torsdag

Kastanietærte

Kastanietærte, pyntet med flødeskum, valnøddekerner og revet chokolade er prikken over iet til julens og december måneds kaffeborde. Mosen til kastanietærte laves fra bunden eller købes færdig på dåse.



Opskriften rækker til 10 - 12 personer.

KASTANIETÆRTE

dej
500 g kastanier
100 g sukker
100 g chokolade
50 g smør

pynt
2 1/2 dl fløde, pisket til skum
6 hele valnøddekerner
20 g mørk chokolade

Skær et kryds i den spidse ende af kastanierne og kog dem i vand ca. 1/2 time. Lad kastanierne stå i vandet 10 minutter, skyl i koldt vand og fjern skallen. Kog kastanierne i frisk vand i 40 minutter. Hæld vandet fra og blend dem medens de er varme.
Chokoladen smeltes i vandbad. Rør mosen og sukkeret heri og tilsidst tilsættes smørret.
Hæld dejen i en rund form med løs bund og sæt tærten i køleskabet til massen er hård.
Tærten sættes i fryseren ca. 45 minutter før den skal bruges.

Skær tærten i passende skiver og dekorer hver skive med med flødeskum, revet chokolade og 1/2 valnød ved servering.

Til kastanietærte er et glas portvin godt.