Safran risbudding, der gør sig så nydeligt i juletiden er oprindelig af østerlandsk oprindelse. Buddingen pyntes med kanel, hele mandler og pistacienødder.
Opskrift : Ellis Tardini
SAFRAN RISBUDDING
200 g ris
5 dl vand
40 g smør eller margarine
1 knivspids safran
1 spsk. varmt vand
150 g sukker
80 g mandler
60 g pistacienødder
4 spsk. rosenvand
1/2 tsk. stødt kanel
12 hele mandler
Kog risene i vand ca. 20 minutter. Knus safrantrådene med en ske og rør dem ud i lidt varmt vand. Smut mandlerne og hak dem groft. Hak pistacienødderne.
Rør sukker, smør og safran i risene. Vend det hele godt til det har fået en smuk, ensartet gul farve. Rør alle mandlerne og 1/4 af pistacierne i risene. Kog det videre ca. 10 minutter.
Tag gryden af varmen og rør rosenvandet i. Fordel den varme rismasse i et fad. Glat overfladen med en ske. Drys kanelen som et kryds over buddingen og læg resten af pistacierne rundt i kanten. Pynt til sidst med de hele, smuttede mandler.
Lad buddingen stå i køleskabet ca. 2 timer, før den serveres.
Spise med Mormor
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS