fredag

NORSK JULE TYNDRIBBE MED RØDKÅLSSALAT

Den stegte tyndribbe serveres varm med kartofler, sauce og en vidunderlig rødkålssalat eller koldt, skåret i flæskestegstern med rugbrød og svitsede æbler og svesker til.

Til retten anvendes et stykke svinebryst, koge og stegestykke i et stykke. Nemmest er det, hvis slagteren har ridset sværen i forvejen.
Forud skal ben og brusk saves eller skæres igennem, så kødet kan skæres ud, både på langs og på tværs.

Rødkålssalaten består af lutter gode  sager med smag af julen. Rødkål, tørrede abrikoser, appelsiner, honning, æbler og valnødder.

Opskrift : Samvirke  rækker til 6 personer

Kilde : Coop / Vi skal spise

NORSK JULE TYNDRIBBE MED RØDKÅLSSALAT

2 - 2 1/2 kg svinebryst
2 spsk. groft salt
evt. hvedemel eller majsstivelse
kulør

rødkålssalat

10 tørrede abrikoser
2 appelsiner
2-3 spsk. flydende honning
2 æbler
1/4 rødkål
75 g valnødder

Gnid kødet med salt, læg kødet på risten over bradepanden. Sværen skal ligge så lige som muligt. Der hældes 1/2 liter vand i bradepanden til sauce. Stegen sættes i en kold ovn på midterste rille. Ovnen tændes på 200 grader og kødet steger i 2 - 2 1/2 time til det er mørt og sværen er sprød.

Skyen sies og jævnes med meljævning. Smages til med salt og tilsættes kulør.

Til rødkålssalaten skæres enderne af appelsinerne. Skrællen og det hvide fjernes og enderne skæres af. Med en skarp kniv skæres appelsinfileterne ud. Gør det over skålen, så saften bliver opsamlet. Vrid de tomme appelsinhylstre fri for saft og rør honningen i. Æblerne skæres i tynde både. De kommes i appelsinsaften, så de ikke bliver brune. Snit rødkålen helt fint og bland den i salaten. Smag til med honning og salt og vend valnødderne i.

Servér norsk jule tyndrib med rødkålssalat, kartofler og sauce. Kødet skæres ud i ternstykker på 5 x 5 cm.
Eller server ternene til frokost med rugbrød og svitsede æblebåde og svesker.

VELBEKOMME

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS