Mormors honninghjerter, overtrukket med smeltet chokolade og pyntet med en mandel er indbegrebet af jul, når der skal julebages. Mormors honninghjerter bages i bradepande og stikkes ud, når kagen er bagt.
MORMORS HONNINGHJERTER
125 g mgr. eller smør
500 g honning
200 g melis
625 hvedemel
1 tsk. bagepulver
2 tsk. hjortetaksalt
1 tsk. stødte nelliker
1 tsk. kanel
100 g mandler
revet skal af 1 citron
lidt sukat
3 æg
Smør, honning og sukker opvarmes til det smelter. Gryden tages af varmen og melet sigtes med bagepulver, hjortetaksalt, nelliker og kanel røres i. Til sidst blandes citronskal, hakkede mandler, sukat og de sammenpiskede æg. Dejen hældes i en stor bradepande på bagepapir og bages 1 time ved 150 grader. Stikkes ud eller skæres ud, medens kagen er varm. Når den er kold, overtrækkes kagerne med smeltet chokolade og der pyntes med en hel mandel.
Spise med Mormor