællet, frisk ingefær
50 g lyse rosiner
3 spsk. muscovadosukker eller mørk rørsukker
1/2 tsk. groft salt

1 mangofrugt i små bidder (moden og let blød)

Bring vand og ris i kog i en stor gryde og kog risene under omrøring i ca. 2 minutter. Tilsæt mælk og bring blandingen i kog ved kraftig varme og under omrøring.
Knus kardemommefrøene og tilsæt dem sammen med mandler, kanel og ingefær. Kog grøden ved svag varme og under låg i ca. 35 minutter. Rør af og til. Fjern ingefær og kanelstænger fra risengrøden og tilsæt rosiner, sukker og salt. Smag grøden til.

Servér risengrød med julekrydderier staks sammen med frisk mango, skåret i små tern.

Spise med Mormor

Noget om Mad

Vi bager gammeldags