torsdag

Bagte æbler med sesam

December indbyder til hygge og gerne foran kaminen. Her er der næsten ikke noget bedre, end bagte æbler i ovnen. - Når huset dufter af gran, kanel og æbler . . . . så den skønne juletid sig nærmer.

Opskrifterne er utallige på bagte æbler. Disse med sesamfrø smager pragtfuldt med iskold flødeskum til eller en klat creme fraiche.

BAGTE ÆBLER MED SESAM

4 - 6 æbler
100 g smør
50 g farin
4 spsk. sesamfrø

2 - 3 spsk. smeltet smør

Skyl æblerne og skær kernehuset ud mmed en udstikker eller med en kartoffelkniv. Rør smør og farin sammen og kom blandingen i æblerne. Pensl æblerne med smeltet smør og drys med sesamfrø.
Sæt æblerne i et smurt, ovnfast fad og bag dem i ovnen ved 200 grader i 15 minutter.

Bagte æbler med sesam spises med iskoldt flødeskum.

Spise med Mormor