Oksemørbrad er perfekt til årets sidste aften og løftes højt af den gode sauce, tilsat kirsebær og portvin. Kirsebærrene er naturligvis de syltede på glas.
Opskrift til 4 personer
OKSEMØRBRAD MED KIRSEBÆR - PORTVIN SAUCE
4 skalotteløg
700 g oksemørbrad
havsalt
5-korns peber
1 spsk. smør
1 spsk. solsikkeolie
1,5 dl portvin
6 dl bouillon
200 g skyggemoreller + 1/2 dl safr
mørk saucejævning
Løgene pilles og halveres på langs. Oksemørbraden duppes tør og krydres med salt og peber.
Opvarm smør og olie i en stegegryde og brun fileten på alle sider. til slut steges løgene med indtil de er klare. Spæd op med 1 dl portvin, hæld bouillon ved og steg i en forvarmet ovn ved 200 grader, alt efter størrelse, 25-35 minutter (kernetemperatur 52 grader). Mørbraden vendes 2-3 gange under stegningen.
Lad mørbraden hvile indpakket i alufolie. I mellemtiden koges stegeskyen op med kirsebærsaft og den resterende portvin. Hæld kirsebærrene ved og lad det simre i 2-3 minutter. Tag nogle af kirsebærrene op igen, purér saucen og smag til. Saucen kan jævnes alt efter smag. De hele kirsebær kommes tilbage i saucen.
Skær mørbraden ud og server med saucen, grønne bønner og kartofler.
Spise med Mormor