torsdag

LEVERPOSTEJ MED KYLLINGELEVER

Leverpostej med kyllingelever er for dem, som foretrækker en mager leverpostej. Denne er meget mager, men også velsmagende med sin dejlige smag af julens krydderi, allehånde og fennikel.

Kyllingeleveren købes dybfrossen, det forenkler det hele en del.

Frys den færdige leverpostej ned i god tid før jul og sæt den frossen i ovnen, når den skal bages.

Opskrift : Astrid Slebsager

LEVERPOSTEJ MED KYLLINGELEVER

500 g kalvesmåkød
2 pakker frossen kyllingelever
3 spsk. mel
2 dl fløde 13
2 æg
100 g fersk spæk
1 lille løg
salt
peber
knust allehånde
fennikel

Kyllingeleverne tøes op efter anvisning på pakken og køres gennem kødmaskinen sammen med kalvekødet en gang. Blandingen røres sammen med de øvrige ingredienser på nær spækket. Spækket skæres i ganske tynde skiver og formen fores med spækskiverne. Farsen hældes i formen og der lægges et låg af aluminiumsfolie over. (Det skal være tætsluttende). Frys postejen ned.
 Postejen sættes dybfrossen i en forvarmet ovn ved 180 grader (i vandbad). Bages 1 - 1 1/4 time. Prøv med en strikkepind.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS