torsdag

JULEKOTELETTER MED APPELSIN OG JULEKRYDDERIER

En herlig færdigret i gryde til den travle julemåned er grydestegte koteletter med hvidvin, appelsinsaft, nellike, kanel og kartofler. Retten tilberedes i gryde og gør sig færdig i løbet af en halv times tid.

Brug gerne nakkekoteletter, der ikke er alt for store til denne dejlige ret.

JULEKOTELETTER MED APPELSIN OG JULEKRYDDERIER

Koteletter (beregn 1-2 stk. pr. person)
et glas hvidvin
saften af 3 appelsiner
lidt nellike
lidt kanel
lidt svinefedt eller smør
kartofler (skrællet og halveret)
salt

Kom fedtstoffet i en gryde og lad det bruse af. Læg koteletterne i smørret og lad dem blive lysebrune ved sagte varme. Hæld et vinglas hvidvin ved sammen med appelsinsaft, nellike og kanel. Tilsæt kartoflerne og kom lidt salt ved.
Retten småsnurrer i gryden med låg på i ca. en halv time til det hele er mørt. Smag evt. til med mere salt.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS