Jule-skinke-kroketter høre til den mere ukendte, traditionelle julemad, men det skal nu ikke komme den til skade.
De gyldne, friturestegte kroketter smager pragtfuldt og kan serveres med en tomatsauce til.
Opskriften stammer fra den gamle mesterkok Richard Oest Larsen
JULE-SKINKE-KROKETTER
50 g margarine
4 dl mælk
2 æggeblommer
revet løg
salt
peber
250 g kogt, røget hakket skinke
mel
æg
rasp
palmin
Smør og mel bages op med mælk til en meget tyk sauce, legér den med 2 æggeblommer og smag den til med revet løg, salt og peber. Kom den kogte, røgede og hakkede skinke i saucen. Det hele blandes godt sammen og hældes ud på et fad. Skær det, når det er koldt, ud i 12 pæne firkanter. Vend dem i mel, æg og rasp og læg dem på et melet fad.
Lige før serveringen lægges de 4 ad gangen i en gryde med hed palmin til de er gyldne. Servér evt. en tomatsauce til.
Spise med Mormor
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad