lørdag

Hyggekranse - uden bagning

Hyggekranse - uden bagning er en af flere opskrifter, som koges i fedtstof. Opskrifterne er særdeles velegnede til hygge i julemåneden og som sådan i den kolde tid.

Opskriften giver ca. 50 kranse.

HYGGEKRANSE

150 g smør
175 g sukker
3 æg
reven skal af 1/2 citron
575 g mel
2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
3 dl mælk

fedtstof til kogning
sukker til drysning

Smør og sukker røres hvidt og æggene tilsættes ét ad gangen. De øvrige ingredienser blandes i. Dejen trilles til fingertykke stænger, der formes til kranse.
Koges lysebrune i varmt fedtstof og drypper af på køkkenrulle.

Hyggekranse - uden bagning serveres, drysset med sukker til en god kop kaffe.

Spise med Mormor