Ost med portvinspærer gør kun én lykkelig. Som dessert på årets sidste aften eller efter en fantastisk middag i julemåneden.
OST MED PORTVINSPÆRER
Opskriften er til 6 personer
3 dl portvin
3 dl sukker
3 dl vand
3 spsk. citronsaft
3 kviste rosmarin
6 små pærer
150-200 g fåremælksost
150-200 g blåskimmelost, f.eks. roquefort
Kom portvin, sukker, vand, citronsaft og rosmarin i en gryde. Lad det koge op, så sukkeret smelter. Skræl pærerne, og kom dem i lagen. Lad dem simre med i 15-20 minutter. Hold dem nede med en ske. Lad dem køle af i lagen, og opbevar dem koldt dér.
Portionsanret ostene på tallerkener, og servér med syltede pærer og brød, eller anret dem på et stort bræt, og servér pærer og brød til.
Servér ost med portvinspærer sammen med hjemmebagt knækbrød og ristet rugbrød og et godt glas kølig portvin til.
Spise med Mormor