lørdag

CHEESECAKE MED CHOKOLADEFYLD

En pragtfuld og julet  cheesecake med chokoladefyld, sigtet med flomelis er fantastisk på julens dessert- og ostebord.

Opskrift : Kulør

CHEESECAKE MED CHOKOLADEFYLD

bund

200 g smør
2 1/2 dl sukker
1 tsk. vaniljesukker
3 dl hvedemel
1 dl kakaopulver
smør til formen

fyld

200 g god mørk chokolade
300 g friskost
3 æg
1/2 dl sukker
1 tsk. vaniljesukker
2 dl piskefløde
2 spsk. kold espressokaffe eller stærktbrygget kaffe
1/2 spsk. kakao

Kør smør, sukker, vaniljesukker, hvedemel og kakao i blenderen til en tyk og jævn dej.
Læg bagepapir i bunden af en springform på 24 cm i diameter og smør kanterne. Hæld dejen i formen og glat overfladen.

Stil formen i køleskabet. Sæt ovnen på 175 grader. Hak chokoladen og smelt den i microovnen ved lav effekt. Rør af og til i den, ¨så den ikke brænder på. Bland friskost, æg, sukker og vaniljesukker sammen. Tilsæt den smeltede chokolade, fløde og kaffe og kør det til en jævn masse.

Tag formen ud af køleskabet og hæld fyldet i.
Bag kagen midt i ovnen i ca. 55 minutter. Tag kagen ud og lad den køle af. Sæt den i køleskabet og lad den stå mindst et par timer.

Kagen serveres, overdrysset med flormelis gennem en si.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS