Ualmindeligt lækre småkager med lakrids, hvid chokolade og soltørrede tranebær.
Vi holder godt fast i traditionerne, når vi bager til jul, men det er forfriskende at tilføje en enkelt eller flere småkager, bagt efter nutidens opskrifter.
Der bliver ca. 27 kager af portionen Til disse skønne småkager.
Kilde : Søndagsavisen
LAKRIDSCOOKIES MED TRANEBÆR OG HVID CHOKOLADE
dej
200 g blødt smør
125 g rørsukker
100 g mørk muscovadosukker
1 æg
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
3 tsk. fint lakridspulver
2 tsk. groft lakridspulver
150 g hvid chokolade
100 g soltørrede tranebær
Tænd ovnen på 175 grader og beklæd 3 bageplader med bagepapir.
Smørret og de to slags sukker røres sammen, ægget tilsættes og dejen røres godt. Bland mel, bagepulver og lakridspulver sammen og rør det i dejen. Hak den hvide chokolade fint og vend den i dejen sammen med tranebærrene.
Sæt dejen i små klatter på bagepladerne med god afstand imellem. Beregn en stor teskefuld dej pr. cookie og beregn 9 cookies pr. plade.
Kagerne bages i ovnen i 10 minutter og køles af på en bagerist.
De kan opbevares i en tætlukkende kagedåse, foret med bagepapir.
Spise med Mormor
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS