Citronlikør til at nyde i juledagene eller som julegave til den der har alt. Citronlikør er en fin gaveide til jul og så kan den være færdig på 4 uger, men . . . . lav hellere til eget brug også, for den er god.
CITRONLIKØR
7 ubehandlede citroner
1 flaske vodka 70 cl
kold lage
7 dl vand
700 g sukker
et par strimler citronskal
Start med at skolde de ubehandlede citroner, tør dem godt af og høvl skallerne tyndt af. Læg skallerne i et glas og hæld vodkaen på. Lad arrangementet trække i 3 uger, hvorefter tilsættes den kolde lage, bestående af vand, sukker og et par strimler ubehandlet citronskal., kogt sammen i 5 minutter. Det hele trækker nok 1 uge, før det filtreres og likøren fyldes på flasker.
Citronlikør skal drikkes iskold og kan ved brug spædes med yderligere vodka.
Spise med Mormor