søndag

Hilberts Hummer

Fisk og skalddyr hører sig til årets sidste menu, nytårsaften. Denne dejlige forret med hummer er fiskehandlerens egen specialitet.


Forret til 4 personer

HILBERTS HUMMER

2 hummere på 500 g
2 tomater
1 avokado
1 tsk, citronsaft
1 dl hytteost
lidt purløg
salt
peber
flutes

Hummerne koges møre og færdige i saltet vand 8 - 10 minutter. Skær et lille kryds i tomaterne og blancher dem ganske let i kogende vand, så skindet nemt kan fjernes. Husk, fjern også kernerne.
Tomater, avokado og purløg hakkes groft og blandes med hytteost, citronsaft, salt og peber til fyld.
Flæk hummerne midt igennem på langs. Fjern indmadenfra hummeren (ikke kødet) og læg fyld istedet. Resten af fyldt fordeles rundt om hummeren.

Servér Hilberts hummer med lune flutes, frisk citron og kolde bobler til.

VELBEKOMME

Noget om Mad