Hører man til dem, der spiser kalkun juleaften, er chancen for nogle gode rester tilstede eller steg et kalkunbryst til nemme turkey sandwich i julen.
TURKEY SANDWICH
1 helt kalkunbryst
5 - 6 skiver parmaskinke
2 - 3 æbler
200 g svesker uden sten
1 dl vand
til sandwich
ciabattabrød
coleslaw
coleslaw af 1/4 snittet hvidkål og 1 - 2 groft revne gulerødder, vendt i lidt syrnet fløde.
Afpuds kødet, skær det til så stykket bliver ensartet. Det skal veje ca. 650 - 700 g. Svøb skinke om kødet og bind fast med bomuldssnor. Brun stegen på panden og læg den på tykke, skrællede æblebåde i et ildfast fad. Fordel flere æbler og svesker rundt omkring, tilsæt vand og steg i 35 - 40 minutter ved 175 grader. Afkøl i fadet.
Til sandwich lægges først lidt æbler og svesker på brød, dernæst et par skefulde coleslaw og så skiver af stegen. Slut med en brødskive.
Spise med Mormor