Farmors pariserbrosten, overtrukket med hvid glasur er dejlige på julens og decembers kageborde. Opskriften på farmors pariserbrosten er en gammel herregårdsopskrift og kagerne er ganske vidunderlige.
FARMORS PARISERBROSTEN
65 g smør
500 g honning
500 g melis
875 g mel
2 hele æg
4 æggeblommer
1/2 pomeransskal
revet skal af 1 citron
1 1/2 tsk. natron opløst i varmt vand
250 g groft hakkede mandler
1 spsk. stødt kanel
1/2 spsk. stødt kardemomme
1/2 spsk. stødte nelliker
lidt finthakket sukat
glasur
4 æggehvider
500 g flormelis
1 lille tsk. eddike
Smør og sukker røres hvidt. De 2 hele æg og de 4 æggeblommer røres i et ad gangen. Natron tilsættes sammen med honning og mel og de øvrige ingredienser røres i.
Dejen står tildækket til næste dag, rulles i pølser og skæres ud i stykker på størrelse med en 1-krone og rulles i hånden.
Bages ved jævn varme, ca. 170 grader indtil de er lysebrune. Afkøles og overtrækkes med et tyndt lag glasur.