Skotsk fudgekage med bund af digestive kiks får hurtigt ben at gå på. Til fudge er brugt kondenseret mælk på dåse, som gør kagen fuldstændig uimodståelig. Øverste lag består af blød nougat.
Kilde : Kirsten Viby
SKOTSK FUDGEKAGE
300 g digestive kiks
180 g smør
400 g kondenseret mælk (1 dåse)
1 dl sødmælk
450 g rærsukker
115 g smør
3 spsk. kakao
200 g blød nougat
Knus kiksene, bland dem med smeltet smør og tryk blandingen sammen i bunden af en 20 x 30 form, beklædt med bagepapir.
Kog kondenseret mælk, sødmælk, rørsukker og smør sammen og lad det koge under omrøring i 10 minutter. Kom blandingen i en røreskål, tilsæt kakaoen og pisk i 10 minutter. Lad blandingen køle af, hæld den over kiksebunden og stil den på køl 1 time.
Smelt nougaten, fordel den over kagen og stil den igen på køl til den skal serveres.
Spise med Mormor
VI BAGER GAMMELDAGS
Noget om Mad