Herlig julekrydret kaneltærte med oprindelse i det Sydafrikanske køkken. Fyld af fløde, sukker og kanel. Tærten serveres afkølet med frisk frugt til, f.eks. fileter af appelsin og pærer i både.
Opskrift : Karolines Køkken
KANELTÆRTE
tærtedej
100 g smør
150 g hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
3 spsk. sukker
fyld
2 dl piskefløde
2 spsk. sukker
2 tsk. kanel
1 spsk. hvedemel
Til dejen smeltes smørret i en gryde. Mel, tilsat bagepulveret og sukker røres i og det hele røres sammen til en dej.
Tryk dejen ud i en tærteform med løs bund. (Ca. 24 cm i diameter).
Til fyldet blandes sukker, kanel og hvedemel sammen i en skål. Pisk fløden i sukkerblandingen og hæld fyldet på tærten.
Kaneltærten bages i ovnen ved 175 grader, nederst i ovnen ca. 1/2 time.
Køl tærten af på en bagerist og servér den med frisk frugt til. F.eks. fileter af appelsin og pærer i både.
Spise med Mormor
Noget om Mad
VI BAGER GAMMELDAGS